Småtingsafdelingen

Det kan godt være, at inspirationen ikke hænger på træerne i denne tid, og der skal arbejdes lidt ekstra på det, som jeg skrev om i indlægget AGURKETID I INSPIRATIONSLAND. Nogle gange er det nødvendigt, lige at vende situationen med en veninde, eller med sig selv for at se lyset i de små ting.

Jeg er så heldig, at mine veninder stadig godt vil drikke the med mig på et videolink, og selvom jeg hellere ville være fysisk tilstede, så er det faktisk ret hyggeligt. Den anden dag sagde min søde veninde, mon ikke den manglende inspiration også er et udtryk for, at der er ved at falde ro på familien? Altså at det er ved at blive hverdag for os. Så kan vi være mere eller mindre tilfreds med den hverdag, men jo det er faktisk ved at blive hverdag her hos os.

Efter en lang periode med stress og jag, store frustrationer, ligeså store glæder, vilde oplevelser, ja kort sagt en lang periode med masser af vilde begivenheder, er vi nu nået til den lidt mere fredelige del af processen. Den del hvor vi rent faktisk er ved at finde os tilrette med tingene som de. Det er nok en midlertidig rolle, som vi finder os tilrette i nu, fordi det er roller som relaterer sig til corona og den medfølgende omrokering i samfundet. Ikke desto mindre er det roller, som holder mere end en uges tid. Faktisk har vores roller jo set sådan ud længe, og det ser ikke ud til at ændre sig foreløbigt, så jeg tænker ikke, at det er for tidligt, at vi begynder at falde på plads i dem. Det betyder dog, at det er de lidt mere nede på jorden og hverdagsagtige ting, der står i første række, de kan faktisk være lidt svære, at få øje på efter så lang tid med fuld drøn på, altså de der små fantastiske hverdagsinspirationer.

Hverdagen kan nemlig noget, i hvert fald i min optik. Jeg har faktisk i lang tid været glad for hverdag. Pludselig blev vores hverdag så forandret, at jeg druknede lidt i forandringerne. Jeg glemte, hvor fantastisk hverdag kan være, fordi det hele var større og vildere i lang tid. Det er det såmænd stadig af og til, men det bliver også hverdag.

Selvom hverdagen er forandret, det er den for os alle, så er min hverdag faktisk ikke så meget anderledes end din. Jovist havde vi 20 grader i november (17 grader i søndags midt i december), og det har nok ikke regnet halvt så meget her som i Danmark. Derudover er jeg stadig bare mig. Jeg er stadig mor, datter, veninde, hustru og alt det andet helt almindelige, ligesom dig. Jeg har taget et valg sammen med min familie, hvilket du også gør formentlig flere gange, men fordi det måske ikke er helt så drastisk som vores valg, så drukner det lidt, præcis som min hverdagsinspiration. Hvis ikke det er stort og vildt, så er det ikke værd at fortælle om, eller hvad? Jo det er jo lige præcis, det det er. Det er lige så fedt at fortælle om, som alt det andet. Tænk hvis nogen kunne samle det op og bruge det til noget. Tænk hvis nogen lod sig inspirere. Så lad os inspirere af det banale. Lad os fortælle om hverdagen, for hverdagen er fantastisk. For mig kan hverdagen lige så meget som weekenden. Naturligvis er det fedt at gøre ting sammen med sin familie i weekenden, eller ferien, men det er faktisk også fedt at gøre ting alene. Mit største problem, og det er bestemt et luksusproblem, den sidste tid er at det er svært, at finde rum til at være alene her hvor jeg er, men det bliver også langsomt bedre.

Der var en gang, hvor min uge var den længste i verden, fordi hver gang det blev mandag, så længtes jeg efter fredag, men der er altså langt til fredag på en mandag. Derfor blev mine uger simpelthen så lange. De uger hvor jeg også skulle arbejde i weekenden var så endnu længere, for der var den næste gode dag jo fredagen efter. Åh hvor blev det hårdt at have det sådan. Indtil jeg begyndte, at interessere mig for hvad der faktisk var af spændende indhold i min hverdag. Du går ikke igennem en hel dag uden, at have noget som helst at være taknemmelig for. Det var der jeg startede. Jeg begyndte at overveje, hvad jeg havde været taknemmelig for den dag. Med tiden voksede det altså, og jeg kunne faktisk, uden at tænke over det, begynde at finde de små fantastiske ting i hverdagen. Som tiden gik blev det mere og mere mig, det der med de fede tider i hverdagen. Alt sammen udsprang det af en beslutning om, at gøre noget godt for mig selv, så hverdagen ikke var helt så tung at slæbe sig igennem. Jeg skrev lidt mere om taknemmelighed i anledning af Thanksgiving, det kan du læse i indlægget TAKSIGELSE

Da vi rejste, og der blev vendt op og ned på vores hverdag, både med flytningen og med covid-19, faldt jeg lidt tilbage i de gamle tanker omkring de tunge dage. Det var ofte, fordi jeg var presset, så jeg følte jeg hang på kanten kun med neglene i. Det var benhårdt. Ligeså lykkelig jeg var, når noget en sjælden gang lykkedes for os, lige så ulykkelig var jeg, over det der ikke virkede. Det var en naturlig del af processen, selvom den var vild. Nu er jeg her 4 måneder senere, med bagagen fuld af nye erfaringer og klar til hverdag. Klar til også at dele hverdag, for nu har jeg opdaget, at hverdag stadig kan noget. Selvom tiden er svær for os alle, så er løsningen jo næppe lige rundt om hjørnet. Nok er vores roller forhåbentligt midlertidige i relation til covid-19, men lige nu er det det vi har, og så kunne det da være fedt at få det bedste ud af det. Jeg vil blive bedre til, at se de små ting for de er lige så vigtige som de store. Tilsammen er det nemlig det der giver mig følelsen af at leve det gode liv for mig. Det jeg gerne vil. Intet kan stå alene og helheden gør forskellen for mig.