Hvad foregår der? #7

Uge 40
Mandag: Denne mandag startede cirka ligesom sidste mandag, med et teknisk svigt. Igen var det printeren. Det skulle ikke ødelægge dagen, men det er altså en lidt træls start. Det ville være rart hvis alting begyndte at virke. Måske var det en fejl 40? Det viste sig, at en mulig løsning var en ny, sort farve til printeren og det er amazon heldigvis leveringsdygtige i. Mandag blev også dagen, hvor det gik op for mig, at jeg kan søge om passivt medlemsskab af min fagforening, i stedet for at melde mig helt ud. Så nu håber jeg, at ansøgningen går igennem. Jeg kan dog ikke se nogen grund til, at den ikke skulle gøre det. I sidste uge fik vi endelig vores egen bil tilbage. Desværre kun for at konstatere, at den nu havde en mislyd og Martin måtte derfor tilbage på værkstedet med den igen. Jeg kan godt afsløre, at han endnu engang kom tilbage i en fremmed bil. Mon det nogensinde bliver rigtig godt med den bil? Det var en styrekugle, som blev skiftet og vi fik bilen tilbage igen mandag aften. Sådan en næsten almindelig kedelig mandag.
Tirsdag: Først skoledag, så gymnastik med endnu en god gymnastikoplevelse for Isolde. Martin skulle deltage i en “Farewell Dinner”, for de der er på vej hjem til Danmark igen. Det skulle jeg vist egentligt også, men vi mangler stadig en barnepige til de der behovssituationer. Der har været mange forslag om en aupair, men jeg tænker faktisk ikke, at det er løsningen for vores familie. Vi vil egentligt gerne selv, være mest muligt sammen med børnene. Behovet er primært til de situationer, hvor vi har behov for at gå ud nogle timer om eftermiddagen eller aftenen. Selvom vi prioriterer kærestetid, så er det altså ikke hver uge, vi har brug for en barnepige. Oftest har vi jo børnene med. Så altså jeg hyggede mig med børnene og restemad, mens Martin socialiserede og spiste hummer bisque. Det lyder som om, at jeg har det meget hårdt, men det har jeg faktisk ikke. Jeg har det ret godt faktisk, også selvom det ikke er mig der kommer de fine steder lige nu 🙂

