God tid er skabt i balance.

Weekenden lurer lige rundt om hjørnet, men faktisk var det også weekend, for ikke så længe siden. En weekend hvor vores lille familie havde masser af god tid. Hvad mener jeg, når jeg siger god tid? Jeg mener faktisk under et, at vi har tiden sammen. Vi skal ikke nå noget, samtidig med at kvaliteten af tiden er god. Det betyder for mig, at der er få sure miner og få konflikter. At der er tid til at se hinanden, og være tilstede i det der sker. Det betyder ikke, at det ikke kan foreviges eller deles. Det er i øvrigt en helt anden snak, det med måden at balancere den del, og det var ikke det, som det her skulle handle om.

Nu siger du få konflikter og få sure miner eller nedadvendte mundvige, kald det hvad du vil. Ville det ikke være bedre, hvis der slet ingen var? Det synes jeg faktisk ikke. Vi er en familie på fire, og det er umuligt at indfri alles forventninger på samme tid. Ligesom vi er en helt almindelig børnefamilie, som af og til må opdrage på vores børn. Jeg er en helt almindelig mor, min største superpower er min mor-titel. I accept af dette har jeg sænket barren for den gode tid med min familie. Den kan ikke nødvendigvis blive konfliktfri, det er helt ok.

Emmy er et udpræget udebarn, hun elsker at være ude, uanset hvor koldt det er, og vil helst ikke med ind igen. Heller ikke selvom hun er ved at fryse fingrene af. Vi har gennem længere tid haft et ønske om, at gøre Isoldes værelse færdigt så hun har lyst til at bruge det. Ikke fordi hun skal, men for at sikre hende muligheden. Hun har længe gerne villet sidde på sit værelse gennem skoledagen, fordi der kan hun få ro. Det har der ikke rigtigt været plads til, eller pladsen var der, men det ville betyde, at hun skulle sidde på gulvet eller lignende. Det er for mig ikke foreneligt med at gå i skole på en god måde. Jeg trængte til at komme lidt hjemmefra. Jeg får en lille smule ø-kuller af, at være hjemme hele tiden allesammen. Ja faktisk er jeg ret sikker på, at ø-kuller fornemmelsen gælder det meste af familien. Den der oplever mest herhjemme i øjeblikket, er vist Emmy. Jeg ved, at Martin ligesom Emmy holder af at være ude, når vejret er til det. Så jeg havde et ønske om, at få ovenstående behov dækket på en weekend. Jeg kan afsløre, at det lykkedes meget godt – så jeg kan starte med et “godt gået mig selv!” Mission accomplished. Indsæt selv klap på skulderen 🙂

Vi indledte weekenden med at ordne Isoldes værelse. Få sorteret hendes legetøj og få noget af det givet videre til Emmy, hvis værelse vi nu har flyttet problemet til. Ej vi mangler en reol, rumdeler eller lignede til Emmys værelse og har gjort det længe. Den skal vi have købt nu, så det problem er løst om lidt. Martin hængte Isoldes tv op på væggen. Vi flyttede lidt på tingene, så det nu er blevet et virkeligt lækkert rum, med god plads til hendes behov. Det er blevet så godt, at hun helst ikke forlader det. Lørdag aften blev vi inviteret til at se film på hendes nyophængte tv. Det var altså lidt hyggeligt. Det mindede mig faktisk om dengang, jeg selv inviterede mine forældre til eftermiddagskaffe på mit værelse. Det var det fedeste i verden, når de sagde ja. Med det i hukommelsen så vi naturligvis tv hos Isolde den lørdag. Vi nåede faktisk også, at opfylde udebarnets ønske om en gyngetur i haven lørdag og kombinerede det med kage og the ligeledes i haven.

Søndag startede langsomt men hyggeligt. Om formiddagen pakkede vi en madpakke til Emmy sammen med termotøj og klapvogn i bilen. Vi satte kursen mod subway efter sandwich til os andre, derfra mod en park i Maryland, som jeg havde set en amerikansk instagrammer anmelde. Der skulle være masser af legepladser til både store og små, så det var perfekt for os. Det skulle vise sig, at det var lidt sværere at finde end beregnet. Jeg havde åbenbart ikke læst hendes opslag ordentligt, for der var faktisk angivet en adresse for parkering. Vi fandt derfor selv parkering og begav os af sted, på det der skulle vise sig at være et mountainbike trail, som ikke just er klapvognsegnet. Vi måtte derfor vende om og prøve igen. I andet forsøg fandt vi en stor fin parkeringsplads lige ved legepladserne. Masser af borde- bænkesæt til at spise frokost ved og masser af legeredskaber både til Emmys aldergruppe og til Isoldes. Det var helt perfekt. Vi havde en skøn dag og tog derfra med trætte og glade børn.

Søndagen toppede for de voksne med oksemørbrad på grillen og et glas rødvin. Da jeg om aftenen spurgte Isolde, hvad det bedste havde været i weekenden, svarede hun, at det bedste var, at hun nu kan sidde på værelset med sin undervisning og have sine ting samlet der. Et splitsekund fortrød jeg, at vi ikke havde ordnet det værelse noget før, men fortrydelsen kommer jeg ingen steder med. Jeg er blot mor, så i stedet for at fortryde noget, glæder jeg mig i den grad over, den glæde vi fik skabt sammen.

Hvad var det så, helt præcist der virkede? Jeg tror på, at det der virkede var, at vi alle fik lidt af det vi drømte om. Gør i så det samme næste weekend? Nej det gør vi nok ikke. Faktisk har vi gjort det før. Jeg har skrevet om at skabe balance i familietiden, i indlægget GRÆSKARJAGT + VOKSENTID = GOD ENERGI. Hver dag et nyt behov. Så længe vi har den frihed, at vi ikke har kalenderen fyldt med aftaler, så gør vi ikke meget ud af at planlægge en masse. Vi gør det, vi har lyst til, når vi har lyst til det. Lige nu er der mange oplevelser her, som er lukket, derfor er der også meget af det, vi gerne vil, som vi ikke kan. Det kan vi ikke ændre på, vi tager det derfor lidt efterhånden. Det behøver ikke være svært. Faktisk synes jeg næsten, det er lettere. Corona søger jo for, at vi ikke laver for mange planer.