Uden glamour

Spring Break.

I sidste uge delte jeg mine observationer og tanker fra co-driver pladsen, på vejen til feriedestinationen for vores første amerikanske Spring Break. Det kan du læse i indlægget HVOR KRAGERNE VENDER. Faktisk var vi kommet derud, hvor kragerne vender og det var helt bevidst.

Jeg holder meget af hverdagen, men jeg holder også rigtigt meget ferier og fridage. Vores familiekonstellation i sin nuværende form er noget anderledes, end den har været hidtil. Vi kom fra hvert sit fuldtidsjob, sådan er det ikke længere. Martin passer sit fuldtidsjob her, næsten som han plejer bare med andet indhold. Jeg har fået mig et væld af andre roller, som hele tiden forandrer sig. Det som ikke forandrer sig er, at jeg værdsætter tiden sammen som familie himmelhøjt. Familietiden er meget værdifuld i mit univers.

Vi har netop nydt en uge i hinandens selskab. Selvom påsken ser noget anderledes ud her end i Danmark og på ingen måde udløser ekstra fridage, så var vi så heldige, at det faldt sammen med skolens Spring Break. Resultatet var, at vi kunne tage på ferie. Sådan en rigtig påskeferie, det tror jeg ikke, at jeg har prøvet, siden jeg blev uddannet. Sådan nogle sygeplejersker arbejder jo i påsken. Selvom der typisk også er plads til fridage, så var i år anderledes med en hel uge, men det er en helt anden snak.

Vi havde booket et lækkert Airbnb i en lille flække tæt på grænsen til North Carolina. Hvilket sted det var. Det var over alle forventninger. I den grad en anbefaling værd. Du kan se de billeder, som vi selv så i forbindelse med booking på dette LINK. Huset var fantastisk og med en super smuk udsigt. Velplaceret ude-spa også god udsigt. Det var virkelig en perle.

Den side uden glamour.

Huset lå nær Galax en mindre by med 6000-7000 indbyggere, her skal man passe på med at skue hunden på hårene. For denne her by var så meget mere end sin størrelse. Byen bød på stolte indbyggere, som gerne ville dele ud af byens historie. Den bød på en gæstfrihed, som jeg sjældent har oplevet. Vi besøgte en kombineret cafe og genbrugs/loppemarked. De lavede forbandet gode milkshakes, som vi kunne nyde, mens personalet tog Isolde med i de gemte gemakker for at udvide legetøjssamlingen. De havde bemærket, at vi havde købt en lille legetøjsbil til Emmy, så den toppede de naturligvis med endnu en. Vi gik derfra med hjertet fyldt af hygge, maven fyldt af milkshake og favnen fyldt af legetøj til børnene. Vi fortsatte turen ned til Visitorcenter, i Danmark ville vi nok kalde det for turistinformation, for at undersøge nærmere hvilke oplevelser der var i byen. Her mødte vi en sød kvinde, som delte brochurer og erfaringer ud med rund hånd.

Tilbage til valget om at holde ferie hvor kragerne vender. Vi ønskede, at opleve noget andet, noget helt andet. Vi bor i byen, en forstad til Washington DC, som på trods af corona er ret levende og lys. Meget trafik og mange mennesker. Vi bor på en villavej, som kan virke lidt øde, men med storcentret, byggemarkedet, de store supermarkeder indenfor rækkevidde. Vi bor der, hvor husene nærmer sig paladsstørrelse og bilen er ligeså poleret som forhaven. Det er fint, vi elsker at bo her. Vi ved forhåbentligt også alle sammen, at der findes en anden side af USA. En side uden glamour hvor budgettet er mindre, trucken større og accenten tykkere. Samtidig et sted hvor min fornemmelse faktisk også er, at hjertet er lidt større og det samme med stoltheden. Det er kliché, jeg ved det og det er det nødt til at være for, at skabe den rette stemning i dette indlæg.

Jeg drømte om, at opleve den anden side af USA, den uden glamour. Den knap så økonomisk velhavende som den vi møder i vores hverdag. Det fik jeg lejlighed til på den ferie. Det var intet mindre end fantastisk. Jeg er vild med det og jeg er fascineret af det.

At skille sig ud.

Jeg må indrømme at vi, som forventet, skilte os lidt ud fra mængden, den morgen vi første gang trådte ind på en lokal diner, men det gjorde ikke noget. Vi fik præcis den samme hjertevarme betjening som de lokale, jeg følte mig velkommen lige fra starten, også selvom vi var dem, man lige vender sig om og ser på en ekstra gang, for at være sikker på, at de ikke er gået forkert. Maden var veltilberedt, ikke så mange dikkedarer med undtagelse af børnenes pandekager, som var formet som Mickey Mouse – det syntes jeg, altså var lidt sødt.

