Skab en god dag.

At være selvkærlig er for mange svært. Det bliver ofte sidestillet med at være egoistisk. En egenskab som mange af os gennem vores opvækst har lært, er en forkert eller negativ egenskab. Det er ikke fordi vores forældre har fejlet, de har gjort deres bedste for os hver især. Hvem har så fejlet? Det tænker jeg faktisk ikke, at der er nogen, der har. Det er ikke nogens skyld, men det er vores eget ansvar at ændre på det. Vi må nok starte med, at nuancere synet på egoisme og derigennem legalisere selvkærlige handlinger.

Da jeg kun stod til ansvar for mig selv, altså dengang der – før jeg fandt Matin, havde jeg intet problem med, at min lejlighed lignede et bombekrater, mens jeg eksempelvis læste i en bog. Det ragede mig en høstblomst. Jeg dækkede mit behov. Da jeg så blev mor og skulle til at dække andres behov, var det som om, at jeg blev så fokuseret på andres behov, at jeg blev blind for mine egne. Jeg ved godt, at man får mere at se til, når man får børn, men det er ikke ensbetydende med, at det bliver umuligt at skabe åndehuller for sig selv. Det gjorde det bare for mig i en periode. Indtil jeg havde skruet mig selv ned i et hul, som jeg havde svært ved at se over kanten på. Da begyndte jeg, at tage mig selv alvorligt. Eller det vil sige, jeg blev opmærksom på, at det var nødvendigt. For faktisk er det et punkt, som jeg på daglig basis stadig arbejder med. Det er for mig så indgroet at dække andres behov før mine egne, at jeg faktisk gjorde karriere i det. Som sygeplejerske på en sengeafdeling gennem 12 år ydede jeg mit bedste, for at dække behov hos en masse andre. Der var ikke noget galt med mit arbejde, men der var noget galt med mig. Jeg indså det sent, men ikke for sent.

I en tid hvor sygeplejerskerne bevæger sig på kanten af en strejke, kan man jo godt diskutere om ikke, der også var noget galt med arbejdet, men det er en helt anden diskussion. Her skal det handle om, at jeg opdagede et uheldigt mønster, som jeg ikke tror, at jeg er alene om. Et mønster som jeg dagligt øver mig i at bryde, fordi det mønster ikke er godt for mig.

I mit privatliv har jeg som nævnt altid elsket at læse. Pludselig havde jeg lagt bøgerne på hylden, det eneste jeg læste var godnathistorier og lidt nyheder. Motion; det praktiserede jeg primært en gang om ugen, som aquafitness instruktør og det var 50% ish på kanten. Jeg gik ture, når min mand så mig i øjnene og sagde, gå nu – det kan jeg se, at du trænger til. Altid havde jeg en lille smule dårlig samvittighed over, at efterlade ham med begge børn og måske endda madlavning oveni, da jeg jo er lidt fremmed i mit eget køkken.

Selvom jeg gik der med min dårlige samvittighed, så var jeg også skide misundelig. Jeg var misundelig over, at min mand var i stand til at tage på “forretningsrejse” eller en sjælden gang også på træningscamp og efterlade mig med husholdningen, (dengang havde vi faktisk kun et barn) uden at få dårlig samvittighed. Jeg var virkelig så misundelig på hans evne til at dække både sine egne og familiens behov, uden at knokle røven ud af bukserne. Så gik jeg der og fik ondt af mig selv, samtidig med at jeg gravede hullet så stort, at jeg efterhånden kun kunne ane sollyset på en sommerdag. Hvad fik jeg ud af det? Absolut intet! Jeg blev en virkelig dårlig version af mig selv. En sur og småbitter kvinde som syntes, at alting var et knoklearbejde.

Det var ikke noget rart sted at være. Når jeg ser tilbage på det nu, får jeg tanken, var det virkelig så slemt, var det virkelig der du var, havde du virkelig formået at grave hullet så dybt? Var du ikke også glad? Jo det var jeg, særligt når jeg var ude, væk fra mit knoklearbejde, væk fra min dårlige samvittighed så var jeg glad. Det er bare ikke det liv, jeg vil leve. Jeg vil ikke være sekvensglad. Jeg vil være rigtig glad. Jeg vil vise mig selv og mine børn, at livet er sjovt. Jeg har valgt børn til, ret så aktivt faktisk, vi har to ønskebørn. De skal ikke vokse op med en mor, som føler, at hun knokler for at opfylde behov. De er et tilvalg præcis ligesom livsglæde. Med det mener jeg blot, at livsglæde er vores eget ansvar. Hvis jeg vil have en god dag, så må jeg selv sørge for det. Der kommer ikke en god dag ind fra højre serveret på et sølvfad. Det er mit ansvar. Derfor deler jeg nedenfor 10 af mine redskaber eller strategier til, at gøre dagen god. Det er selvkærlige handlinger, de fleste er næsten gratis alt afhængigt af behov og ønsker naturligvis. Det er mine nøgler til at skabe gode dage for mig selv.

Here goes:

En god nats søvn. Der findes ikke noget bedre og mere effektivt end at vågne veludhvilet. Mange har søvnproblemer, som tidligere nattevagt er min nattesøvn også af og til udfordret. Det ændrer dog ikke på, at jeg er fuldt bevidst om, at jeg har det største overskud til at skabe de bedste dage for mig selv, på de dage hvor jeg har sovet godt om natten. Det kan være svært at lykkes med altid, så derfor er jeg taknemmelig, når det lykkes, fordi jeg kan mærke, hvor stor en forskel det gør.

