En overset historie

3. marts 2021 10 Af Mette

Jeg vil indlede med at understrege, at det følgende er min historie, som er baseret på min oplevelse. Hvert et ord er skrevet i kærlighed. Jeg negligerer ikke, jeg dømmer ikke. Jeg fortæller min historie.

Jeg blev ligesom min mand og mine børn testet positiv for covid-19 i februar. Jeg skal spare dig for tidslinjen, for nu er vi på den anden side alle sammen, og vi overlevede. Altså vi er jo ikke der, hvor vi med sikkerhed ved, at vi ikke dør i morgen, for det ved jo i princippet ingen. Vi er heller ikke home safe i forhold til mis-c, den der følgesygdom som børn kan få op til 6 uger efter let covid-19 forløb, så vidt jeg har læst. Vi ved heller ikke, om vi bliver smittet igen. Faktisk ved vi ikke ret meget.

Vi ved, at vi er testet positive, at vi har været i karantæne efter retningslinjerne, og at vi nu ifølge retningslinjerne må opføre os helt almindeligt igen. Det har vi faktisk måttet i en uges tid nu. Altså følge de gængse krav om mundbind, afstand og så videre.

Noget andet vi ved er, at symptomerne er forsvundet, og vi føler os raske nu. Det leder mig til tankerne på mit sygeleje. Ikke fordi jeg har været særligt syg, men jeg havde da et par dage i sengen, hvor jeg mest af alt ventede på manden med leen.

Han kom heldigvis ikke. Jeg fik lov at beholde livet, det er jeg taknemmelig for. Mens jeg lå der og havde god tid til, at tænke over hvad jeg havde læst, men knap så meget hvad jeg havde lært. Kunne jeg hurtigt, med mediernes hjælp, overbevise mig selv om, at min sidste time var lige om hjørnet, for det skriver de jo. Jeg har læst så meget om frygtelige coronaforløb, at det næsten føltes som et mirakel, at være en af de overlevende.

Jeg er helt bevidst om, at nogle oplever sygdomsforløb med covid-19, som man ikke ønsker for sin værste fjende. Jeg ved også, at der er langt flere, som oplever et helt fredeligt sygdomsforløb ligesom jeg selv. De er nok sværere at lave clickbait overskrifter med, for dem hører vi desværre ikke ret meget om. Jeg minder om, at de historier er ligeså berettiget til at blive delt, som de andre og kunne måske endda bidrage til et nuanceret billede af covid-19. Omvendt kan jeg da godt se, at det måske ligger mere til det sensationslystne menneske, at klikke på overskriften som handler om de, der på tragisk vis mistede livet under denne pandemi, end en overskrift om de der på knap så mirakuløst vis gik hen overlevede – endda uden mén, i hvert fald så vidt vi ved.

Lidt hårdt stillet op så er det eneste, vi ved med sikkerhed, at vi en dag skal dø. Ja jeg er sygeplejerske af uddannelse, så jeg har ikke tænkt mig at pakke det ind. Vi skal faktisk, som det ser ud lige nu, alle sammen dø på et tidspunkt. Det er naturligvis tragisk, når det sker før tid, men det er det uanset, om det er covid-19, cancer, en trafikulykke eller noget helt fjerde, som er årsagen. Lige nu overlever de fleste heldigvis stadig covid-19. Det gør de, uanset hvor den kommer den fra. For den muterer jo den “skiderik”, fordi det gør virus jo, som virus vel egentlig altid har gjort. Den historie lader jeg eksperterne forklare, det er de helt sikkert bedst til.

Den historie som jeg vil være med til at fortælle, til dem som gider lytte. Er historien om, at en positiv coronatest ikke nødvendigvis betyder en aftale med døden. Nu kan nogen måske tænke, betyder det, at du er sådan en sølvpapirshat, som ikke tager pandemien alvorligt? Og det understreger jeg lige, at jeg bestemt gør. Jeg vil gerne bidrage til, at vi måske kan skrue lidt ned for angsten, for angst har faktisk aldrig bragt ret meget godt med sig og angst har en tendens til at være irrationel. At skabe forståelse for at selvom du bliver syg, så er det ikke sikkert, at det betyder enden på det hele. Det gør det for nogen, desværre, men heldigvis ikke for flertallet, det er min oversete historie. Skrevet med al mulig respekt for de, som kun har medierne og de efterladte til at fortælle deres historie. Jeg kan heldigvis selv fortælle min historie, og er så heldig at få lov at fejre endnu en fødselsdag.

Du er hjerteligt velkommen til at dele budskabet om, at flertallet heldigvis overlever et sygdomsforløb med covid-19. Du er også meget velkommen til at dele din egen oversete historie i mit kommentarfelt eller skrive den til mig i en mail – du finder adressen under KONTAKT.

Med det sagt så er hensigten ikke at tage stilling til den politiske linje, for jeg er ikke politikker, og dette er ikke en blog om politik. Det er meget mere en blog om at leve livet og være taknemmelig for det, med alt hvad det indeholder. En blog om hverdag og fest når det engang bliver muligt igen. Om oplevelser og mod til at leve det bedste liv. Tak til dig som læser med og til dig, som deler og på den måde hjælper mig med at øge kendskabet til bloggen.