Vi måtte lige forbi et autoværksted, heldigvis kun på en kort visit. Fordi – surprise – motorlampen i bilen lyste. Det viste sig heldigvis, at være et mindre og i øvrigt kendt problem, så det var ikke noget problem, eller i hvert tilfælde ikke noget akut problem. Martin ville sådan for høflighedens skyld stikke mekanikeren en skilling for ulejligheden, men det ville han simpelthen ikke have. I stedet ønskede han os en god dag, så vi takkede og bukkede naturligvis, før vi begav os videre. Jeg er stadig gået lidt på røven over, at næstekærligheden på den måde heldigvis stadig eksisterer. Jeg ved jo godt, at det ikke er det eneste sted, men det rørte noget i mig, at det var det mest naturlige, så bliver jeg altså glad og taknemmelig. Nu lyder det, som om at hver passer sit her, men sådan er det bestemt ikke. Vi er blevet taget godt imod, vi har fået tilbudt alverdens hjælp, som jeg naturligvis også er dybt taknemmelig for. Jeg tror, at det særlige her var, at vi kom som turister, altså jeg mener, han vidste da godt, at han formentlig aldrig skulle møde os igen alligevel hjalp han os kvit og frit, som det mest naturlige i verden.

De særlige oplevelser.

Under vores ophold besøgte vi en familiedrevet vingård, West Wind Farm, med et mindre men virkelig lækkert udvalg af vine. Vi var de eneste i butikken, så vi havde lejlighed til, at smage det vi ønskede. En dejlig oplevelse og bestemt et besøg værd, de shipper heldigvis i hele Virginia og jeg tror det var 4-5 andre stater, men ikke til udlandet, desværre. Nu vi er ved det med alkohol, så ligger der i Galax et lokalt bryggeri Creek Bottom, som også driver et kombineret tastingroom og pub. Her gik vi fra med favnen fuld af øl, fordi vi ikke rigtigt har set dem i vores ende af Virginia. Det var også et besøg værd, vi besøgte stedet til frokost og nød godt af deres lækre “brisket”.

På den kulturelle konto kiggede vi nærmere på Shot Tower at Jackson’s Ferry. Fra oplysningstavler på stedt kan man lære, at det stod færdigt i 1807. Det var det første sted til at masseproducere ammunition i USA og det blev brugt i over 30 år. Det er placeret lige ud til New River. Jeg forestiller mig, at der må være en dejlig udsigt fra tårnet, som desværre endnu ikke var åbnet, da vi var der.

Vores vej gik også forbi Jeff Matthews Museum et fint blandet museum, med alt godt fra byens historie, lige fra udstoppede dyr, over generaler fra Civil War (de var altså ikke så udstoppede, heldigvis), til datidens tandlægeklinik. Særligt Isolde var meget nysgerrig, på det hun oplevede der. Højdepunktet var dog alligevel den store udstoppede bjørn, som var udstillet bag glas i museet. Den var også så stor, at det egentlig passede mig fint, at den både var død og bag glas, fascinerede det var den – og stor!

Vi gik forbi en lille butik med et væld af guitarer, den trak gevaldigt i min mand. Butikken var lille, men venligheden og åbenheden stor. Den lille mand bag disken arbejdede ihærdigt på en banjo, mens Martin blev opfordret til at prøve butikkens guitarer. De var heldige, at det var Martin, der modtog opfordringen og ikke mig. Jeg påtog mig rollen som sikkerhedschef, i relation til at bevare butikken i samme stand, som da vi gik ind. Der hang da også lidt særligt på væggene i den butik, det mest særlige var nok da Martin spurgte lidt ind til byens musikhistorie. Det er historier, som jeg hverken kan eller vil genfortælle, for det vil slet ikke være på sin plads. Jeg bemærkede dog særligt den lille mands entusiasme omkring historierne, de blev fortalt med en helt særlig energi og hjertelighed. Det var så ægte. Den slags historier som man kan mærke.

Vi var virkelig kommet ud hvor kragerne vender, derud hvor mange bor i trailerbolig. Derude hvor man kan se stjernerne uden byens lysforurening. Derude hvor bymusene lærer en ting eller to om det levede liv. En oplevelse i sin helt egen kategori.

Vi fik en oplevelse for livet på den ferie. En oplevelse som jeg håber, at du har nydt at få en bid af i dette indlæg. Jeg bliver som altid glad for likes, kommentarer, deling og jeg besvarer gerne dine spørgsmål efter bedste evne.

Tak fordi du læser med <3