2. år senere og halvvejs.

19. juli 2022 1 Af Mette

Faktisk havde jeg besluttet at jeg ville gøre status efter det første år. Af og til går det bare ikke, som man forventer for det er snart ved at være 2 år siden vi ankom. Det forandrer dog ikke det faktum at forandringen er stor og mærkbar for os. Det er en vild rejse både ind i sig selv, men også ud af sig selv og ikke mindst ud af den trygge komfortzone.

Udvikling eller afvikling

Vi trives så vældig godt i komfortzonen, der hvor alting er, som det plejer, der hvor vi kan holde en lille smule fri, gå på autopilot fordi vi ikke behøver tænke så meget, vi kender det. Det er altså trygt og godt. Det er bare ikke her, vi udvikler os. Det er ikke forkert at være i komfortzonen, når blot vi er bevidste om, hvad vi kan forvente af opholdet i komfortzonen. Det du kan forvente er mere afvikling end udvikling. Omvendt tror jeg på, at vi også har brug for pauserne af og til, så for mig handler det om, at finde balancen mellem tiden i udviklingszonen og tiden i komfortzonen.

Jeg vil godt indrømme, at særligt det første halve år efter vi forlod Danmark, tilbragte vi mest tid i udviklingszonen. Det var lærerigt, men det var også benhårdt arbejde. Vi var derfor trætte, ualmindeligt trætte – det meste af tiden. Det forandrede sig i takt med, at vores horisont blev større. Vi opnåede en større forståelse for det samfund, som vi skulle finde os tilrette i. I takt med at forståelsen blev større, så blev tingene lettere. Det blev ikke nødvendigvis lettere i praksis, men vores forventninger og vores tilgang ændrede sig, så den samlede oplevelse blev lettere. Der er ting i det amerikanske samfund, som jeg aldrig kommer til at forstå. Ligeså er der ting i det danske samfund, som jeg til stadighed undres over, på trods af at jeg er vokset op med det. Sådan vil det nok altid være. Vi oplever lighedspunkter, men vi oplever nok faktisk flere forskelligheder. Det er på alle måder lærerigt og udfordrende.

På mange måder kan man vel sige, at vi får, hvad vi ønskede. Vi får det vi er kommet efter. Vi får lov, at opleve tilpasning og integration på egen krop. Vi får lov at få en unik indsigt i et samfund, som af mange betragtes som noget ypperligt. Jeg er ubeskriveligt taknemmelig, for den mulighed det er, for at udvide vores horisont og ikke mindst vores børns horisont. Muligheden for at se sig selv, mere som verdensborger med danske værdier, end som en brik i et puslespil. Muligheden for at møde både danskere og amerikanere, som jeg aldrig ville have mødt, hvis ikke vi var taget af sted. Jeg får på næsten daglig basis en større viden og forståelse, for de mennesker vi har omkring os. Det er en kæmpe gave! Det er en kæmpe livslektie!

En dag

Det er ikke kun på det mellemmenneskelige plan, at vi samler på oplevelser. Når jeg scroller gennem de sidste to år på, går det op for mig hvor meget, vi allerede har nået at fylde i rygsækken af oplevelser. Det er fantastisk. Endagsture til Washington DC var noget af det første, vi oplevede. Det er vi stadig ikke færdige med, det bliver vi nok aldrig. Det er let tilgængeligt og vi gør det for sjældent. Så jeg arbejder på, at blive bedre til at nyde at kulturen er så tæt på og ligeledes udnytte den mulighed. Mit fokus har længe været på de lidt større ting længere væk og sådan. Formentlig i kraft af at vi skulle træffe valg omkring vores sommerferie destination. Vi har nydt masser af ture til Great Falls og det smukke vandfald, som jeg aldrig får nok af. Det kan nydes fra begge sider af floden, altså både fra Marylandsiden og fra Virginiasiden. Hver side har sin charme, jeg synes, at de er smukke hver for sig. Vi har plukket græskar og holdt halloween. Nu både coronastyle og knap så coronastyle. Jeg kan godt afsløre, at dette års knap så coronaprægede halloween klart var den bedste. Du kan læse om den coronaprægede halloween i indlægget HALLOWEEN KICKSTART, mens det langsom går op for mig, at jeg har haft bloggerpause så længe, at i er blevet snydt for sidste års skønne halloween. Det er vist en fejl jeg må se om jeg kan få lejlighed til at rette op på ved en given lejlighed. Omvendt så er det snart halloween igen. Så måske det faktisk vil give mere mening, at dele omkring dette års halloween i fald nogen kan hente lidt inspiration.

