Richmond

Vi havde den store fornøjelse, at besøge Richmond i en forlænget weekend i begyndelsen af oktober. En by som kom på min bucket liste, efter vi flyttede til Virginia. Richmond er nemlig state capital i Virginia, og derfor meget svær at overse, når det er her, man har sin base. Det ville i den grad også være ærgerligt at overse Richmond, for der er overraskende meget at byde på. Faktisk så meget at vi var nødt til at prioritere, måske endda vende tilbage dertil igen for at opleve mere.

Sagen er jo den, at vi elsker at opleve sammen i vores familie. Vi elsker at kombinere oplevelserne, så der er indslag af både børne- og voksenvenlig karakter. Det har jeg skrevet mere om i indlægget TENNESSEE PART 2, GOD TID ER SKABT I BALANCE og GRÆSKAR JAGT + VOKSENTID = GOD ENERGI. Vi ankom til Richmond sidst på aftenen, vi var så heldige at holde i kø på motorvejen på grund af et uheld. Det er jo charmen ved road trip, at det kan være svært at forudse, om det tager to timer eller fem timer. I hvert fald når turen går ad veje, som er blandt de mest trafikerede årer på den amerikanske østkyst. Jeg havde hjemmefra tjekket ind med en rejsebog for, at have overblik over mulighederne, så vi ikke endte med at spilde tiden på at opfinde aktiviteter. Jeg havde fundet et Science museum, som resten af familien var med på at besøge. Jeg er ret sikker på, at ingen fortrød den beslutning.

Science i børnehøjde.

Vi indledte dagen på en lokal diner med et godt solidt morgenmåltid i ægte amerikansk stil. Et af de steder hvor kunsten var at undgå, at sætte sig i stand til at trille ud af døren (fordi man var blevet for rund). Det var et livligt sted med masser af mennesker, dårlig kaffe, brune bænke, god mad og hjertevarm service. På alle måder en autentisk amerikansk diner. Ikke så farverig og fancy som man forestiller sig, ud fra det indtryk de amerikanske film efterlader sig, men bare gennemført ægte og autentisk. Herfra fortsatte vi til Science Museum of Virginia. Det var virkelig en oplevelse for hele familien. Museet er beliggende i en gammel stationsbygning og den første oplevelse, får man allerede udenfor bygningen. Her blev vi budt velkommen af verdens største “Kugel”, nogen kalder det også for “Kugel fountain”, det er altså en og samme. Her finder du verdens største, den er nævnt i Guinness World Records. Indenfor i bygningen, stadig før man betaler entré, finder man et Foucault pendul, en meget smuk og fascinerende oplevelse. Efter at have indløst billetter blev vi mødt af udstillingen “Speed”, som indeholdt, alt hvad man kan forestille sig indenfor hastighed. En stor del af udstillingen inkluderede hands on aktiviteter, eksempelvis kunne Isolde udfordre sig selv i kapløb med en alligator, hun fik også målt hastigheden på et kast med bolde af forskellige typer. Der var mange spændende og lærerige indslag, som inviterede til, at bruge sig selv som en del af oplevelsen. Videre rundt i museet fandt vi mange andre former for interaktive udstillinger. Vi lavede musiknumre, testede bænkpres, spillede air hockey mod en rigtig robotarm, kørte ræs med legetøjsbiler, undersøgte støj og lyd. Alle sanser kom i spil på det museum, det var en speciel, men skøn måde at opleve på. Det var virkelig svært, at komme derfra igen. Man har udover den storslåede indendørs oplevelse udstillet gamle togvogne, et damplokomotiv fra “Chesapeake and Ohio Railway”, hvilket også gav anledning til en snak om, hvordan man får sådan et mostrum til at bevæge sig, det er jo i sig selv en ret fascinerende bedrift. Jeg må jo indrømme, at vi brugte det meste af dagen på science museum. Vi kan kaste vores varmeste anbefaling i deres retning. Vi skyllede lørdagens oplevelser ned med Magaritas og mexicansk på Casa Del Barco, som også godt kan tåle en anbefaling. De har nogle møg lækre fish tacos, hvis man er til det, ellers er jeg sikker på, at resten af menukortet også er velsmagende.

Virginia Capitol Square

Søndag brugte vi på, at få en fornemmelse af Richmond. Vi fik en lidt mere moderat morgenmad, om end stadig ligeså meget kalorie griseri, (det regnskab gør vi op på et andet tidspunkt). Herefter gik vi en tur rundt og så Virginia State Capitol udefra, vi så guvernør boligen, Virginia Civil Rights Memorial og Virginia Washington monument samt de andre statuer i området. Der er eksempelvis en statue bag Capitol bygningen af Thomas J. Jackson bedre kendt som “Stonewall Jackson”. Hvis du synes, at du husker, at der blev fjernet en statue af Stonewall Jackson fornyligt, så er det rigtigt, men det var en anden en. Denne her har fået lov at blive stående.

