En milepæl eller tre

Efter en turbulent tid i begyndelsen af vores eventyr. Hvor vi skulle lære en masse nyt og samtidig etablere os, fandt vi ind i en rolig periode, uden de store udsving. Der har naturligvis været masser af op- og nedture undervejs, det betragter jeg som livets gang. Vi har haft en periode med hjemmeskole og onlineundervisning, som løbende blev lempet. Senest efter påsken hvor børnene vendte tilbage på skolen fire ud af fem dage. Alting begyndte således at normalisere sig og vi fandt vores vej i det. Ja faktisk finder vi jo stadig vores vej i det, præcis som alle andre. På vej til mere almindelige tilstande, her i covid-19s kølvand.

Nu nærmer sommerferien sig, eller rettere den banker jo kraftigt på døren. Dermed er der nye milepæle, som hentes. Isolde gik på sommerferie fredag d. 11. juni. For hende en stor milepæl da det betød afslutningen på first grade. Afslutningen på en mærkværdigt skoleår og ikke mindst et farvel til den fantastiske lærer, som introducerede Isolde til det amerikanske skolesystem. Ja faktisk introducerede hun jo hele familien. Selvom vi i hovedtræk godt kendte til systemet, så finder man først ud af, hvordan det hænger sammen, når man selv bliver en del af det. Hun har tålmodigt besvaret vores spørgsmål og guidet os gennem systemet. Jeg vil for evigt være hende dybt taknemmelig, for alt det hun lærte ikke bare Isolde, men hele familien om at gå i skole og om at være forældre til et skolebarn i USA. Ikke bare markerede det enden på skoleåret, det markerede også mødet med et nyt fænomen – summer camp. Isolde er tilmeldt to summer camps i år, som hun selv har valgt. Faktisk troede jeg i begyndelsen, at det var en form for spejderlejr, med overnatning og havde derfor lidt forkastet ideen. Indtil jeg undersøgte det for at finde ud af, at det er mere i stil med en valgfri uge med et selvvalgt tema.

Sommerferien er temmelig lang, Isolde skal først tilbage i skole igen sidst i august. Vi besluttede derfor, at det ville være bedst for os alle, at Isolde ikke bruger alle ugerne herhjemme blandt vasketøj, blogindlæg, indkøb og hjemmearbejde. Hun skal selvfølgelig have sin velfortjente pause, sin ferie med familien som de fleste andre børn. Vi holder naturligvis tre ugers ferie som de fleste danskere, så der går ikke noget fra hende. Hun får i stedet tilføjet en oplevelse og en mulighed for at skabe nye relationer, hvis hun har lyst.

Isolde var spændt og lidt bekymret for, hvordan det ville blive på den summer camp, som hun var tilmeldt. Det er nyt for hende, og det er sammen med en flok andre børn og instruktører, som hun ikke kender. Hun tog det i stiv arm, den seje pige. Det viste sig at være veltilrettelagt og på alle måder en succes. Hun er vild med det. Her næsten igennem ugen er hun super ærgerlig over, at det kun er en uge. Det er super inspirerende, at se hvordan hun blomstrer, nu hvor det viser sig at være en succes for hende. Den første camp er med temaet gymnastik og dans, den næste er med slim, altså det der legetøj som er super moderne blandt børn. Den første camp forgår i et idrætsanlæg svarende til Magion, som det hedder i Grindsted, hvor jeg kommer fra. Her er både indendørs og udendørs sportsaktiviteter. Det betyder, at børnene har en pause, hvor de er svømmehallen. Den kombination fungerer super godt. Det er på alle måder en fantastisk oplevelse. Hun har så meget lys i øjnene, når vi henter hende. Samtidig er hun også træt, det er fem dage med gymnastik og pool, så hun sover godt.

En anden milepæl var rundet, da jeg satte den sidste underskrift på ansøgningen om arbejdstilladelse. Det er var en daglang proces, at få skrevet de papirer. Undervejs følte jeg mig som en elev i 5. klasse. Der har fået stillet en opgave, som hun ikke helt ved, hvordan hun skal løse. Jeg sad således med hånden oppe det en stor del af tiden af tiden.

Så var det heller ikke værre, men ærligt, så var det lidt langhåret. Dagsprocessen var også højt sat, men du ved – overdrivelse fremmer forståelsen. Nu er det gjort, pennen er lagt billedet taget (der skal medsendes pasbilleder i amerikansk format), og kuverten overleveret til posten. Det føltes godt og helt rigtigt. Selvom jeg godt ved, at det kan være en lang proces, så var det vigtigt for mig at tage hul på. Det er jo langt fra afsluttet med det, faktisk er det først kun lige begyndt og jeg aner ikke, hvor eller hvornår det ender. Der er jo lige den ekstra dimension, at jeg gerne vil have min sygeplejerskeuddannelse godkendt, så jeg kan bruge den her. Det skulle efter sigende være en mindst lige så lang og langhåret proces. Det får vi at se, nu kører toget i hvert fald og det føles godt.

En tredje milepæl er, at vi langt om længe har planlagt en rejse til Danmark. Næsten et år er gået, siden vi var der sidst. Et år siden vi har set familie og venner, men nu sker det. Lige om lidt ses vi igen og jeg glæder mig vanvittigt meget. Faktisk har vi tidligere været tæt på, men denne gang er flybilletterne bestilt. Sommerhuset, som skal være vores base, er booket, så nu har jeg en klar forventning om, at det lykkes. I samme åndedrag skal jeg måske tilføje, at vi bestræber os på at se så mange som muligt, men som børnefamilie er der helt naturlige begrænsninger, hvis det skal være en god oplevelse for alle. Det håber vi på forståelse for. Det vi ikke når denne gang, det når vi på et andet tidspunkt.

Det er vildt at tænke på, at det første år næsten er gået. Det har været et år med vild bølgegang, men heldigvis også blikstille vand. Det har været den vildeste, dejligste, fantastiske rejse og jeg glæder mig så meget til at fortsætte den. Selvom vi har savnet, har vi haft så meget at glædes over og være taknemmelige for, at det i bedste klichéstil er svært at forstå, hvor tiden forsvandt hen. Heldigvis kan vi ikke stoppe tiden, selvom man kunne have lyst, vi må følge med og presse hver en dråbe liv ud af livet. Hver en dråbe nydelse. Så nu vil jeg gå ud og nyde vores eventyr lidt mere. Gå ud og fejre mine sejre, vores sejre!

Tak fordi du læser med <3