En tidslomme

12. maj 2021 1 Af Mette
George Washingtons Mount Vernon, bygget i 1734 – et besøg værd. Huset har 21 rum hvoraf de 10 er soveværelser. Det har fuld kælder under. George Washington døde i sit soveværelse på 1. sal af en lungebetændelse i 1799.

I søndags rejste jeg med min familie på en tidsrejse, tilbage til slutningen af 1700 tallet. Ikke at historie er noget, som jeg har beskæftiget mig en helt masse med, udover at jeg synes det er vældig interessant, og der ligger en masse kreativitet i fortiden. Samtidig synes jeg, at historien giver en bedre og bredere forståelse for vores nutid og for det samfund, som jeg lige nu lærer at navigere i. Jeg synes ligeledes, at der er en masse fede oplevelser forbundet med historien, men det er ikke sådan, at jeg nu påtænker, at studere historie meget nærmere, end hvad jeg gør, i relation til mine oplevelser rundt omkring. Jeg har stor respekt for det, som vi kan lære af historien og for alt det, som fortiden har bragt os i vores samtid.

Det er vigtigt for mig, at opleve og være nysgerrig, gerne sammen med min familie. Derfor nyder vi, at besøge historiske steder på lige fod med smuk natur, forlystelser og hvad man ellers kan finde på oplevelses hylden i livet.

I søndags besøgte vi George Washingtons Mount Vernon. Et sted vi også besøgte ved juletid, hvor der er et fint opstillet lysshow i parken omkring huset, winter glow, det findes som et højdepunkt på min Instagram profil, som du kan finde HER. Vi havde således en forventning om, hvad vi skulle opleve. Denne gang skulle vi se stedet i dagslys, gå en tur i parken og vi skulle ind og se huset. På grund af covid-19 er der kun adgang til underetagen af huset, ligesom der også er stram begrænsning på antallet, der kan lukkes ind i huset ad gangen. Vi havde booket vores mansion tour en uge i forvejen, det er nødvendigt, hvis man vi besøge det i weekenden. Parken er noget lettere at få adgang til, der kan købes billetter ved indgangen, (hvis altså man kan nøjes med parken, som i sig selv er en storslået oplevelse).

Jeg havde ud fra vores sidste besøg en idé om, at vi kunne gå en tur i parken først. Herefter kunne vi se huset på vores forudbestilte tidpunkt og så kunne vi slutte af med, at se den sidste del af parken på vejen ud, en tur jeg tænkte ville tage 2-3 timer. Sagt på en pæn måde så blev jeg klogere. Den park er omtrent dobbelt så stor, som jeg forventede. Vi havde kun set maximum halvdelen, da vi besøgte stedet i mørke. Vi endte med at bruge det meste af dagen på turen. Det kunne sikkert gøres hurtigere, der er shuttle-busser til den del, som ligger længere væk, men vi valgte at gå. Vejret var fint og jeg tror på, at det giver en anden oplevelse, når man nu som os sagtens kan gå, (jeg tror vi gik i omegnen af små 10 kilometer, før vi var færdige) og fordi der var så meget, at opleve var der minimalt brok fra familiens yngre medlemmer.

Stedet ligger fantastisk smukt med udsigt over Potomac River, faktisk har jeg hørt, at man kan sejle dertil fra Washington DC, men det er ikke noget, som jeg har undersøgt nærmere. Stedet renoveres løbende, da vi besøgte det, var der også en arkæologisk udgravning i gang et sted. Jeg synes dog ikke det forstyrrede, det var mere et billede på, at man værner om historien. Faktisk synes jeg, at stedet var holdt ganske pænt. Både huset og parken syntes tro mod tiden, nogle steder har man gjort det lettere tilgængeligt. Der er en mængde guides, som gerne besvarer spørgsmål. De ved virkelig, ved hvad de taler om. Så hvis man vil, så kan man her få sig en lektion i 1700-tals livsstil i USA, med alt hvad det indebar af rigdom, fattigdom, slaveri og så videre. På stedet er der også lavet udstillinger og små fortællinger om datiden i de tilhørende udhuse. Eksempelvis i vaskehuset kan man læse om, at to navngivne slaver (vaskekoner) arbejdede seks dage om ugen med, at vaske, tørre og stryge tøj som tilhørte familien Washington og deres gæster. Man kan læse om, hvordan de gjorde og at arbejdet var farligt og frygteligt hårdt, (jeg deler billederne med lidt forklaring nederst i indlægget for overskuelighedens skyld).