Området omkring Virginia State Capitol er flot anlagt og et oplagt sted at gå tur. Hvis man vil helt tæt på Capitol bygningen, er der dog et par trapper at sl¨ås med, eller en lille omvej ved at gå bagom bygningen. Vi tog klapvognen på nakken og tog trapperne. Efter en god gåtur og en middagslur havde vi lovet børnene “waffles”, dem fik de på Capitol Waffle Shop. Et lille lækkert sted, med masser af liv, meget velbesøgt. Vi var der mest for en snack og fik derfor helt plain waffles, men hvis man er til avancerede vafler, så er det her stedet. De laves med alverdens fyld, både i den søde kategori og den lidt mere måltidsprægede type. Det var nogle vilde banditter, der blev slæbt ud af det køkken. Vi sluttede dagen af med de lækreste pizzaer på Carmela’s. Vi ventede ustyrligt længe på maden, men vi kommer ikke udenom, at det var god mad. Faktisk nok de bedste pizzaer på denne side af Atlanten indtil videre. Dog må jeg indrømme, at jeg lidt følte, at vi spildte tiden med lange ventetid. De havde som alle andre steder rekrutteringsvanskeligheder og mange kunder, men evnede ikke at informere om problematikken, før vi havde ventet så længe, at det føltes som om, at vi skulle blive gamle, før vi fik vores mad. Det lavede lidt skår i den samlede oplevelse, men maden var god. Så hvis du har en hel aften, som du ikke ved, hvad du skal bruge på i Richmond, så kan jeg godt anbefale stedet.

Historien i historien.

Mandag var vores sidste dag i Richmond, den udnyttede vi til fulde. Vi indledte med en køretur ad Monument Avenue. En boulevard med statuer. Det var blandt andet her, at statuerne af Stonewall Jackson og General Lee engang stod. Begge fremtrædende personer under den amerikanske borgerkrig. Disse statuer blev fjernet tidligere på året, fordi man mener, at de symboliserer racisme. Richmond var “capital of the Confederacy”, altså en slags hovedstad for de som kæmpede på sydstatssiden under den amerikanske borgerkrig. Det har man besluttet at slette sporene fra, selvom det jo kan være svært at slette historien. Den beslutning blev taget i forbindelse med protesterne omkring systemisk racisme og politivold, som fulgte i kølvandet på George Floyds tragiske død.

Det er heldigvis ikke alle statuerne, der er revet ned. Monument Avenue har således stadig sin berettigelse. Piedestalerne fra statuerne står der stadig, malet med graffiti, men der er også andre statuer. Sidste år lærte Isolde om Arthur Ashe, en kendt amerikansk tennisspiller frem til 1980, som er født og opvokset i Richmond. Han blev ramt af transfusions induceret AIDS, og døde af en følgesygdom eller komplikation (om man vil) hertil i 1993 i en alder af 49 år. Da det indgik i Isolde undervisning, var det ligesom oplagt, at vi skulle se den bronze statue af Arthur Ashe, som står på Monument Avenue i Richmond.

Krigsnørder

Vi fortsatte turen ud til American Civil War museum. Et meget fint og meget pædagogisk anlagt museum med historien om den amerikanske borgerkrig. Faktisk var det pædagogisk for både børn og voksne. Isolde fik udleveret en lille taske med opgaver, som hun kunne løse undervejs. Opgaverne relaterede sig til de forskellige udstillinger, desuden fik hun en lille lygte, så hun kunne se opgaverne, de steder hvor der var lidt mørkt. Der var også bøger med indhold relateret til borgerkrigen. Det var virkelig et fint tiltag, hun gik op i det med liv og sjæl. Opgaverne var i den svære ende af skalaen, hun måtte derfor have lidt hjælp til nogle af dem, lidt større børn vil nok kunne løse dem selv. harå

Det er jo ingen hemmelighed, at vi begge er ret fascinerede af den del af den amerikanske historie, som vedrører borgerkrigen. Det kan du læse mere om i indlægget HARPERS FERRY. Jeg synes dog stadig, at det er meget svært at forstå, jeg føler dog, at jeg bliver klogere for hver gang, jeg hører lidt. Jeg er desværre ikke udstyret med klæbehjerne, og skal derfor have sådan noget ind med skeer og gerne mange gange, før det hænger fast. Faktisk har jeg også svært ved at pege på, hvad det er der fanger mig så meget i den del af historien. Jeg tror måske, at det er en kombination af menneskesynet, som jo i mine øje er helt forrykt, (altså det menneskesyn som ligger bag slaveriet) og så den voldsomhed, der er i historien. Der var blodige slag med store tab, der var strategiske beslutninger, og så var der dedikationen. Det der med at kæmpe for det man tror på, og kæmpe så indædt for det. Det synes jeg, er både skræmmende og fascinerende. Desuden kommer vi ikke udenom, at historien om den amerikanske borgerkrig rummer dygtige strateger, som nok også var forud for deres tid. Jeg synes, at det er så spændende. Jeg tror også, at Martin og jeg oplever hver sit på sådan et museum, fordi vi kommer med hver sin baggrund, men det er en helt anden snak.

Sidste stop før turen gik nord på igen var Virginia War Memorial, som er en form for hyldest til de faldne fra Virginia. Det startede med at omfatte Korea Krigen og Anden Verdenskrig, men er blevet udvidet siden. Senest med de som er faldet i krigen mod terror. Da vi besøgte stedet, var der lukket for det indendørs, men vi gik en tur på stedet og så monumentet, som i sig selv er meget, meget smukt og stort og betagende. Det inviterer ligesom til en vis ærefrygt og respekt, når man står der. I den ånd sluttede vi af med frokost på Mission BBQ, en amerikansk BBQ restaurantkæde, som på en måde er dedikeret til støtte for militæret, politiet og lignende, det er meget fint beskrevet på deres egen side og uddybet HER.

Herefter gik turen hjem, med fyldte maver og fyldte hjerter. Vi var høje på oplevelser og klar til, at tage hul på en den nye uge som ventede. Jeg har delt de billeder, der ikke var plads til i indlægget, nedenfor til de interesserede med relevante links og beskrivelser

Jeg besvarer som sædvanligt gerne spørgsmål i kommentarfeltet.