Tag lidt her, lidt der og skab så dit eget

Jeg har efterhånden skrevet et par indlæg om traditioner, men det skal ikke afholde mig fra endnu et. Vi har i år måttet aflyse Mortens Aften af flere årsager.

Vi plejer egentligt ikke, at gøre et stort nummer ud af Mortens Aften. Omend vi faktisk er ret glade for and. Vi har de sidste år spist andesteg hos mine forældre, enten på dagen hvis ikke der kom vagtarbejde i vejen, i så fald har vi taget weekenden til hjælp, og enten fejret det på forskud eller lidt forsinket. Mest for hyggens skyld og anden naturligvis. Vi spiser også and juleaften, en særlig god and faktisk, det kan du læse om i indlægget VORES JUL ANNO 2019.

Jeg tænkte egentlig, at det kunne være meget hyggeligt, og i øvrigt naturligt, at medbringe nogle af vores egne danske traditioner, mens vi er her i Virginia. Ligesom vi også, efter bedste evne selvfølgelig, forsøger at indlemme de amerikanske traditioner i vores liv her. Min tanke var at Mortens Aften da ikke kunne være svær at tage med. Det er det jo heller ikke i udgangspunktet, for vi skal primært bare bruge en and. Det viser sig dog, at amerikanerne åbenbart ikke spiser så meget and, som jeg havde håbet på. Dertil kommer, at den 10. november i år rammer en tirsdag, som er den mest pressede dag i vores uge, fordi det er den dag, hvor Isolde går til gymnastik om eftermiddagen. Jeg havde således forestillet mig, at vi kunne fejre det med lidt forsinkelse i weekenden. Jeg havde også tænkt, at vi kunne lave andebryst i stedet for en hel and, da vi jo kun er vores lille familie.

Jeg foreslog Martin min idé, han gik straks i gang med at undersøge, hvor man kan købe and. Vi har ikke set det i de supermarkeder, vi vanligvis handler i, så vi var godt klar over, at det var nødvendigt at søge andre steder. Vi fandt da også andebryst; som koster en mindre formue. Jeg modtog et forslag om at finde det hos Walmart, men de sælger kun røget and og plakater med andesteg. Det forestiller jeg, mig bliver lidt tørt. Vi sidder således over på den her Mortens Aften. Der er heldigvis masser af andre traditioner at tage af.

Juleaften skal vi have and, det er der heldigvis bred enighed om. Så må vi fråse og købe en hel and, de er nemlig lidt mere moderate i prisen. Vi forventer ikke, at det bliver muligt for nogen at rejse over og fejre jul med os. Selvom Isolde synes, det er meget kedeligt, at der ikke kommer til at være andre end os her juleaften. Jeg er dog helt sikker på, at det nok skal blive hyggeligt alligevel. Selvom juleaften formentlig også bliver en aften, hvor vi i særligt høj grad vil savne Danmark og dem derhjemme. Det er jo noget af det, som traditioner kan. De kan samle mennesker, derfor kan de også tydeliggøre ensomheden i at være alene om det, eller synliggøre afstanden når man ikke kan samles. Hvilket i særdeleshed må være noget, som danskerne kan relatere til i øjeblikket, måske specielt nordjyderne. Jeg skrev lidt mere om de følelser, som traditioner kan give os i indlægget TAKNEMMELIGHED OG TRADITIONER.

Den danske jul har jo meget til fælles med den amerikanske jul. Ja faktisk det meste, bortset fra det der med gaverne. Efter Isoldes ønske holder vi fast i vores danske tradition med at åbne gaverne den 24. december om aftenen. Martin forsøger af og til at være sjov ved, at forslå at vi gør som amerikanerne, men her må der altså være grænser for integrationsvilligheden. Måske er Emmy stadig for lille til at kunne nå at åbne alle sine gaver den 24., så må vi dele det lidt op. Det tror jeg faktisk også, at vi gjorde, da Isolde havde den alder. Vi andre vi åbner vores gaver, præcis som vi plejer, så må vi se, om Martin vil vente med hans 😉

Heldigvis er julen i USA også ramt at pyntesyge, præcis som mange af deres andre traditioner. Jeg satser således på, at kunne udvide julesamlingen lidt mens vi er her, og på den måde skabe nogle mere transportable minder for min lille familie. På turen herfra og til vores lokale dagligvarebutik passerer vi et hus, som til Halloween havde forhaven fyldt med halloweenpynt. Nu er det pynt skiftet ud med julepynt i stedet. Der er masser af det. Jeg glæder mig sådan til at se det med lys i, når det bliver mørkt, for det ser vildt ud. Deres forhave er ret stor og med et hurtigt blik, ligner det næsten en lille julelandsby, de er ved at skabe der i haven.

Jeg forestiller mig ikke, at vi skal have julelandsby i forhaven. Den er slet ikke stor nok, hverken her eller hjemme i Danmark. Jeg er måske også lidt bange for, at jeg ville ende med selv at skulle lave andestegen til jul herhjemme, hvis jeg foreslog, at vi gjorde dem kunsten efter med de mængder pynt. Så jeg prøver at moderere det lidt. For mig handler det om at tage det bedste fra to verdener og derfra skabe sine egne traditioner. Noget holder vi ved, noget ændrer vi. Præcis som vi altid har gjort. Det er vel en måde at forfine oplevelsen lidt. Det der er vigtigt for os, er ikke nødvendigvis det der er vigtigt for dig. Skabelonen er den samme, men indholdet kan vi selv skabe. Hvordan forventer du, at din jul ser ud? Hvis du har lyst til at dele det, vil det gøre mig glad at finde det i kommentarfeltet.