Jack in the box

10. februar 2021 9 Af Mette

For snart 2 år siden traf vi beslutningen om at gå mod målet. I dette tilfælde – en tilværelse for hele familien i USA i nogle år. Dengang var der ingen i covid-19 i kikkerten. Da sygdommen ramte Danmark sidste år, havde jeg ærligt, stadig ikke forestillet mig, at det kunne drive verden derud, hvor vi lige nu befinder os. Jeg skal ikke kloge mig på de politiske beslutninger, der træffes i forbindelse med covid-19. Min pointe er, at jeg ikke i min vildeste fantasi havde forestillet mig et scenarie, som det der udspiller sig nu, da vi dengang traf beslutningen. Det var det der med, at jeg måske skulle arbejde lidt på min fantasi, som jeg vist også overvejede i indlægget DET VI TALER OM.

Jeg tror, jeg taler på de flestes vegne, når jeg udnævner covid-19, som højdespringer i overraskelseskategorien for 2020. Selvom den bliver svær, at slå og selvom den hører til de knap så fantastiske, så var der andre ting der overraskede mig, ikke kun i 2020 men også allerede i 2021 selvom vi kun har ramt februar. Jeg har i det følgende valgt noget af det, som har overrasket mig i forbindelse med vores rejse. Når du læser det, så husk på at det ikke er en liste over alle overraskelser, men blot udvalgte dele. Der er heldigvis også overraskelser, som jeg har glemt eller valgt fra.

Det overraskede mig hvor svært det var at blive etableret her. Hvor meget vi den første tid, løb panden mod muren. Der var flere ting i det. Først og fremmest var der ventetiden på Martins ID-kort, hvilket var forudsætningen for at komme i gang, ikke ventetiden, men ID-kortet. Det gjorde en kæmpe forskel, da han først fik det, kunne oprette en bankkonto og sådan. Det var dog ikke gjort med det. Der var lige den der bilhandel, som først og fremmest ikke kunne udføres med en international bankoverførsel. Tro det eller lad være men det krævede en check. Jeg kan simpelthen ikke huske, hvornår jeg sidst har betalt med en check. Hvis jeg da nogensinde har det. Jeg husker, at mine forældre havde et checkhæfte og betalte med checks, men jeg tror, at jeg slap. Jeg gik vist fra hævekort til dankort og så videre. Bevares, vi løste udfordringen, men vejen dertil var noget snørklet. Selvom det er mulighedernes og drømmenes land, så kræver det alt sammen en ret stor portion tålmodighed, at nå dertil hvor der er noget at drømme om. Den første tid var ganske frustrerende. Vi var forberedt på, at det ville tage tid, før vi sådan rigtigt kunne føle os hjemme og falde til ro. Jeg indrømmer dog gerne, at det var mere omfattende, end jeg havde forventet. Jeg synes alligevel, vi slap igennem, ikke nødvendigvis i fin stil, men så da i det mindste uden alt for mange ridser i lakken.

Jeg havde studeret klimaet hjemmefra og konstateret, at her i gennemsnit er 10 grader varmere end i Danmark. Hvad der overraskede mig var, at her også er så tørt. Selvfølgelig regner det. Når det først regner, må man gerne være forberedt på ret massivt regnvejr. Jeg har dog ikke oplevet det der med, at det føles som om, at det regner i et væk. Stille regn dag efter dag. Det tror jeg faktisk ikke, at vi har oplevet endnu. Vi har oplevet at vejene stod under vand flere steder, fordi mængden af regn var massiv, men dagen efter var vi tilbage til normale forhold. Den anden dag jeg afleverede Emmy i dagplejen, kom jeg til at tænke på, at jeg faktisk ikke kan huske, at jeg har afleveret hende i regnvejr. Jeg har naturligvis ikke været ene om afleveringsopgaven, men jeg har faktisk været heldig at ramme tørvejr hver gang.

