Længe ventet

Tidligere i denne uge modtog jeg nyheden omkring, at USA åbner op for indrejse fra Europa i løbet af november. Det er naturligvis med restriktioner, vaccinekrav og så videre, men det bliver muligt at rejse til USA som turist.
Lykken bliver ikke mindre af at blive delt.
Wauw hvor blev jeg glad. Det har vi jo ventet på siden vi kom. Ej; det var ok, at der var ro til lige, at komme på plads og komme ud og se nærmere på området. Jeg tænker faktisk realistisk set, at da vi havde været her et halvt års tid, begyndte jeg at få fornemmelsen af, hvad vi kan tilbyde vores gæster. Med det fulgte også et stort ønske om, at dele det her eventyr med nogen. Vi deler det naturligvis med de andre danskere her, men vi vil også gerne dele det, med dem vi kender hjemme fra Danmark.
Jeg har gjort mig umage for, at dele det jeg kunne på instagram og facebook, men det bliver aldrig det samme. Heller ikke de dage hvor jeg ret minutiøst har delt hverdagen via story funktionen på instagram. Det gav et indblik i vores coronahverdag og det var muligt fordi, at hastigheden på vores coronahverdag generelt var langsommere. Alligevel er det alt sammen øjeblikke, det er taget ud af helheder og somme tider også ud af en kontekst. Det bliver derfor ikke det samme som at være her, om end det faktisk kommer tæt på af og til.

Jeg har længtes efter, at kunne tage nogen i hånden og tage dem med ud og opleve, de mange fantastiske oplevelser vi har haft. Jeg har jo tabt mit hjerte til vandfaldene i Great Falls Park. Jeg bliver hver gang overvældet over, hvor smukt der er. Over hvor smuk og barsk naturen kan være, på en og samme tid og jeg synes lige netop det sted, rammer det spot on. Jeg er vild med det og jeg glæder mig til, at jeg kan invitere nogen med derud i virkeligheden.
Oplevelserne i Washington DC kommer vi heller ikke udenom. Selvom vi på ingen måde selv har været paletten rundt endnu, så er der alligevel nogle oplevelser, hvor jeg tænker, ej det skal vi opleve igen, når vi kan få besøg af den og den, eller nøøøj det vil den og den sætte pris på at opleve. Nu bliver det pludselig muligt. Jeg kan næsten ikke være i mig selv over det.
Nej; nu er det ikke sådan, at vi skal have besøg hele tiden, for vi har også en hverdag at passe og Martin først og fremmest et arbejde. Bare det at det er muligt nu, det gør mig så inderligt glad. Faktisk har jeg en oplevelse af allerede nu, at dem vi kender er meget respektfulde i forhold til, hvornår det passer bedst ind i vores hverdag at få besøg. Jeg tænker derfor ikke, at det bliver noget problem.

Faktisk skulle vi have haft besøg af min ældste barndomsveninde og hendes mand i denne her uge, hvor vi modtog nyheden. Det var derfor med slet skjult ærgrelse, at jeg skrev til hende på deres ferie, som i stedet endte med at gå til Samos. Der er sikkert også dejligt. Faktisk havde det ikke gjort nogen forskel, for genåbningen er først fra november og jeg ved, at de i stedet kommer herover på et andet tidspunkt. Jeg kommer ikke udenom, at det tilfælde at nyheden kom præcis i den uge, ramte mig lige i nakken. PYT! De nyder Samos og jeg nyder min familie og de andre i danskerfællesskabet.
En lettelse.
Jeg er vildt overrasket over, hvor lettet jeg blev over, at det nu bliver muligt for andre end os at rejse frem og tilbage. Jeg havde ikke tænkt det som besværligt. Først og fremmest synes jeg jo, det bliver fedt, som nævnt, at kunne tage gæster med ud og opleve de fede ting herovre. Det er alligevel gået op for mig, at jeg havde en vis portion dårlig samvittighed, særligt i forhold til mine forældre. Fordi vi jo ikke bare kan rejse frem og tilbage i tide og utide, Isolde skal passe sin skole. Tanken om flyveturen alene med Emmy eller eventuelt begge børn, men uden Martin er faktisk heller ikke videre tiltalende. Det er ikke fordi, at jeg forventer, at mine forældre vil overrende os, men da det ikke var en mulighed for dem at rejse, fik jeg lidt dårlig samvittighed over at være taget af sted. Lidt skørt ja, for jeg er ikke i tvivl om, at det er rigtigt for os at være her lige nu. Jeg tror, at det var min ansvarsfølelse, der stak af. Det er jo ikke mit ansvar, at der er rejserestriktioner, men jeg følte jeg fratog dem en mulighed, selvom det objektivt set var ude af mine hænder. Jeg har ikke tænkt over det før, men da nyheden kom, kunne jeg mærke lettelsen.
Med lettelsen følger selvfølgeligt også håbet, om at verden snart kan leve med corona. Jeg ved godt, at tallene i vores del af verden har en forkert retning, og at vaccinefortalerne har travlt i øjeblikket. Jeg rammes dog alligevel af håbet for fremtiden. Håbet om lidt mere normale tilstande. Vi har allerede snuset til det med skolestarten og kravet om fremmøde i skolen igen. Det har nemlig betydet, at vi har fundet ud af, at det kvarter vi bor i, vrimler med børn. Isolde har sågar fået sig en legekammerat på gaden. Jeg er ellevild med det. Det puster til mit håb om, at friheden er tættere på, end den har været længe. Det minder mig desværre også om, hvordan det sidste år, ja næsten to år, har været, og ikke mindst hvor tilpasningsparate vi er som mennesker, særligt vores børn. Det er på en og samme tid lidt sørgmodigt, så den stil tænker jeg ikke, at vi skal gå ned af, lige nu. Faktisk har der, i hvert fald for mig, været rigtigt meget vigtig læring at hente i coronaperioden. Læring som jeg ikke vil undvære, men som heller ikke altid er kommet til mig med røde sløjfer omkring.
Nu er det lige rundt om hjørnet, at vi kan få besøg hjemmefra. Jeg har endnu ikke gjort gæsteværelset færdigt, der er jo stadig god tid. Jeg lover dog, at så snart det får sin første booking, så ordner jeg det i en fart. Jeg er ellevild efter, at dele vores USA eventyr og jeg er ellevild over, at det nu bliver muligt lige om lidt.

