At være novice igen.

Mit nye liv som housewife.

Jeg lærer noget nyt hele tiden, på mange områder i mit liv. Heldigvis bliver jeg aldrig for gammel til at lære, det har jeg lært.

Nu skal du høre en historie fra det virkelige housewife-liv. Det er ikke fordi, at jeg er begyndt at kokkerere i fineste stil som andre husmødre, men jeg påtager mig alligevel min del af praktikaliteterne i familien. En af disse praktikaliteter har altså drillet mig lidt i ret lang tid efterhånden. Jeg har flere gange forsøgt at slutte fred med, at det er sådan, det er, så længe vi er her. Jeg må nu indrømme, at det kan jeg simpelthen ikke, i hvert fald ikke helt. Så derfor må jeg i gang med, at undersøge et kendt område på ny.

Jeg har gennem længere tid døjet med at vores, antikvitet af en, vaskemaskine ikke vasker vores tøj ordentligt rent. Det viser sig imidlertid, at den vaskemaskine faktisk stadig er på markedet (så måske ikke så antik som først antaget) – “som i” – de sælger den stadig 😯 Det viser sig også, at den er uden varmelegeme. Det er mange vaskemaskiner her i USA åbenbart, fordi elnettet er så elendigt, at det ikke kan trække et varmelegeme 🙈

Så tror da fanden! At jeg ikke kan vaske selv simple pletter af. Ja undskyld mit franske, men det var faktisk så frustrerende, at jeg nu tillader mig at bande lidt over det. Samtidig med at jeg overvejer, at melde mig til en vanish reklame for at få lidt indsigt.

Jeg har selv allergi og går derfor en lille smule op i hvilken slags vaskemiddel, jeg anvender. Jeg har samtidig også erkendt, at en del af det allergivenlige vaskemiddel der findes på det danske marked, ikke alt sammen er lige effektivt. Jeg havde fundet min egen vej i det før vi rejste. Jeg havde fundet en løsning, som fungerede for hele familien, både dem med og uden allergi og dem med og uden pletter.

Jeg troede naivt, at jeg kunne bruge den samme løsning her i USA. Det må jeg nu erkende, at jeg ikke kan. En husmor er altså ikke bare en husmor.

Min virkelighed er, at jeg står med en vaskemaskine, som i amerikansk forstand er en udmærket vaskemaskine. Kombineret med mine danske husmor tricks, falder det hele dog til jorden. Kort sagt – jeg synes, at den er lige til losseren, men det er den faktisk ikke.

Selvom det i amerikansk forstand er en udmærket vaskemaskine, så har den stadig ikke noget varmelegeme. Det betyder, at uanset hvor skrapt jeg indstiller den på hot, så bliver vandet aldrig varmere, end det der kommer ud af hanen. Det ender så i en kold tromle og samlet set med lidt held, giver det mig en vasketemperatur på omkring 45°C (efter min egen udregning). 45°C det er vitterligt ikke meget, når der skal vaskes sengetøj og man – som jeg har allergi for husstøvmider. Det er heller ikke meget, når der skal vaskes karklude og viskestykker. Jeg er frustreret. Frustreret over at mine husmoderevner ikke rækker. Let´s face it så vild en husmor er jeg jo heller ikke, at jeg har 400 tricks i ærmet at skifte imellem. Jeg havde fundet løsningen, indtil jeg ikke havde løsningen længere.

Hvad gør man så? Jamen jeg må starte forfra. Blive novice igen! Medmindre jeg vil bruge det meste af mit tøj og ikke mindst børnenes som engangstøj. Altså jeg skal lære at håndtere vasketøj på ny i en alder af 37 år. Det var alligevel en kamel, jeg lige skulle sluge.

Læring hele livet.

Heldigvis var den kamel ikke så stor. Det bliver jo ikke noget problem at lære, for jeg har jo brugt en del af min karriere på, at prædike læring hele livet. De studerende jeg har mødt i min tid, som klinisk vejleder for sygeplejestuderende har været en blandet flok. Det har været fantastisk at opleve deres rejse. Jeg har altid haft den dybeste respekt for læring, for menneskers vilje og evne til at lære, uanset hvad man har med i bagagen. Jeg har set mange folde sig ud som smukke blomster, i det øjeblik de oplevede at være landet det rigtige sted. Viljen til at ville giver evnen til at kunne, it´s simpel as that. Hvis du vil det nok, så kan du.

