Ironisk rummelighed.

6. maj 2021 2 Af Mette

Jeg har tidligere beskrevet, at det er mere almindeligt, at skille sig ud her hvor jeg er nu, end der hvor jeg kommer fra, det kan du læse om i indlægget SPION MED METROTANKER. I det indlæg åbner jeg lidt op for min fascination af rummelighed.

Min generelle oplevelse er, at rummeligheden i det amerikanske samfund er stor. Jeg beskrev i indlægget UDEN GLAMOUR, hvordan vi skilte os ud i den lille by, som vi besøgte i påsken. Ja i det lille samfund blev der set en ekstra gang på os. Præcis som der gør i det lille samfund, som jeg kommer fra. Her hvor vi bor i forstaden en halv time fra storbyen, bemærker man ikke forskellighed. I hvert tilfælde ikke den forskellighed der er i menneskers udtryk. Hvordan du ser ud, hvordan du klæder dig, om du halter, om du mangler en arm. Ingen kigger ekstra, ingen vender sig om. Det er accepteret som helt almindeligt. Jeg har derfor i mit stille sind konkluderet, at rummeligheden er stor. Faktisk lige så stor som frihedsfølelsen. Friheden til at gøre som man vil indenfor de rimelige rammer, som loven opstiller for, at vi nu engang kan leve sammen som mennesker. På faktisk ikke ret meget plads alt taget i betragtning.

Nu skal det ikke handle hverken om grundloven eller om den amerikanske forfatning. Selvom vi stadig er i form for juridisk kontekst, men en særlig en af slagsen. Har du hørt om “morpolitiet”? Hvis ikke så har Rokokoposten skrevet en udmærket artikel om emnet, som du kan læse HER og husk at medbringe din ironiske sans, det er Rokokoposten. Hvis ikke du har lyst til at læse artiklen, så er morpolitiet helt kort fortalt, en gruppe mødre, det kan også være enkeltpersoner, som udskammer andre mødre for at gøre noget andet, noget anderledes, kort sagt for at skille sig ud. Det er den ultrakorte version, den kunne sagtens være meget længere, men jeg tænker ikke, at der er behov for det.

I mine 7 år som mor har jeg naturligvis set morpolitiet folde sig ud i et kommentarspor på Facebook. Hørt om hvordan de også af og til giver kommunen besked om bloggere og influencere, som ifølge de uskrevne mor-regler svigter deres børn, (læs: ofte spilder de kommunens tid, fordi bloggere og influencere også er helt almindelige mennesker og mødre). Jeg har været så heldig, at flyve under morpolitiets radar indtil videre, enten er jeg en exceptionel god mor, eller også er jeg ikke interessant nok. (Jeg er helt sikker på, at det er den første forklaring). Jeg har således endnu ikke haft ørene i maskinen hos de perfekte mødre. Indtil forleden hvor jeg måtte konkludere, at morpolitiet desværre ikke er et dansk fænomen. De findes også i en amerikansk version, som dog ikke operere helt så åbenlyst på Facebook, de lever mere i de skjulte er mit indtryk.

Passer på hinanden

Vi har købt en bil som kun har to sæder og ikke noget bagsæde. Nej det er ikke en praktisk løsning, men jeg elsker den. Vi har jo en familiebil, og vi har ikke behov for to, men vi har behov for to biler. Det var derfor helt naturligt, at gå målrettet efter den bil vi ville have som nummer to, fordi der var taget hånd om praktikaliteterne. Jeg har ikke et sekund fortrudt det. Den er lille og fin, den vender og parkerer over alt og faktisk er der også plads til klapvognen, hvis vi skal diskutere det praktiske. Altså den er perfekt som bil nummer to.

I 2018 bestod top tre over mest solgte biler i USA udelukkende af pick-up trucks. Nej jeg var ikke i stand til at finde noget nyere statistik, i min simple googlesøgning, så i må nøjes med 2018, jeg tænker faktisk ikke, at der er sket den store forandring, når man ser sig omkring på de amerikanske veje i området. Fra plads nummer fire til og med plads nummer syv er der SUV’s på listen, herefter til og med plads nummer ti køber de en sedan. Der er altså langt i mellem de små biler, som vi kender hjemmefra. Når man ser på bilparken, der henter og bringer børn i dagplejen afspejler det meget godt listen. Familier kører i al almindelighed enten pick-up truck eller SUV. Det synes jeg naturligvis er fint, for de som kan lide det. Det kan jeg bare ikke. Ærligt så synes jeg, at den top ti er fyldt med store skrumlede biler, som jeg faktisk ikke har nogen intentioner om at eje. Før vi købte den familiebil vi har nu, så vi på en SUV og jeg er virkelig glad for, at vi endte med den sedan, vi har, som passer fint til os. Det eneste tidspunkt hvor den har svigtet os var, da jeg skulle have hentet havestole i homedepot, det krævede en tur på lånemarkedet, men ærligt hvor ofte skal man hente nye havestole, som ikke kan leveres?

