Første date
Dette indlæg indeholder 100% selvbetalt reklame. Der er ingen aftaler mellem restauratører og blogindehaver. De er alle nævnt af et godt hjerte. Med ønsket om at give gode oplevelser videre.
Det er lidt som om, at der er blevet sådan et før og efter covid-19. Det giver i mange sammenhænge god mening, eftersom forandringerne er ret markante i disse tider. For mig er der også et før og efter afrejse, som ligger midt i det hele, så det bliver sådan lidt diffust. Nå men altså… Før covid-19 og før afrejse vil jeg vove den påstand, at Martin og jeg var ret gode til at kombinere familielivet med kærestelivet. Vi var gode til både at være forældre og samtidig også huske hinanden. Selvfølgelig muliggjort af et godt netværk, som gerne ville passe på hvor børn, mens vi passede på kærligheden.
Lige før Danmark lukkede ned i foråret, nød Martin og jeg det skønneste ophold på Hotel og Restaurant Fakkelgården i Sønderjylland. En fantastisk middag i skønne omgivelser, en enkelt overnatning i lækkert stort værelse og pivgod morgenmad. En gåtur i området og så var det fyldt lidt på kærlighedskontoen igen. Med et refluksbarn på dengang et halvt år, som heldigvis på det tidspunkt var blevet nogenlunde sig selv, og dermed en helt almindelig baby på et halvt år, var det i den grad tiltrængt, at prøve at se hinanden i øjnene igen. Det var ikke noget, vi havde praktiseret alt for meget. Så det var i den grad fantastisk. Vi har tidligere været til koncert og forud for dette indtaget en god middag. Et sted som står mit hjerte særligt nært er Sdr. Omme kro (som holder lukket minimum til midt i januar). Her har jeg også selv betalt for alle mine lækre oplevelse, menuer og minder. Vi ved, at i disse tider er det de her steder, som blandt andet har det svært, så dem skal vi passe på, hvis vi vil bevare dem.
Det er såmænd ikke fordi, at vi absolut behøver efterlade børnene i længere tid, det kan også være en kæresteaften eller lignende. Tiden er ikke afgørende, det er indholdet. Jeg tror, at de fleste forældrer kender længslen efter at få bare et par timers ro til at være kærester, se på hinanden, tale med hinanden, uden at blive forstyrret. Tiden til at være kærester har vi altid påskønnet og prioriteret.
Nu er vi så her i en forstad til Washington DC. Ovenpå en tid hvor alting er gået stærkt, og vi har allesammen skullet finde os tilrette i alt det nye. Kort sagt en tid hvor der ikke har været meget tid til at holde i hånd og holde øjenkontakt. Det er 10 måneder cirka, siden vores sidste datenight. Det er ikke fordi vi vanligvis tager på date hver eller hveranden uge, men 10 måneder – det er lidt lang tid for os, sådan føles det i hvert fald. Det handler ikke om, at jeg ikke elsker mine børn. Det handler bare om, at jeg også elsker min mand, og det vil jeg gerne blive ved med.
Da vi jo ikke kan tage vores netværk med på rejse, og de lige nu slet ikke kan komme på besøg, måtte vi se på alternative løsninger. Nu har jeg fundet en barnepige, faktisk har Isolde været med i udvælgelsen, fordi det er vigtigt for succesraten, at hun er positiv omkring det. Det tror jeg er lettest at være, hvis man føler sig inddraget i beslutningen. Jeg har fundet en restaurant, eller det var vist Martins forslag, og vi har været på date. Hvilken fantastisk aften. Lækkert mad og lækkert selskab. Den der pause, den var guld værd.
Nu er vi klar til mere familietid. Jeg tror på, at det gavner hele familien, at vi tager ansvar for vores parforhold. Græsset er ikke grønnere hos naboen, det er grønnest, hvor du vander det. Ja det er måske en kliché, men det er sandt. Jeg passer på kærligheden for, at kunne passe på min familie.