Slaveri var dengang helt almindeligt, men til historien hører også, at George Washington i sit testamente beordrede, at alle hans slaver skulle have deres frihed, når hans hustru Martha døde. Det gik desværre ikke helt sådan, den historie kan du læse via hjemmesiden for Mount Vernon, sammen med en helt masse andre detaljer. Jeg linker til siden HER, så de interesserede let kan finde det, og så de knap så interesserede ikke bliver trætte.

Udover huset med tilhørende udhuse og parken som omgiver det, så finder man også køkkenhave, frugthave og en form for drivhus. Der er den gamle gravplads og den gravplads, som Washington lod opføre senere, hvor han selv og hans hustru ligger begravet. Der er slavememorial, som er opført på det, der engang var slavernes gravplads og faktisk finder man også et bud på datidens slavehytte. Det er så vild en park, den skal opleves. Ved indgangen får man, et kort over grunden og det er rart, at kunne få lidt overblik. Derudover sikrer det også til dels, at sådan nogen som jeg kan finde udgangen, hvis nu jeg var kommet af sted uden Martin, min stifinder. Faktisk er der på grunden, omend et stykke væk fra huset, også et bud på datidens innovative landbrug, da George Washington udover at være militær general og den første amerikanske præsident også var landmand. Ja faktisk en ganske travl mand med mange projekter, datiden entreprenør. Der er en masse at lære, og der er en masse at opleve. Der er en virkelig smuk udsigt. For mig er det et must see, man må dog have in mente, at det ikke er lige rundt om hjørnet i centrum af Washington DC. Faktisk er George Washington vist den eneste amerikanske præsident, som aldrig har boet i Washington DC, eller det der blev til Washington DC. På trods af at han var manden bag beslutningen om opførelsen, af det vi i dag kender som det hvide hus.

Jeg tænker, at vi vender tilbage hvis det på et tidspunkt igen bliver muligt, at se den del af huset som lige nu er lukket på grund af covid-19. Faktisk kan man lige nu tage en virtual tour i huset ganske gratis via DETTE link. Det vil sige, at du kan sidde i Danmark og “gå rundt” George Washingtons hus. På den måde kan du måske endda fornemme, hvordan vores virtuelle besigtigelse af boliger var dengang for snart et år siden, da vi skulle finde en bolig herovre. Nu vil jeg lade billederne og linksene tale for sig selv, i håbet om at videredele bare en flig af den tidslomme, som jeg oplevede i søndags.

Det gamle gravsted
Det nuværende gravsted
Udsigten fra huset
En vigtig detalje er at farven grøn var et udtryk for velstand, dengang. Læg mærke til at farven græn går igen i spisestuen. Rummet her blev kaldt “New Room”
Dette rum blev kaldt “Front Parlor” og var stedet hvor gæster blev inviteret på te og kaffe. Det var også her husets beboere samledes om aftenen.
Spisestuen
Biblioteket eller kontoret ville vi nok kalde det i dag
Køkkenet, hvor slaver tilberedte maden fra kl. 4 om morgenen. Det siges at George Washington gjorde en dyd ud af ikke at ligge i sengen mellem solopgang og solnedgang.
Storehouse, placeret tæt på huset som en sikkerhedsforanstaltning
Det er præcis så småt som det syner selvom det ikke var muligt at fange hele rummet i billedet
Her opbevarede man maling til at holde bygningerne pæne. Maling var dyrt og blev importeret i pulverform og opblandet med en særlig slags olie alt sammen ved håndkraft. Udført af en slave. I kælderen her opbevarede man olierne og resterne af det som var blandet til senere brug.
Vaskehuset som jeg skrev om i teksten
Et eksempel på en slavehytte
Et kig indenfor i slavehytten, som kunne være beboet af alt fra 2-10 slaver
Slave memorial. Udgangspunktet er en gammel gravplads for slaver som nu er omdannet til memorial. Det er ikke overblik over antallet af slaver som er begravet her.