10 hurtige #karantænestyle

25. februar 2021 2 Af Mette

I lyset af vores højaktuelle coronakarantæne får du her ti funfacts fra mit karantæneland.

1. Jeg har brugt meget tid på brætspil med Isolde, det elsker jeg nu at gøre, selvom vi ikke er i karantæne

2. Jeg blev syg af covid-19, bedst som jeg troede, at faren var ved at være drevet over, så blev jeg indhentet. Jeg blev ligesom Martin, syg svarende til en seriøs influenza.

3. Jeg har stået med næsen i bøtten med vanilje, siden covid-19 stak af med min lugtesans. I håbet om at jeg snart ville kunne dufte vanilje igen og dermed genfinde min forsvundne lugtesans.

4. Isolde har passet sin skole under hele karantæneforløbet. Der er faktisk fordele ved online undervisning, selvom jeg et øjeblik ville have forsvoret det.

5. Jeg har gået tur i haven for at få frisk luft og udsætte den værste ø-kuller. Jeg har nydt hvert et sekund, men jeg glæder mig vanvittig meget til at se noget andet end haven. Vi var så heldige at få lidt sne igen, så vi kunne komme i haven med kælken. Det var skønt.

6. Jeg har tegnet minimum tre tændstikbabyer hver dag på opfordring fra Emmy. Hun har kastet sin kærlighed, på kunsten at tegne og hun ser gerne, at vi deltager og bidrager med en baby.

7. Mandag og tirsdag cirka to til tre dage før forventet karantæne afslutning indrømmer jeg gerne, at jeg er mildt sagt pisse træt af, at se på vores egne fire vægge og haven. Jeg har faktisk formået, at holde mit humør i den gode ende af skalaen hele perioden. Naturligvis er det helt ok og forståeligt, at det dykker, for jeg er stadig imponeret over, at det holdt så længe, og at det ikke var sværere. Så min mission er i min egen optik lykkedes, det er det vigtigste. Selvom dagene blev en lidt tunge til sidst. Det var ikke udelukkende dårlige dag, og selv disse dage har kun 24 timer. Jeg indrømmer dog gerne, at jeg i den grad glæder mig til at få friheden tilbage igen.

8. Fraset de dage hvor jeg var syg og brugte det meste af dagen i sengen, har jeg overholdt min aftale med mig selv om at lade campinghabitten ligge i skabet. Jeg er hver dag trukket i almindeligt tøj og har lagt en helt almindelig make-up, præcis som jeg ville have gjort, hvis jeg ikke havde passet karantænebiksen.

9. Behøver jeg sige mere end – hurra for online shopping, når man er parkeret hjemme. Det gælder både for dagligvarer, tøj og lignende. Ja faktisk fik vi også nyt tv møbel, mens vi var i karantæne. Takeaway har vi også fået lidt af. Ikke meget, men lidt når det skulle være nemt. Det blev selvfølgelig lettere, da Martins karantæne periode sluttede, men vi klarede os ganske fint indtil

10. Hjælpsomheden har vi også mødt. Eksempelvis har Emmys dagplejemor tilbudt at købe ind for os flere gange og levere. Hun har været sød til at skrive under hele forløbet, om at de savnede Emmy og de andre børn spurgte efter hende. Det var næsten overvældende for mit selvstændige jydehjerte.

Hvis du kunne lide dette indlæg så kan du læse andre indlæg i samme stil HER, HER og HER

Som altid vil jeg blive så mega glad for en kommentar eller at du deler – tak 🙂