Juletræet med sin pynt…

Åh det er så fint. Jeg elsker jul og jeg elsker mit juletræ himmelhøjt. Det kan du læse mere om i indlægget ÆGTE PLASTIK ELLER ALMINDELIG ÆGTE. Hvor jeg deler mit dilemma i forhold til vores valg af træ. Det var virkelig et dilemma. Jeg var sådan i tvivl om, hvilket træ vi skulle vælge, fordi jeg begyndte, at se fordelene ved ikke, at have et levende træ. Samtidig var juletræet for mig, forbundet med masser af traditioner som jeg ikke var klar til at give slip på. I hvert fald ikke da jeg skrev det indlæg.

Jeg kan nemlig afsløre, at vores juletræ i år ikke blev, som det plejer at være. Det blev et af plastik, og det var egentligt ret tilfældigt. Vi var ude i en helt anden sammenhæng, og pludselig var det der bare, lige det det skulle være. Eller, det er faktisk lidt løgn, for det havde jo lys på, og det måtte det egentligt ikke have. Så jeg gennede Martin ind i mængden af træer for, at tjekke om det kan lyse i Danmark også, det mente han godt kunne lade sig gøre. Nu lyder det som om, han springer rundt sådan efter min pibe, det gør han altså kun en gang imellem, eller faktisk sjældent, men når det er jul tror jeg godt, at han ved at den bare bliver lidt bedre, når jeg er glad 😉

Det betød, at jeg blev nødt til at bryde med mit billede af, hvordan det foregår, når man henter sit juletræ. Jeg var i forvejen indstillet på, at det ikke ville blive helt som vanligt. Både fordi vi er hvor vi er, og fordi covid-19 med sin tilstedeværelse forhindrer os i at holde jul, med dem vi holder af. Vi vidste således, at i år ville være anderledes. Hvilken bedre anledning til at nytænke sine traditioner. Når man nu alligevel ikke kan få det, som man plejer, så må det være fordi det er på tide, at tage skeen i den anden hånd.

Måske virker det banalt for dig, som tænker, det er da bare et træ. For mig var det indtil for kort tid siden nærmest hele julen. Nu er det anderledes, og det føles virkelig godt. For det er nemlig bare et træ, men det er stadig smukt, julet og en stor del af julen. Jeg har således bevaret det vigtigste af traditionen. Resten har jeg sluttet fred med måske, måske ikke kommer igen. Det er egentligt ligegyldigt, for det vigtigste er, at vi synes, det er en god jul, så det bliver det naturligvis.

Det føles næsten, som om jeg er blevet lidt lettere. Det tror jeg faktisk også, at jeg er. For jeg er nu sluppet af med “sådan skal det være, fordi det plejer det” – jeg har begravet plejer, i det mindste i sammenhæng med juletræet. Det føles godt og rigtigt. Slet ikke så svært som jeg troede. Måske fordi tiden var den rette. Og træet var det rette. Måske fordi ting sker af en årsag.

Jeg har ikke brugt tid på at lede efter det perfekte, som jeg plejer. Det stod der bare, og var helt perfekt. Perfekt for os. Julen er reddet og i plastik. Jeg er vild med det. Faktisk synes jeg, at det er det smukkeste juletræ, jeg nogensinde har haft.

Jeg plejer, at hænge lametter på vores juletræ, fordi det har jeg været vant til, at der var på mine forældres juletræ, og jeg synes det er så fint. Jeg har faktisk bare aldrig rigtigt fået det til at virke. Det blev aldrig helt så pænt, som det min mor fik lavet. Jeg ved, at min mor vil sige, at det passer ikke, men det passer for mig. I år er juletræet så funklende med alt sit lys, at jeg ikke skal bekymre mig om lametterne. Det er slet ikke nødvendigt. Så var det da heldigt, at jeg fyldte beholdningen op, før vi rejste, fordi jeg ikke ville løbe tør. Nu får jeg ikke brug for det, så det er pakket væk sammen med “plejer”. Vi kører den hjem med pynt. Pynt i alle farver for det er stadig jul for mig. Min jul har aldrig været hvid og guld, rød og guld eller hvad der ellers findes af kombinationer. Min jul er farverig, og det håber jeg virkelig, at den bliver ved med at være. Jeg elsker alt vores pynt lige fra det Isolde har lavet, hjerterne jeg selv flettede som barn, arvestykkerne fra mine bedste forældre til børnenes navnekugler, årskuglen fra 2014 og det pynt jeg køber her, så jeg kan bringe vores eventyr med hjem til jul.

Nu kan det godt blive jul her hos os. Børnene har fået lys i øjnene over vores smukke juletræ. Emmy piller pynten af, Isolde hænger pynten på. Gaverne er købt, and og grødris har vi også fået i hus. Nu kan jeg for alvor mærke, at det bliver en skøn jul, for jeg har sluttet fred med mig og mit julespøgelse. Merry Christmas