Noget jeg også er blevet overrasket over er mængden af skemaer og papirer. Jeg ved godt at noget af det skyldes covid-19. I den forbindelse udbeder mange steder sig helbredsoplysninger, for at sikre at man ikke spreder smitte, så det er ofte spørgsmål relateret til covid-19. Det er ikke fordi, at du skal dele din journal fra lægen med nogen. Alt sammen foregår det på papir. Der er langt imellem online skemaerne. Selv på skolen udfylder man det på papir. Tiden skal jo gå med et eller andet. Det er nemlig helt umuligt at skynde sig. Det er der også rigtigt meget godt i. I mit verdensbillede var amerikanerne sådan nogle travle mennesker, vel lidt ligesom travle danskere. Jeg blev derfor noget overrasket over, hvor lang tid tingene tager. Så er der jo trafikken som en dimension og tidsfaktor. Faktisk blev jeg overrasket over, nummer 1 at man ikke kan skynde sig, nummer 2 hvad det gør ved mig, at jeg ikke kan skynde mig. Den første tid syntes jeg, det var enormt svært, og jeg var meget utålmodig. Lige indtil jeg fandt ud af, at uanset hvor meget energi, jeg brugte på at irritere mig over langsommeligheden, så gik det lige langsomt. Nogen andet jeg så kunne blive overrasket over, var effekten af, at jeg accepterede, at jeg ikke kunne ændre på det. I stedet begyndte jeg, at planlægge min dag efter at ting taget tid, og jeg kan ikke skynde mig. Det er, som det er. Det medførte at min utålmodige sjæl fandt, ikke nødvendigvis fred, men så i det mindste en form for ro i det. Det var virkelig en svær øvelse, men det inspirerede mig til at bruge min energi anderledes. Jeg er stadig utålmodig, det er i udgangspunktet en af mine svage sider, men jeg ser samtidig en stærk side i, at jeg har kunnet vende det. Slutte fred med det og finde ro i, at acceptere at det er, som det er.

Jeg ved godt, at børn lærer vældig godt og hurtigt, alligevel må jeg indrømme, at mit ældste barn i den grad overrasker mig med læringsprocessen. Hun havde en lille smule med hjemmefra, som vi kan takke søde Maja fra Tal og bogstaver (selvbetalt reklame) for. Planen var, at hun så skulle udvikle sit sprog i skolen samt ved, at være sammen med amerikanske børn. Det gik, som med en helt masse andet, ikke efter planen. Skolen har været lukket, siden før vi ankom, hun har derfor udelukkende modtaget undervisning online, suppleret med en tutor. Det har samlet set flyttet hende milevidt både sprogligt og fagligt. Hun deltager aktivt og selvstændigt i sin undervisning. Det er så vildt at se, hvor stor en udvikling der er sket. Hun er så sej.

Den positive tilgang har egentligt også overrasket mig lidt. Altså jeg har jo set Ole Henriksen og hans glade sind, men jeg var ikke helt sikker på at det kunne være rigtigt. Det er det da heller ikke helt. I hvert fald ikke altid. Amerikanerne har også dårlige dage. Det der overrasker mig er måden at tale hinanden op i stedet for ned. Der bliver delt komplimenter ud til fremmede og det er fandeme, undskyld mit sprog, fantastisk. I stedet for at sige til veninden om en anden vel at mærke, ej prøv lige at se hendes sko de er da grimme, så går man hen til vedkommende og siger, ej noget flot hår du har, må jeg få nummeret til din frisør. Det er et tænkt eksempel, men det er virkeligt. Ja jeg har også talt til min veninde om kvinden på den anden side af gaden med de grimme sko. Min tanke er, at det er meget sjovere både for hende og for jeg, at fokusere på det pæne hår i stedet for de grimme sko. Min dag bliver bedre af, at holde fokus på det jeg synes om, og hende på den anden side af gaden bliver med sikkerhed virkelig glad, hvis jeg er modig nok til at rose hendes hår. På den måde vinder alle noget.

Hvad gør du? Taler du med eller om, den du ikke kender? Roser du, eller udskammer du? Fokuserer du på det æstetisk smukke, eller på det du ikke synes om? Er du modig nok til, at fortælle mig det i kommentarfeltet?

Jeg er modig nok til at fortælle dig, at jeg var hende, der talte om i stedet for med, hende der udskammede, hende der fokuserede på det, jeg ikke syntes om, og hende der aldrig ville turde skrive det i kommentarfeltet.

Hende gider jeg faktisk ikke være, gør du? For mig er det et gammelt mønster, som har taget tid at ændre. Jeg falder nok også i af og til. Jeg har lært, at den eneste der taber noget ved den adfærd, det er mig selv. Jeg er ikke en taber, så derfor har jeg brugt tid på at ændre den adfærd. For det er ikke en side af mig, som jeg har lyst til at lade dominere i mit liv. Det er en side af mig som jeg accepterer men ikke en side jeg giver ret meget plads til. En accept af at sådan er jeg også, sammen med et bevidst valg om, at jeg også er så meget andet. Jeg vil hellere fokusere på det pæne, det smukke, det positive. Fokusere på komplimenterne. Jeg vil tale op i stedet for ned. Jeg vil være mit eget bedste jeg, så jeg kan leve mit bedste liv. Hvad vil du?