Onsdag: Martins fødselsdag. Vi fejrede ham med sang og gaver fra morgenstunden, eller i hvert fald gaver for Isolde ville pludselig ikke synge. Jeg tror gerne, at han er fri for min solo, så den sparede vi. Isolde passede sin skole. Mens det rent faktisk lykkedes mig, både at assistere skolebarnet og bage kage til fødselaren. Om aftenen spiste vi ude og nød tiden sammen. Begge børn var eksemplariske, så det var fantastisk. Resten af aftenen brugte vi på, at udfylde formularer så Emmy kunne blive klar til at starte i dagpleje torsdag morgen/ formiddag. Det er jo sådan her i USA, at det meste man foretager sig kræver, at man lige udfylder 17 siders formular først. Vi har jo alligevel ikke noget bedre at bruge tiden på. Og nej, det er ikke noget man lige ordner med et elektronisk afkrydsningsskema. Det er i papirform. De formularer vi brugte onsdag aften på var tilsendt os i en mail som PDF-filer, vi så printede ud og udfyldte. Eller det vil sige, printeren kunne ikke finde ud af at indeholde en amerikansk og en dansk blækpatron på samme tid, så vi måtte i Stables efter nyt og for at få siderne printet. Kan du også høre Tøsedrengenes “Så gik der tid med det” spille i baggrunden her?
Torsdag: Første dag i dagpleje for Emmy. Martin afleverede hende kl. 9:00 og hentede hende igen kl. 13:00, så hun fik en blid start. Det gav helt andre arbejdsbetingelser for resten af familien, at der blev ro, velvidende at hun samtidig var i gode hænder. At roen ikke skyldtes, at hun var i gang med at vaske hænder i toilettet, tømme pakken med wetwipes eller lave andre kreative påfund. Hun havde haft en god dag. Havde sovet formiddagslur, de der kendes vores Emmy ved, at det ikke er nogen selvfølge, at hun gør det. Hun var træt og gad ikke sove den sene lur, da hun kom hjem, men det var vel prisen. Jeg tror faktisk, vi alle havde en ret god torsdag. Eller det vil sige, hvad der startede som en god torsdag for Isolde, forandrede sig lidt i løbet af dagen. Det var selvfølgelig ikke værre, end min seje pige sagtens kunne klare, især fordi hun var sammen med sin far om det. For at Isolde kan gå i skole, skal vi ligesom med Emmys pasning udfylde en stak formularer, herunder også helbredsoplysninger. Det forlød, at de blot skulle foreligge, før der er fysisk fremmøde på skolen, hvilket vi stadig ikke har hørt noget om. Torsdag modtager vi så en mail fra skolen om, at de skal have de helbredsoplysninger nu agtigt, i hvert fald før den 8. oktober. Ahmen great, det var jo i god tid sådan lige en uge før. Jeg bliver altså lidt træt. Jeg er sådan en, der har styr på sådan noget. Eller…. Det var jeg så pludselig ikke og det var faktisk ikke særlig rart. Nå, men vi kunne heldigvis få en hurtig tid ved børnelægen, så vi kunne få det på plads. Der viste sig så at mangle to vaccinationer. Den ene er jeg nu faktisk ret sikker på hun har, men nu har hun så en ekstra, for papirenes skyld og den anden var færdiggørelsen af hendes hepatitis vaccinationer. Så dem fik hun ved den konsultation og nu har vi papirer på, at hun er sund og rask og vaccineopdateret

Fredag: En træt dag. Isolde fik en reaktion, på de vaccinationer hun fik om torsdagen, så hun måtte skippe skolen og putte sig under dynen for, at blive frisk igen. Emmys anden dag i dagplejen. Det gik fint. Hun havde endnu en kort dag. Mens Martin lavede aftensmaden, nåede jeg ugens anden løbetur rundt i kvarteret. Det er vist første gang, jeg har haft held til at komme afsted to gange i den samme uge. Det er dejligt, at der langsomt begynder, at blive plads til også at prioritere Mette-tid til at lade op.
Lørdag: Tog vi sammen med et par andre danskere, som også har mindre børn, til Pumpkin Village. Det er en lille dyrepark, som har en masse aktiviteter i forbindelse med Halloween. Vi hyggede os en god del af dagen, men tiden går hurtigt, når det er sjovt. Det var virkelig hyggeligt, Isolde nød at lege med andre børn. Vi startede med at lege rundt i aktiviteterne, der var alt fra svævebaner til hoppepude, oppustelige rutchebaner og labyrinter. Sluttede af med at klappe og fodre dyrene. Det var fantastisk. Da vi kom hjem, lavede vi lasagne, så der er lidt på lager til de tidspressede dage i løbet af ugen. Vi hentede takeaway sushi til aften og hyggede os.
Søndag: Startede vi langsomt ud, vi fik elimineret et par af de restende flyttekasser og ordnet lidt vasketøj. Om eftermiddagen tog vi i Great Falls Park og så på vandfald. Det er et dejligt sted, med masser af vanvittigt smuk natur. Emmy faldt i søvn på vejen hjem, noget der nærmest aldrig sker, så vi kørte en omvej forbi en Starbucks, så Isolde kunne få en Cake Pop og jeg kunne få en iskaffe. Kagen er sådan en slikkepindsagtig kage, som faktisk smager godt. Det ligner nemlig sådan en, der ser pæn ud og smager frygteligt, men det er det altså ikke. Iskaffen nåede jeg at få en kærlighedsforhold til, allerede før vi rejste fra Danmark. Da min kære nabo, sød som hun er, introducerede mig til sådan en, så var det kærlighed ved første blik.