Vi skulle faktisk have været på date weekenden før, men Emmy blev syg, det kan man jo ikke ændre på. Jeg aflyste derfor barnepige og bordreservation. Det var ærgerligt, men med tanke på hvor lidt vi havde sovet om natten, var det uden tvivl det helt rigtige valg. Det var ikke blevet den samme skønne oplevelse, hvis vi havde gabt om kap og i virkeligheden begge havde siddet og drømt om, at se dyner i stedet for at se hinanden. Hver ting til sin tid. Den ene weekend er vi forældre med syge børn og fokus på samarbejde. Den næste weekend holder vi en pause sammen og plejer kærligheden nogle timer. Det kan vi, fordi vi prioriterer det. Vi prioriterer det, fordi vi ved, at det gør os til bedre forældre og dermed bliver vi samlet set en meget federe familie.
Vi har været vant til, at få børnene passet af nogen vi kendte. Derfor var det da også lidt grænseoverskridende, særligt for mig tror jeg, at de nu skulle passes af en fremmed. Barnepigen ankom midt i aftensmaden. Hun vandt straks Emmys kærlighed, da hun roligt satte sig ned, for at hjælpe hende med at spise resten af lasagnen. Når barrieren skal brydes, er det en fordel med en madglad baby. Isolde derimod var lidt sværere at vinde over på nannyholdet. Vi måtte desværre til sidst træffe en beslutning om, at forlade scenen og håbe på det bedst. Der gik ikke længe, før jeg modtog en SMS om, at alt var godt og dramaet havde lagt sig igen.
Vi havde en fantastisk aften. Vi havde fundet et sted, som ikke synede af meget udefra. Faktisk kunne man på afstand få tanken, at det var en “døgner” af en art (altså sådan en længe åben kiosk) eller lignende. Det var det dog langt fra. Vi havde naturligvis researchet lidt hjemmefra, så vi gik ikke i “døgneren” efter chips og cola. Vi gik efter præcis det, som det er, en “fine dining” restaurant. Man skal som bekendt ikke skue hunden på hårene, for man kan let taget fejl af det her sted. Det ligger i Vienna, VA og det hedder Cafe Renaissance. Det er virkelig værd at notere sig til næste rejse. Det er et skønt sted. Et lille sted som serverer mad i overvejende fransk stil, men ikke mere fransk end at amerikanerne gerne kommer her. Der var fuldt booket den aften, vi var der, det var lørdag. Det var indbegrebet af god mad og god service. En tjener som formåede af se alle sine gæster og gøre en dyd ud af at tale med alle. Det var virkeligt lækkert. En aften som i den grad inviterede til en gentagelse. En restaurant som jeg hellere end gerne besøger igen og igen, hvilket vi uden tvivl vil gøre. Det ændrer dog ikke på, at der også er andre restauranter i området, vi gerne vil tjekke ud.
En date behøver for mig ikke at være fine dining hver gang. Hvilket vi bestemt hellere ikke praktiserede, før vi forlod Danmark. Det er dejligt, når det sker, jeg værdsætter det, men mindre kan også gøre det. Det må godt lige været et niveau eller to over grillbaren og Burger kæderne, som vi også kender i Danmark. Det behøver dog ikke være finere end den lokale mexikanske eller noget i den stil. Vi har i øvrigt en forbandet god lokal mexikaner. Den største ulempe er, at de serverer “klor-cola”, altså den der er brygget med den almindelige vandforsynining. Omvendt giver det en undskyldning for at drikke vin i stedet 😉 Men den kan vi tage op i et andet indlæg. Vores fine dining date var fantastisk, og jeg er begyndt at planlægge den næste, men jeg ved endnu ikke hvornår eller hvor turen går hen. Valget står mellem to steder, ligesom det står mellem før og efter starten af februar. Dertil kommer at intet jo er garanteret i disse coronatider.
Fun Fact: Jeg havde præcis den samme kjolen på på begge dates.