Vi nåede i det første halve år, at opleve et præsidentvalg og offentliggørelsen af resultatet kom på samme dag, som vi havde taget turen til Arlington National Cemetery efterfulgt af sen frokost i DC. Det var en speciel fantastisk oplevelse, især fordi det føles som rent tilfældigt, at vi var så heldige. Du kan læse om oplevelse i indlægget NOGLE GANGE ER MAN BARE DET RIGTIGE STED.

Forandring

Vores første amerikanske jul resulterede i, at jeg smed alle mine principper og købte et plastik juletræ. Kun for at finde ud af hvor fantastisk det er. Du kan læse om mine kvaler og mine efterfølgende lykke i indlæggene ÆGTE PLASTIK ELLER ALMINDELIG ÆGTE og JULETRÆET MED SIN PYNT…. I år gentager vi successen og jeg er vild med det, det er vores tredje jul i plastic – hvor vildt er det lige? Jeg har lært, at mine principper faktisk stod i vejen, for noget som var bedre. Sagt med andre ord, jeg spænder somme tider ben for mig selv. Heldigvis er forandring tilladt.

På trods af corona har vi haft lejlighed til at besøge zoo, opleve drypstenshuler, besøge museer og mindre forlystelses arrangementer og parker, som passer til vores børns alder. Vi havde fornøjelsen af, at opleve Cherry Blossom i Washington DC, kombineret med et besøg på Martin Luther King jr. memorial. Vi har ligeledes besøgt et væld af restauranter, både i dateversion og familieudgaven. Vi har smagt på vin både alene, med de andre danskere og med vores amerikanske venner. Desuden har vi besøgt en masse legepladser og mange af dem flere gange.

George Washingtons Mount Vernon har vi besøgt både i mørke og i dagslys. Ved juletid har de et lysshow, kombineret med historiens vingesus, som er et besøg værd. Omend det ikke er en billig oplevelse. Sidste sommer besøgte vi stedet for at få hele den historiske pakke, som dette sted rummer. Det kan du finde i indlægget EN TIDSLOMME.

Lidt længere

Vores første længere getaway var sidste års (og vores første) springbreak, hvor vi besøgte Galax nær grænsen til North Carolina. En tur hvor vi kombinerede livsnyder med oplevelser og landligt idyl. Den tur kan du finde i indlægget UDEN GLAMOUR. Denne tur blev fulgt op af en forlænget weekend i Harpers Ferry i staten West Virginia. Fun fact det er den stat John Denver omtaler i sangen “Take Me Home, Country Roads”. Harpers Ferry er stedet hvor Shennandoah River (også omtalt i sangen) flyder sammen med Potomac River. Du kan læse om vores oplevelse i indlægget HARPERS FERRY.

Sommerferien sidste år tilbragte vi i Tennessee. Det har jeg skrevet to indlæg om TENNESSEE PART 1 og TENNESSEE PART 2. Sidste sommer bragte os ligeledes et dejligt gensyn med Danmark. Det gentog vi i april i år, blandt andet for at fejre kærligheden mellem Nor og Liv – min bror og svigerinde also known as moster og tante, eller måske bare moster 1 og moster 2. Sidste blev ligeledes vores første møde med fænomenet summer camp. Summer camp blev for os en blandet fornøjelse. Isolde havde udvalgt to hvoraf den ene var en succes, den anden var knap så meget succes. Ikke at nummer to dårlig, men det var valgt ud fra de forkerte kriterier. Det har vi således lært af, derfor blev dette års summer camps så meget bedre. Vi oplevede en forlænget weekendtur til Richmond, det kan du læse om i indlægget RICHMOND.

