My best friends wedding

23. oktober 2020 0 Af Mette

Min bedste veninde skal giftes…

….og jeg skal ikke med. Det gør ondt helt ind i sjælen, at jeg ikke kan dele denne dag med hende. Jeg er dog ikke i tvivl om, at jeg er med i hjertet.

Faktisk er hun allerede gift, det har hun været de sidste 12½ år. Vi har i den tid ventet på det her kirkebryllup, nu er det så kommet, bedst som jeg er ude af døren 😉 Eller sådan er det jo ikke, det ved jeg godt. De fortjener det i den grad, og jeg glæder mig røven ud af bukserne på deres vegne.

Det passer altså godt nok, at der går et brudepar rundt, som har været gift i 12½ år og nu skal velsignes i kirken. Det passer også, at bruden er min bedste veninde. Faktisk er hendes mand nok også en af mine bedste venner, eller vores bedste venner hedder det jo. Ja det er det de er. Det er også sandt, at jeg ikke kan deltage i det bryllup, som jeg har ventet på i 12½ år. Hvordan tackler man så det?

Det ved jeg faktisk ikke. Helt sikkert er det dog, at jeg ikke sætter mig ned og græder over det, selvom det gør ondt. Hvis jeg græder, så bliver det glædestårer. Jeg er helt bevidst om, at vores venner, ligesom os drømte om, at der ville vise sig en åbning, så vi kunne deltage, men det gjorde der ikke. Jeg er også helt bevidst om, at min veninde ikke synes, at jeg skal bruge hendes lykkelige dag på at være ulykkelig. Så jeg vælger derfor at være lykkelig, så det forhåbentligt smitter helt over på den anden side af Atlanten. Lykkelig for at mit yndlings brudepar endelig kan holde den fest, som de har drømt om, sammen med en masse andre mennesker som også elsker dem himmelhøjt.

Faktisk var det meningen, at vi skulle være rejst hjem for at deltage i brylluppet. Det var før vi vidste, hvor omfattende coronagenerne ville blive for hele verden. Det var før vi kendte til karantæneregler og lignende. Det var dengang, alt var muligt med en flyver. Verden er kravlet ind i sneglehuset og det er ikke realistisk, at vi kan komme hjem og deltage. Så vi bliver her. Det ved brudeparret selvfølgelig godt, det har de været orienteret om længe. Selvom vi jo nok alle havde håbet på et mirakel i sidste øjeblik. Det mirakel kom ikke denne gang. Så nu bliver vi altså her og opfører os som ansvarlige verdensborgere.

Jeg er ikke i tvivl om, at de får en fantastisk fest, ligesom jeg heller ikke er i tvivl om, at der venter os masser af andre fantastiske oplevelser sammen med dem. Det bliver bare ikke deres bryllup. Måske bliver det vores? Altså vi er jo også gift, men min indre prinsesse drømmer også om det kirkebryllup, som venter på mig i fremtiden. Det her er en del af prisen ved at forfølge en drøm, en pris som jeg gerne betaler, fordi jeg godt kan se ud over selve prisen. En pris som de mennesker vi omgiver os med, bakker os op i at betale fordi vi alle ved, at momsen er meget federe. Alt det andet der venter på os.

Det kan ikke betale sig at skrue sig ned i sandet og græde snot over det, som vi går glip af undervejs. Jeg vil hellere fokusere på alt det, som jeg i stedet fik med. Det ændrer ikke på, at jeg ville ønske vi kunne deltage, men det kommer jeg ikke til bryllup i coronatiden af.

Da jeg i sin tid fortalte min veninde om vores drømme, var hun den første til at støtte drømmen. Hun hviskede alle mine bekymringer væk, for det er sådan noget, hun kan. Hun sagde samtidig, at når man følger sådan en drøm som vores, så betyder det, at man må give afkald på noget. Der vil være noget af det, man vanligvis ville opleve, som i stedet skiftes ud med andre oplevelser. Det skal man være villig til at acceptere. Dengang var jeg faktisk lidt i tvivl, om jeg var sådan rigtig villig til at acceptere det. Det ved jeg nu, at det er jeg. Jeg ved, at det er fordi taknemmeligheden, for alt det vores eventyr også er, overskygger sorgen over det jeg går glip af. Ligesom jeg ved, at vores venner omgiver sig med en masse mennesker, som nok skal sørge for, at den fest bliver årets bedste.

Så derfor god fest til alle dem der skal det og tak fordi i har inddraget mig så jeg føler at jeg deltager lidt alligevel. Tak!

Med de fleste valg følger også et fravalg