Modige mennesker når langt.

25. marts 2021 0 Af Mette

Hvis jeg siger mod, hvad tænker du så? Jeg ved godt, hvad jeg selv tænker. Det har dog ændret sig over tid. Jeg ser nuancer i mod og modighed nu, som jeg ikke har set før. Hvad ser du?

Når mine forældre skal fortælle historien om min barndom, så var jeg sådan en der hang i min mors skørter. Jeg blev aldrig væk, jeg vidste altid, hvor min mor var. Modsat min 11 år yngre lillebror som tonsede afsted. Blev væk i Bilka, stak af ind til naboen og sådan. Vi var forskellige. Betyder det, at han var mere modig end jeg? Ja selvfølgelig, hvis man ser isoleret på mod og på barndom. Så enkelt er det ikke. Bevares min lillebror er stadig mega modig, nu på en anden måde. Han er heldigvis blevet for gammel til at stikke af. Mod er altså mange ting, når man anskuer det gennem et helt liv. Det synes jeg dog ikke det bliver mindre modigt af.

Da jeg i 2010 stillede op i Varde Faldskærmsklub til mit begynderkursus og mit første faldskærmsspring, havde jeg samlet alt mit mod. Jeg turde ikke, men jeg gjorde det alligevel. Her tænker du måske også, wauw det var modigt, og ja det var det. Det var modigt, men det var også helt fantastisk. Jeg tør ikke gøre det igen, i hvert fald ikke alene. Betyder det så, at jeg ikke er modig længere. Nej! Jeg er modig, det ved jeg. Faktisk har jeg altid været modig, men jeg har ikke givet modighed opmærksomhed før jeg rundede 30 år, er det en livskrise, nej! Det er hver ting til sin tid. Det er en erkendelse af, at jeg vil møde Sankt Peter, når den tid kommer, med vind i håret og et fedt liv i kufferten. I himlen, hvis den findes, er det mig, der fortæller røverhistorierne.

Spurgte du mig for 10 år siden hvem de modige var, så var mit verdensbillede noget helt andet, end det er i dag. Dengang var det brandmænd, faldskærmsspringere, jægersoldater og trapezartisterne fra cirkus som var modige. I dag er det dig og mig, det er dine børn, det er mine børn. Vi er hver især modige på vores egen måde. Det kræver dog, at vi giver det lidt opmærksomhed.

Jeg ser modige mennesker over alt. Eksempelvis synes jeg, at mit ældste barn er så mega modig, når hun stiger på skolebussen klar til at komme i skole og lære noget. Selvfølgelig har vi gjort, hvad vi kunne for at ruste hende bedst muligt til opgaven. Det ændrer ikke på, at det hun lærer, det lærer hun på et sprog, som hun stadig er ved at lære. Hun gør det igen og igen, hun giver ikke op. Det er modigt. Dertil kommer at hun har været vant til, de sidst 7-8 måneder at være sammen med os, hendes forældre, nu skal hun stå på egne ben. Hun klarer det flot og jeg ved hun kan klare sig. Jeg synes saftsuseme alligevel, at det er modigt af hende, at hun også gør det. At hun stoler på, at det her kan hun godt. Det er modigt. Et andet eksempel er, at der iblandt mine tidligere sygeplejerskekollegaer er seje piger, som rejser til Grønland for at arbejde der i en periode. Stå på egne ben fagligt, personligt i relation til andre og en anden kultur. Det er modigt.

Når jeg ser på mig selv og min egen lille familie, ser jeg også masser af mod. Modet til at gøre noget andet. Modet til at tage chancen når den bliver givet, i stedet for at tale den ihjel hjemme i sofaen, indtil den er forpasset. Modet til at opleve og være nysgerrig. Modet til at udvide vores egen horisont. Skal man nu gøre en helt masse ekstraordinært for at være modig? Nej det synes jeg faktisk ikke. Det lille barn som skal lære at gå rummer også en masse mod. Modet til at rejse sig og prøve igen hver gang det falder.

Modige mennesker når langt siger man, det kan jeg ikke være uenig i. Se hvor langt jeg er nået. Det handler for mig ligeså meget om indholdet. Jeg har flyttet mig fysisk, så jeg er ret bogstaveligt nået ret langt væk hjemmefra. Det er bare ikke den eneste måde at nå langt på. Du kan nå langt både fysisk og mentalt. Det afhænger af hvor du starter, hvad er dit udgangspunkt og hvad er dit mål? Modet findes i min optik i at tage ansvaret og beslutningen og være tro mod det. På den måde bliver du tro mod dig selv. Det er modigt.

For mig kræver det noget fokus at være modig. Det kræver, at vi bliver bevidste om, hvad vi ser som modigt. Det som er modigt for mig, er ikke nødvendigvis modigt for dig. Hvem bestemmer så hvad mod er? Det gør du! Du sætter dagsordenen i dit liv, så bestemmer hvad modigt er for dig.

Der er ofte mennesker, som både siger og skriver til mig, at vi er så modige i forbindelse med vores rejse. Jeg havde ikke tænkt på det som modigt. For ærligt så føler jeg mig ikke særligt modig. Jeg er både bange for fugle og edderkopper og for fugleedderkopper. Jeg skulle samle alt mit mod for at springe faldskærm, alligevel gjorde jeg det 15 gange. Det syntes jeg faktisk var mere modigt. At jeg formåede at samle alt mit mod og gentage det, som jeg faktisk ikke turde. Det var mere modigt end selve handlingen, for mig.

Med det sagt så er jeg også kommet til erkendelse af at vores rejse, vores beslutning måske alligevel er modig. Vi har haft modet til at tage udfordringen op. Modet til at tage beslutningen. Modet til at stå fast på at det var det, vi ønskede os. Modet til at lade nysgerrigheden sejre og modet til at turde udvide vores horisont, mere end man kan nå på tre ugers sommerferie. Derudover har vi modet til at dele rejsen med dig. Jeg har modet til at stille mig i en sårbar position og dele mine oplevelser, tanker, følelser og refleksioner med dig som læser med. Jeg værdsætter himmelhøjt, at tonen er pæn her på bloggen, det er jeres fortjeneste. Tak for det.

Vores eventyr er ikke for alle, men det er heller ikke kun for os. Faktisk er der en masse andre, som gør det samme eller noget lignede. Gennem min refleksion over mod er det gået op for mig, hvor mega modige vi er mange, som er. Derfor min opfordring til at se nuanceret på mod. For modige mennesker når langt. Derfor er jeg modig. Det er en beslutning jeg har taget.

Er du modig? Jeg vil elske, hvis du vil dele det med min kommentarfeltet her på siden.

Alligevel må jeg jo erkende at hvis ingen gad læse mine refleksioner i forbindelse med vores rejse så var der nok heller ikke så meget ved at skrive det. Derfor 1000 tal til dig som læser med. Det betyder meget mere end du tror. Derfor vil jeg elske at du deler mine indlæg med andre eksempelvis på de sociale medier. Således at jeg når ud til et endnu bredere publikum. Der må være andre modige mennesker som kunne have lyst til at læse med.

Tak <3