Nå men ærligt, så er vasketøj ingen straf for mig, men det er heller ikke sådan særligt lystbetonet. Nok nærmere en skal-opgave, som ikke generer mig. Det betyder også, at min entusiasme i forhold til at være novice, på det område ikke er særligt stor. Kort sagt det er ikke særligt spændende at genopfinde sin vasketøjsstrategi. Omvendt så har vi, som de fleste andre, hverken råd til eller lyst til, at vores tøj skal være en form for engangsting. Så jeg måtte jo til det.

Jeg ved at amerikanerne bruger “bleach” – nok i virkeligheden det, som i min barndom bare blev kaldt klorin. De smider om sig med klor både i forhold til rengøring og vasketøj. Jeg mindes, at det tager farverne på tøjet. Eftersom vandet her i forvejen er kloreret, og i øvrigt er stukket af med halvdelen af farven på mine mørkeblå shorts, (så de næsten er lyseblå – eller nok nærmere grå), så har jeg ikke meget fidus til den løsning. Jeg har ikke brug for at blege hverken mit tøj eller mit badekar. Alligevel var jeg ret desperat, for at finde en løsning. Google skulle vise sig at være min ven. Eller rettere sagt det skulle Clorox, de har nemlig lavet en pletfjerner (er det vel), som tilsættes, som var det “bleach”, men som er til farvet tøj og altså uden klor.

Udover mit nye bekendtskab i Clorox, så har Martin fundet en kvikmanual på vaskemaskinen, som jeg nu forsøger at få overblik over. Jeg er vanligvis faktisk sådan en, som læser brugsanvisninger, men det glemte jeg vist lige, da vi kom her. Der var ingen, der havde lagt den frem. Ligesom jeg jo faktisk mente, at jeg sagtens kunne vaske vores tøj med hjernen på autopilot.

Forandring fryder.

Det er et ret banalt eksempel, men faktisk tydeliggør det meget fint, de forskelle vi oplever. Selvom mange synes, at det danske samfund bliver så amerikaniseret, så skulle jeg mene, at der er lang vej endnu. Heldigvis! Hver har sin charme. Det er jo hele ideen med, at tage ud og opleve, at vi virkelig får lov at mærke, hvor vi adskiller os fra hinanden. Hvor det er, vi kommer på glat is. Det er nemlig der, vi bliver klogere på andre, men først og fremmest på os selv.

Menneskers hjerne elsker alt det, som kan foregå på autopilot, alt det kendte. Tænk på hvordan du har det, når du skifter arbejde. Den sidste dag på det gamle arbejde, sammenlignet med den første dag på det nye arbejde. Hvornår er du mest træt? Du behøver ikke engang skifte arbejde, det kan blot være en arbejdsgang, som ændrer sig. Ligesom i mit eksempel hvor jeg måtte ændre “arbejdsgangen” omkring vores vasketøj. Måske er det derfor, at så mange mennesker har modstand mod forandring? Særligt tænker jeg, at der opstår modstand mod forandring, når det relaterer sig til de forandringer, som vi ikke selv har valgt.

Hvordan har du det med forandringer – byder du det velkommen, eller står du med korslagte arme i hjørnet og spænder ben for dig selv? Del dine tanker i kommentarfeltet.

Lektien.

Jeg indrømmer gerne, at jeg et øjeblik stod med korslagte arme og bandede den vaskemaskine langt pokker i vold. Hvad fik jeg ud af det? Absolut intet! Jeg kunne da irritere mig, så meget jeg gad over den vaskemaskine, det fik den ikke til at vaske rent. Da jeg i stedet tog skeen i den anden hånd, fik skimmet den manual, købt det pletfjerner og det rigtige vaskemiddel (naturligvis stadig uparfumeret). Først der begyndte min vaskemaskine at virke! Nu vasker den faktisk vores tøj rent. Er det ikke vildt? Hvori ligger forskellen? Den ligger i, at jeg gjorde noget andet end at brokke mig. Jeg handlede. Det skulle tage mig næsten et år at komme hertil. At acceptere at det er ok, at blive slået hjem og starte forfra af og til. At det er ok, at gå fra novice til, at være kompetent udøver for igen, at blive novice. Lesson learned – alt kan læres og sommetider må man begynde forfra for at lykkes.