Tilbage min konfrontation med morpolitiet. Eller det var det faktisk ikke, for de gemmer sig åbenbart. Jeg har af og til, som det mest naturlige, hentet Emmy i vores bil nummer to, den uden bagsæde og sommetider uden tag. Jeg har aldrig tænkt det som et problem. Hun sidder godt og sikkert i sin autostol, præcis som hun ville have gjort i eksempelvis en pick-up truck med én sæderække. Så den største forskel i min optik er, at min bil er, mindre og uden lad til det, som jeg alligevel ikke kører rundt med. På den ene side vidste jeg godt, at vi skiller os ud ved, at transportere børn på den måde. Vi har naturligvis sikret os, at det er lovligt. Faktisk så jeg bare intet problem i det, fordi jeg jo oplevede folk som meget rummelige her. Altså jeg havde ikke skænket morpolitiet en tanke.

En dag jeg henter Emmy, taler jeg lidt længere med hendes dagplejemor, end jeg plejer. Hun fortæller mig så, at en af de andre mødre har spurgt hende, altså vores fælles dagplejemor, om det er lovligt, at vi transporterer Emmy i den bil på den måde. Jeg tabte næsten kæben, og tog mig selv i, at blive så frygteligt fornærmet. Alligevel smilede jeg og sagde, at det var det naturligvis. Dagplejeren fortalte, at hun havde sagt til den anden forælder, at det var hun sikker på, at det var for ellers, ville vi jo ikke gøre det.

Jeg tjekkede naturligvis endnu engang for at sikre mig, at det er helt lovligt at transportere Emmy i vores bil nummer to, kun for at få det bekræftet! Der er flere ting i denne historie. Først blev jeg vanvittigt fornærmet, fordi jeg følte, at en fremmed stillede spørgsmål ved, om jeg var en god mor og om jeg nu passede godt nok på mit barn. Jeg ved helt ind i knoglerne, at jeg er en god mor, faktisk den bedste for mine børn. Derfor blev jeg simpelthen så fornærmet. Anden del er, at hun stiller spørgsmålet til vores dagplejemor i stedet for til mig. Jeg mener bare, jeg er vel den nærmeste til at svare på det spørgsmål. Jeg kender hende ikke. Faktisk aner jeg ikke, hvem af de mødre der kommer hos dagplejen, det er, og det er egentligt også ligegyldigt, for jeg kan ikke bruge det til noget. Jeg bliver ikke et støre eller bedre menneske af, at fare i ansigtet på hende og bande højlydt, faktisk nok tvært imod. Jeg lærte dog, hvor langt rummelighed kan strækkes, det var faktisk ikke ret langt. Der er selvfølgelig mange andre, for hvem det spørgsmål ville være utænkeligt at stille. Nu skal der ikke skæres over en kam. Der er faktisk masser at rummelige mennesker her, præcis som der også er i Danmark. Morpolitiet er her også og deres rummelighed, den kan ligge et meget lille sted, selvom de formentlig vil være af en anden overbevisning.

Kill it with kindness

Et par dage efter episoden opdagede jeg faktisk mig selv i, at jeg var begyndt, at hente Emmy i familiebilen. Set i lyset af at mennesket er et flokdyr, som har stort behov for, at være en del af flokken giver det god mening. Jeg rettede ind for at passe ind. Jeg stoppede op og reflekterede over, om jeg er sådan en, der passer ind. Det er jeg på mange måder. Alligevel er jeg på andre områder glad for, at gå mod strømmen, for at være modig og for at have min egen vej. Jeg er først og fremmest stolt af, at være tro mig selv. Derfor tog jeg en hurtig beslutning om, at de eneste der skal bestemme, hvordan jeg transporterer mine børn, det er politiet, mig selv og min mand. Det er ikke morpolitiet. Jeg tør godt gøre noget andet, skille mig ud og være anderledes. Må de tale om mig? Ja hellere end gerne – alt det de vil! Jeg går lige ud og har det sjovt imens de taler færdig.

Det fede kunne jo være at spørgsmålene blev stillet til mig i stedet for til andre. At de talte til mig i stedet for om mig. Det er måske lidt for meget at forvente, men alligevel, tænkt nu hvis…

Har du et spørgsmål eller en kommentar eller noget du bare gerne vil sige, så er mit kommentarfelt åbent døgnet rundt 🙂

Tak fordi du læser med <3