Alenetid – lær dig selv at kende. Du tilbringer hele livet med dig selv, så det er vigtigt, at du kan nyde dit eget selskab. Jeg har lært, at det er vigtigt for min trivsel, at skabe balance mellem mit sociale liv og min tid i mit eget selskab. Den balance havde trange kår, mens Isolde gik i hjemmeskole den første tid, vi var her i USA. Jeg formåede dog alligevel at skabe lidt alene tid, ikke helt nok til at det balancerede, men nok til at min vægtskål holdt sig fri af underlaget. Det var ikke en ønskværdig tid, men vi fik det til at fungere og jeg blev super skarp på, at bede om hjælp, modtage hjælp og på at udnytte mine pusterum bedst muligt. I takt med at Isolde blev mere og mere selvstændig, fik etableret samarbejde med en tutor og sådan, så balancerede min vægtskål meget bedre. En lærerig proces. Derfor også et godt råd, som jeg deler med dig.

Se op – solen i ansigtet. Det er ikke altid muligt, men når du ser op, ser du ofte mere af verden, end hvis du ser ned. Det betyder også, at det er lettere at se noget smukt. Medmindre du kigger efter frøer at kysse <3

Motion, det er vist efterhånden almen kendt, at der bliver frigivet en flok endorfiner, når vi motionerer. Det behøver ikke at være et maraton, du skal løbe eller en hel eftermiddag i et fitnesscentret. Det skal passe til dig, dit tempo og din træningstilstand. Hvis det er en gåtur, så er det fint, hvis det er 2 km på et løbebånd, så er det også fint, en halv time på en crosstrainer, et par baner i en svømmehal. Arten er ikke vigtig, det som er vigtigt er, at bevæge sig og gøre det på en måde, som passer til og giver mening for den enkelte. Så du skal finde det, der virker for dig. Det der virker for mig, virker ikke nødvendigvis for dig, så være tro mod dig selv på det her punkt.

God mad, du skal spise alligevel, så spis noget som er godt for dig og gør dig umage. Vis dig selv at du er det værd. Du er mere værd end en klap sammen med spegepølse, (selvom det nu også kan være godt engang imellem). Du er værd at forkæle med et måltid, som er godt for dig.

En god bog, det kræver selvfølgelig, at man som jeg kan lide at læse. Jeg er begyndt at læse bøger igen og jeg er vild med det. Jeg har også fået mod på, at udfordre mig selv, så jeg lige nu læser på engelsk. Det betyder, læring på flere fronter og jeg er vild med det. Jeg har ikke altid tid til at fordybe mig i mange timer, men jeg værdsætter de stunder, som jeg formår at skabe, hvor der er tid og rum til, at jeg kan læse.

Frisk luft og ilt til hjernen, det hjælper dig med at tænke klart. Jeg har tidligere nævnt motion som et punkt. Det kan med fordel kombineres med dette punkt. Det behøver det dog ikke. Hvis løbebåndet virker bedre for dig, så er det fint. Frisk luft kan være mange ting. Jeg sidder af og til i haven og læser en bog. Hvis det er koldt, så tager jeg en jakke på og et tæppe eller en dyne med. Det er selvfølgelig upraktisk hvis det regner, men det gør det heldigvis ikke altid. Det kan faktisk også være i form af at lufte ordentligt ud i sit hjem. Der er mange måder og igen, er du nødt til at finde det, som virker for dig. Jeg har nemlig fundet det, som virker for mig. Det har jeg lige beskrevet for dig.

Skrive dagbog eller en rosebog. Det lyder lidt frelst, men det kan booste dig gevaldigt, at fokuserer på de positive sider af dig selv. Ja de er der. Selvom du måske gemmer dem lidt, eller har svært ved at finde dem selv, så er de der. Alle vores skønne positive sider. Hvis du har virkeligt svært ved at finde dem frem, så kan du søge hjælp hos en veninde, en ven, din mand eller kæreste. Vores omgivelser er nemlig ofte bedre til, at se vores kvaliteter end vi selv er, fordi det er så svært for mange af os at tale pænt om os selv. Hvis du ikke allerede kan tale pænt til og om dig selv, så er der også noget at tage fat på, men det er en helt anden snak.

Taknemmelighedsliste. Det er præcis det, som ordet siger, en liste over det du er taknemmelig for. Det er nemlig forbandet svært, at finde den der energi hvor man graver hullet til sin egen elendighed dybere, mens man er taknemmelig. Det er som om, at de to ting er lidt modsætninger. Så med fokus på det du er taknemmelig for, kan du holde dig selv væk fra gravearbejdet for en stund.

Smil til en fremmed. Det er så fedt at få et smil tilbage, det er ikke altid det virker, men når det gør, så føles det godt.

I den energi sender jeg dig, det største smil og er dybt taknemmelig for, at du læste med. Jeg håber, at du fik ligeså meget ud af at læse det, som jeg fik af at skrive det. Hvis du kunne lide indlægget, vil det gøre mig så glad, om du vil dele det, så andre også kan få glæde af det. Tak <3