Sommerlykke.

Vi holder sent ferie i år. Det betyder, at Martin og Emmys ferie ligger sent, i Isoldes meget lange sommerferie. Sommeren er lang her, det elsker vi. Sommeren er også varm. Vi kan derfor godt trænge til, at blive kølet lidt ned engang imellem. Vi har ingen pool, og vores have egner sig ikke, til de der store pools man kan stille ovenpå jorden. Vi har derfor købt et lille soppebassin eller badebassin, ville vi nol kalde det i Danmark, her går de vist alle under navnet pool bare i forskellig størrelse. I øvrigt kalder Emmy det for et badekar, så den korrekte betegnelse må stå hen i det uvisse. Lad os derfor i det følgende, kalde vores oppustelige vandhul for et badebassin. Jeg kan da trods alt ligge i fuld længde (med alle mine 163 cm), på den ene længde uden at ramme kanterne.

Forleden gik jeg i badebassinet med Isolde, en helt almindelig varm eftermiddag med god tid og behov for at køle lidt af. Hvilken gave var det lige? Hold nu k… det var hyggeligt. Vi mistede helt tidsfornemmelsen, vi nød bare at slappe af sammen. Vi havde naturligvis sørget for, at Martin hentede Emmy, så hun ikke blev glemt i hyggen. For det var helt undervurderet fantastisk, at give slip på tid og sted og bare være tilstede lige der, lige den eftermiddag. Sådan en følelse der er meget svær at beskrive, men som nok kommer tættest på betegnelsen ægte nærvær.

Nogle vil måske mene, at der ikke er meget nærvær i vores hverdag, fordi jeg bruger meget tid på både instagram og på bloggen. I virkeligheden bruger jeg nok mest tid på, at tage autentiske tidstro billeder, som jeg for evigt kan have som minder. Nogle af dem kan jeg dele her på bloggen eller på de sociale medier, men det meste af det jeg deler, er det, jeg også gemmer som mine minder. Det man skal huske er, at det alt sammen er udpluk af helheder, min telefon holder også pause. Denne eftermiddag holdt den en flere timer lang pause. Hvilket betyder, at jeg ikke har et eneste billede fra vores eftermiddag. Det er helt ok, for jeg har så mange andre, som passer godt ind i sammenhængen og så bruger jeg et af dem i stedet. Den eftermiddag er altså et minde som Isolde og jeg bærer i hjertet og ingen andre steder. Det blev det ikke mindre værdifuldt af, (måske lidt sværere at huske, når jeg engang bliver gammel, det må tiden vise).

Jeg har altid hadet at få vand i ansigtet. Min tid som aquafitness instruktør har ikke ændret på det, jeg hader stadig at få vand i ansigtet. Så når jeg syntes, at Isolde have sprøjtet et kvart bassin i ansigtet på mig, så gik jeg op af vandet, sad i en havestol og så hende “svømme”. Bare os to – helt uforstyrret. Det er for mig den vildeste gave. At have tiden til bare at være tilstede. Tage en pause og nyde øjeblikket. Det er magisk!

Selvom jeg endnu ikke arbejder her, så går vores hverdage ofte lidt hurtigt, med to børn som har behov der skal dækkes og et lidt overdimensioneret hus at passe, så går tiden egentlig ret godt. Særligt her hen over sommeren hvor Isolde er hjemme. Hun kan godt underholde sig selv, men hun elsker når vi laver noget sammen, det skal der selvfølgelig være plads til. Så må der prioriteres. I denne omgang er bloggen blevet lidt nedprioriteret, de sidste par uger og det er jeg egentlig helt i ro med. Nu ser vi frem til, at vi snart skal holde ferie alle sammen. Vi skal ud og opleve, ud og leve og ud og være nærværende. Vi skal ud og skabe flere minder og mere magi. Minder som vi kan tage med i hjertet og nogle af dem forevige og dele med jer. Jeg glæder mig til, at få en på opleveren i den kommende tid.

Indtil vi rammer ferien vil jeg nyde sommeraftener i haven, hvidvin på terrassen. Trække vejret helt ned i maven og nyde øjeblikket. Det har jeg lært nu, at jeg har været for dårlig til, mens jeg gik på arbejde. Der kom altid en weekendvagt, en aftenvagt, en nattevagt en maskinefuld vasketøj, lidt rengøring i vejen. I vejen for at jeg kunne sidde i den havestol eller det badebassin og blive svedet af solen, mens jeg trak vejret ind i mine børns sommerlykke. For derigennem gav mig selv en luns af den sommerlykke og skabe de minder, som jeg vil have.

Den der børnelykke eller sommerlykke om man vil, den er så særlig, den skal vi huske at værne om. Mest af alt skal vi huske at nyde den, før den er forbi. Det lyder så trist, men det er det slet ikke. Det er jo ikke fordi, at vi skal sidde der i badebassinet hver eneste dag, men at tage sig tiden til at lege som børn igen engang imellem og nyde sommeren og den livgivende sol. Det er intet mindre end en kæmpe stor gave til os selv. Den gave vil jeg for altid værdsætte og aldrig tage for givet. Den er en del af mit bedste liv.