Inspiration.
Hvis du ikke er en af dem, som kommer for at besøge mig, men blot for at opleve USA, så har jeg delt nogle af vores oplevelser, i de følgende indlæg: TAKNEMMELIG TURIST – NOGLE GANGE ER MAN BARE DET RIGTIGE STED – SPION MED METROTANKER – HVOR KRAGERNE VENDER – UDEN GLAMOUR – EN TIDSLOMME – HARPERS FERRY – TENNESSEE PART 1 – TENNESSEE PART 2 – ROAD TRIP MED BØRN
Der kommer naturligvis løbende nye indlæg til i rejse og oplevelses kategorien, så hold øje med bloggen hvis du mangler inspiration. Her er rig mulighed for, at udvide sin horisont og fylde oplevelser i bagagen sammen med lidt tøj og souvenirs.
Som ALTID så glæder jeg mig over at læse dine fine indlæg, ikke mindst fordi jeg kan se at I trives overthere. Du Mette, havde rigtig mange bekymringer (helt naturligt) om hvordan det skulle gå med børnene; det jeg ser er, at I som familie trives og får en masse oplevelser ud af jeres store eventyr. Jeg er ikke i tvivl om, at der til stadighed er udfordringer, men dejligt at se hvordan I trods alt klarer det i fin stil. Glæd dig til at få besøg af jeres forældre, det er megastort og giver anledning til rigtig meget glæde for jer alle. Endnu engang, TAK for dine fine beskrivelser af jeres eventyr!
Dejligt at du kan lide at læse med Per.
Du har ret i at jeg havde mange bekymringer. Jeg må heldigvis indrømme at de er forsvundet som dug for solen igen. Der er udfordringer alle steder. Det ville der også have været hvis vi var blevet hjemme. Du har helt ret i at vi trives meget godt alle sammen. Faktisk bliver jeg på daglig basis imponeret over særligt børnenes udvikling, men nok i virkeligheden hele familiens udvikling for vi følges jo ad. Det er blot mere tydeligt at se hos børnene.
Folk begynder jo at komme mere ud herovre og vi lærer derfor folk på gaden lidt at kende også, det er virkelig en gave. Isolde leger med en pige på samme alder her fra gaden, det er så hyggeligt. At se hvordan hun er gået fra at træde mig over tæerne på legepladsen til nu at invitere til leg pg indgå i ligeværdige relationer, det gør mig vanvittigt stolt. Emmy hun er jo flydende på både dansk og engelsk her et år senere, det er vildt at opleve. Hun både synger og taler begge sprog – Lille Peter Edderkop og Hjulene på bussen er favoritterne og hun skal nok fortælle om dagsformen er til den danske eller den engelske version.
Vi glæder os meget til at få besøg herovre. Vi har så mange oplevelser lige rundt om os som vi gerne vil dele så ja vi ser enormt meget frem til besøg. Jeg tænker også at tiden hos os kan give vores familie og omgangskreds en bredere forståelse af vores liv her. Lige nu er der meget som kræver forklaringer og det gør vi gerne, men det bliver også fedt at få en lidt mere fælles referanceramme.
sikke en god nyhed. Jeg har fået min længsel efter at rejse til USA dæmpet lidt med dine skriverier. Jeg glæder mig til min mand og mig kan rejse ud og opleve det igen
Dejligt at du har fået noget ud af at læse med. Hvor vil i gerne rejse hen når i kan komme til USA igen?
Vi dømmer om at besøge samtlige stater. Vi har allerede besøgt Washington state. Montana. Oregon. Idaho. Wyoming. Nebraska. Minnesota. Kentucky. North Dakota. South Dakota. Kansas. Arkansas. Nevada. Colorado. Missouri. Ohio. New York. Delaware. Texas. Florida. New Mexico. Vi ønsker at besøge det sydlige ved førstkommende ledighed men vi har ikke lagt faste planer endnu.
Hov jeg beklager jeg har først set din kommentar nu Karin, men tak for den. Jeg tænker det lyder til at i er godt i gang omend der en del stater at opleve endnu hvis i vil se dem alle. God fornøjelse.