I mellemtiden har vi haft fornøjelsen af at tilføje fantastiske, men kolde oplevelser i både New York City og Cumberland, Maryland. Det kan du læse om i indlægget NEW YORK og indlægget CUMBERLAND. Begge dele i forlængede weekender hen over vinteren. To meget forskellige oplevelser, men hver har sin charme og jeg er taknemmelig for, at kunne tilføje dem begge til min logbog over oplevelser.

At mødes

Udover ovenstående har vi tilbragt tid med de andre danskere i mere eller mindre festlige sammenhænge. Der har eksempelvis været afholdt en rystesammenfest, noget juledekorationshygge, vi har selv afholdt en julefrokost, et valg arrangement i forbindelse med både kommunal- og regionsrådsvalget og seneste afstemningen om det danske forsvarsforbehold. Jeg har arrangeret en ladies brunch som blev gentaget af i forskellig udformning af en del andre danske kvinder. Ja faktisk tror jeg, at det snart må være min tur igen. Der er desuden blev holdt fødselsdage for både børn og voksne, graduation party og nu på det seneste desværre også et afskedsarrangement. Det følger sørgeligt nok med i pakken. Heldigvis kommer der nye til og så betyder, det at der er flere skønne mennesker, vi kan se frem til at se, når det en dag er vores tur til at sige på gensyn herovre.

Selvom vi nyder at mødes med danskerne, så bestræber vi os på at møde andre nationaliteter også. Det var derfor ikke nogen svær beslutning, da vi blev inviteret til et hollandsk arrangement sidste år. Eller da vi blev inviteret til det halloween arrangement, med de andre fra gaden, som jeg har glemt at fortælle om. Ej heller krævede det lang betænkningstid, da jeg modtog en invitation til Ladies Christmasparty sidste jul. Min største udfordring i den sammenhæng var, at det var et charity arrangement med indsamling af legetøj. Her blev jeg lidt i tvivl om forventningerne til budgettet – for det er nemlig heller ikke så ligetil at gennemskue. Jeg er således glad for, at jeg har skabt mig en fortrolig amerikansk relation, som jeg godt tør spørge om den slags.

Samlet set

Når jeg ser på alt, hvad vi har fyldt ind i de sidste to år, så forstår jeg ganske godt, at det føles som at stå et helt andet sted i dag. Rent fysisk er vi præcis det samme sted, men vores viden og forståelse har taget sig et kvantespring. Der har været vanvittigt meget at lære undervejs i den proces. For det er jo, det som det er – en proces. I takt med at jeg lærer en masse nyt, om alt det der er omkring mig, så begynder jeg også at se mig selv i et andet lys. Hver gang jeg møder en udfordring, lærer jeg, at det der føltes, som en udfordring faktisk var muligt for mig at komme igennem. På den måde justeres mit billede af, hvad der er muligt for mig. Alt det finder jeg i min udviklingszone. Derude hvor det er hårdt, der hvor jeg bliver træt, derude bliver jeg klogere på mig selv, på min verden og på mine muligheder. Det synes jeg er ret fantastisk, selvom jeg også synes, det er hårdt og lidt skræmmende. Heldigvis synes jeg, det er mest fantastisk. Jeg finder det fantastiske, i alt det nye jeg lærer, i den indsigt jeg får. Det er mit bedste liv! Ikke fordi vi er i USA, men fordi jeg formår at skabe læring og udvikling i det, som kommer min vej. USA er bonus ja, men ikke en nødvendighed. Denne rejse kunne tage sin begyndelse hvor som helst. Jeg anerkender, at det at flytte fysisk og på den måde træde væk fra alt det kendte med en blank tavle, det blev startskuddet for mig. Beslutningen var således særdeles gavnlig for mig. Jeg tænker dog, at hvis ikke USA havde været startskuddet, så havde det formentligt været noget andet. For tiden var i den grad inde til, at jeg skulle ud i min udviklingszone. Til at jeg skulle lære, at se mig selv i et andet lys. Jeg fik nok af min egen elendighed. Jeg måtte handle!