Nogle gange er man bare det rigtige sted.

10. november 2020 0 Af Mette

Fredag eftermiddag besluttede vi os for at bruge weekenden på oplevelser, i stedet for at hænge billeder op. Så vi har altså stadig tomme og bare vægge, men i stedet er vi rige på oplevelser og gode minder. Det er i min optik meget mere værd. Der kommer sikkert en regnvejrsdag eller to, vi kan bruge på de billeder og de andre små mangler. Hvis ikke så lever jeg gerne med det.

Jeg har tidligere skrevet om nogle overvældende oplevelser, som Washington DC har leveret, det kan du finde i indlægget TAKNEMMELIG TURIST.

Fredag eftermiddag fandt jeg min Washington DC bog frem for at undersøge udflugtsmulighederne i området. Mit umiddelbare forslag var Mount Vernon (George Washingtons bolig). Mest fordi jeg i lyset af præsidentvalget, og det på daværende tidspunkt manglende resultat af samme, gerne ville undgå at tage ind til centrum. Martin foreslog National Zoo, så der var lidt at arbejde med. Børnene, eller Isolde, var mest til Zoo. Desværre kunne vi ikke få billetter. Ligesom rigtig mange andre steder er der begrænsninger på antal besøgende, så man bestiller billetter hjemmefra. De var bare udsolgt i denne weekend. Vi har luret lidt på aquariet i Baltimore, som vi også gerne vil besøge. Vejrudsigten for den weekend var dog helt ekseptionel, vi ville derfor gerne ud og nyde det. Altså vi snakker 23-24 grader celsius og solskin. Vi var enige om, at sådan en weekend i november skulle bruges udendørs. Vi klikkede videre for at se nærmere på Mount Vernon. Her kunne vi få adgang til udendørs arealerne, men billetter til en tur rundt i huset var udsolgt. Vi var enige om, at vi gerne ville kombinere disse to ting. Altså se både huset og området omkring ved samme lejlighed. Vi tog i stedet en hurtig beslutning, om at prøve lykken og starte med Arlington National Cemetery, for så at se hvor resten af dagen førte os hen.

Jeg tror godt, jeg kunne have brugt hele dagen på Arlington National Cemetery. Det er kæmpe stort. Sådan helt ufatteligt stort. Det er delt op i sektioner, jeg tror vi nåede omkring 4-5 sektioner i alt, altså kun en brøkdel. Det er sådan noget, man ikke på nogen måde kan få fornemmelsen af gennem billeder eller video. Jeg forsøgte ihærdigt at dele mine indtryk, med mine følgere på instagram. Jeg har da også gemt det under højdepunktet “Arlington”, hvis det har interesse, men det fanger i kun en brøkdel af oplevelsen, som er så meget større i virkeligheden.

Vi startede ved “Womens Memorial”. Det er bygget for at hylde de kvinder, som har gjort tjeneste i det amerikanske militær. Her fortæller de historien om, hvordan kvinder også deltog før de faktisk kunne optages i militæret, og kvinders rolle i militæret gennem historien skildres. Det er bestemt interessant, men det kan være svært at få det hele med i deltaljer, når man har børn med, især Emmy kedede sig hurtigt i klapvognen. Det så fin en bygning, som også gør sig godt i sin beliggenhed. Dertil kommer, at historien jo er ganske betagende, at man på den måde hylder sine helte. Jeg synes, det er en smuk gestus, og jeg må jo erkende, at jeg synes det er ganske rørende.

Vi fortsatte til John F. Kennedys gravesite, hvor Eternal Flame brænder, og en af hans berømte taler kan læses på stensætningen omkring. Det er ganske pænt og ligesom ved “Womens Memorial”, hersker der en særlig stemning. Det var sådan, jeg oplevede det. Jeg har fået et par spørgsmål i relation til John F. Kennedy Eternal Flame. Wikipedia afslører, at den er bygget til at modstå regn og vind og har med få undtagelser brændt siden den endelige “gravesite” stod færdig i 1967. Den blev restaureret i 2013. Det og meget mere kan man få ud af en simpel googlesøgning. Den ser ikke ud af meget, men den bidrager selvfølgelig til at skabe stemningen på stedet og gøre det særligt.

Vi gik op mod “Arlington House”, som ligger nogenlunde ovenfor Kennedy graven. Her kan man se hvor arkitekten bag byplanen for Washington DC ligger bagravet, han har i sandhed fået et godt spot. Det er den mest fantastiske udsigt ned mod Lincoln Memorial. Jamen faktisk udsigt over en god del af Washington DC. Det var ligesom resten helt ubeskriveligt smukt. Når man som jeg er vild med efterårets mange gyldne farver, havde vi ramt den helt rigtige dag til vores besøg. Den smukke udsigt pakket ind i alle efterårets farver og oplyst af solen på en skyfri blå himmel. Jeg følte mig simpelthen så heldig at få den oplevelse.

Vi sluttede af ved “Tomb of the Unknown Soldier”, som også har en meget smuk udsigt. Hvilket efter sigende er årsagen til, at stedet er bevogtet. Ikke alle havde åbenbart lige meget pli og anvendte derfor stedet til picnic, så nu går der en vagt på stedet alle dage, hele døgnet. Det var på dagen ikke muligt at komme helt tæt på, men et smukt sted, bestemt også på afstand. Da sulten satte ind, tog vi metroen ind til et mere centralt område af Washington DC. Vi nød lækkert italiensk mad. På vej dertil fra metrostationen bemærkede vi et par larmende biler, med flag og glade mennesker. Vi måtte derfor opdateres, og kunne se at Joe Biden var udråbt som vinder af valget. Det eneste vi ellers bemærkede var, at forretninger, restauranter og lignede havde sat træplader for vinduerne, præcis som medierne har gengivet det.

Da vi forlod restauranten, var der lidt mere liv og feststemning i gaderne ned mod Det Hvide Hus. Siden vi ikke var lagt derfra, besluttede vi at gå lidt derned ad. Ved at gå sikrede vi os retten til at vende om, hvis der blev for crowded. Det viste sig, at alt var fredeligt og festligt. Så vi gik ned forbi det hvide hus og forbi Washington Monument, hvor amerikanerne begyndte at samle sig. Der var musik og glade mennesker, men alt var roligt og jeg mener, vi gik der med to mindre børn, så hvis det havde været andet end trygt, var vi naturligvis ikke gået så langt. Der herskede en magisk stemning, som var umulig at modstå. Det var virkelig rørende at opleve. Det er jo ikke hver dag, at jeg får lov at opleve et Præsidentvalg af den karakter fra første række. Der var en smittende lykke over alt i området. Jeg er simpelthen så taknemmelig for, at jeg fik lov at opleve det. Nogle gange er man bare det helt rigtige sted. Lige præcis det sted med lige præcis de oplevelser der falder for. Det behøver ikke være mere kompliceret. Det er jeg taknemmelig for. Ligesom jeg også er taknemmelig for, at det landede på en dag, hvor jeg formåede at være tilstede og mærke det nu der var. Ikke tænke frem og ikke tænke tilbage, men bare være lige der hvor jeg var. Jeg ved at det var med til at gøre oplevelsen magisk. Det kan godt betale sig at flyde lidt med og tro på det bedste, i stedet for at planlægge så meget som jeg i hvert fald er tilbøjelig til. De bedste oplevelser er ofte dem, vi ikke er forberedt på.