Hvad foregår der? #6

28. september 2020 1 Af Mette

Velkommen til en ny uge i vores familie.

Uge 39

Mandag: En ny uge i hjemmeskolen begyndte med, at printeren strejkede, da jeg skulle printe et ark ud, som skulle bruges til en stavetest senere på formiddagen. Martin var inde på sit arbejde, så der var kun mig til at løse problemet, og det var jo selvsagt med Emmy på armen. Det er sådan lidt en skæv start på ugen, men da jeg så selv fik skidtet til at fungere, føltes det egentligt meget godt. Ja så var der jo den der stavetest. Jeg bliver næsten træt ved tanken. Det er jo ikke fordi Isolde ikke kan stave, men hun kan jo stave danske ord. Det er lidt langhåret, at skulle stave ord man ikke kender. Hun er ret god til at lytte sig til bogstaverne, men det er ikke det samme som på dansk. Selvom hun øver sig, så er det svært. Det var vi selvfølgelig forberedt på, at det ville være. Det er nok mere det generelle testbehov, der bliver lidt trættende på den lange bane. Heldigvis er det også i denne uge, at den ekstra indsats med engelskundervisning starter for de børn, der har engelsk som andet sprog. Det skriver jeg meget mere om længere nede. Mandag var også dagen, hvor vi for første gang mødtes med en amerikansk legeaftale, som jeg havde sat op via en facebookgruppe for mødre i området. Vi mødtes i en park og var sammen i 2½ time. Begge piger var generte, men det var en god dag og nu er der ligesom taget hul, på det der med at møde andre. Så det var meget godt for os begge to.

Tirsdag: En god del af dagen gik med skole. Jeg ved ikke, hvad der er med mig om tirsdagen. Det er som om, frustrationen over hjemmeskolen og onlineundervisningen er størst om tirsdagen. Jeg er faktisk lidt ked af, at være sådan en brokkerøv. Faktisk synes jeg ikke, det ligner mig. Omvendt så tror jeg, at den der måde at gå i skole på kan vende vrangen ud på os allesammen. Vi skal jo helst bevare et positivt syn, så det smitter af på børnene, men helt ærligt, det er altså svært at tale pænt om noget, jeg i virkeligheden mest af alt er ved at kaste op over. Så jeg prøver at begrænse mine frustrationer, men faktisk fungerer det så ringe, at der altså i ny og næ smutter lidt eder og forbandelser over mine læber i retning af computeren. Jeg er nemlig ikke perfekt, men jeg gør mit bedste for at gøre situationen tålelig. Og ja jeg ved godt, at computeren ikke kan gøre for det. Det gør det nok heller ikke bedre, at vores situation med begge børn hjemme er helt uholdbar. Onsdag sætter vi alt ind på at løse den problematik. Anden gang med gymnastik for Isolde. Denne gang tog Martin med hende, og tilbagemeldingen var positiv. Det tegner således til, at blive den succes vi håbede på. Hun var glad og fuld af mod da hun tog afsted. Da hun kom hjem, var hun næsten endnu mere glad og kunne stolt vise, hvad hun havde lært denne gang. Ligesom hun faktisk også kunne referere noget af det sagte. Det var altså en god beslutning. Det kan godt være, at det koster en mindre formue, men alt tyder på at det er hver en cent værd. Det kan noget det der gymnastik.

Onsdag: Første dag med ekstra undervisning i engelsk. En dag vi har set frem til. Ikke at jeg tror, det skaber mirakler, men jeg tror det kan gøre en forskel, at de er en lille enhed, hvor alle er mere lige både på muligheder og udfordringer. Det er jo helt umuligt efter en måned, at kunne følge med dem som aldrig har talt anden end engelsk. Alt taget i betragtning så synes jeg simpelthen, at jeg er mor til den sejeste pige. Hun er virkelig flittig. Det er dog stadig svært, at være vant til at være god til det meste og så pludselig skulle kæmpe så hårdt for alting. Jeg tror på, at det er god læring, men det er saftsuseme også hårdt arbejde. Det nærer selvfølgelig min dårlige samvittighed. Jeg ved jo godt, at det er vores valg, som har sat hende i den situation. Jeg ved samtidig også godt, at det lærer hende en livslektie, som ikke findes andre steder. Faktisk synes jeg, at den undervisning der var tilrettelagt var god. Eleverne får meget taletid, og der er stort fokus på, at det er underviseren, der hjælper dem og ikke os forældre. Det virker faktisk overraskende godt og giver også lidt selvtillid. Jagten er gået ind på at finde pasning til Emmy, der blev onsdag etableret aftale om at se et sted torsdag, så det glæder jeg mig til. Der er flere steder vi ikke kan få lov at besøge på grund af corona, men andre steder kan vi heldigvis godt, når bare det er efter, børnene er taget hjem. Det vigtigste for mig er at danne et indtryk af stedet og den voksne. Vi fik tid til at hilse på mormor og morfar med et videoopkald, da skoledagen var slut og inden det blev sengetid i Danmark. Det kan af og til være lidt svært, at nå det hele når “vinduet” er så snævert.

Torsdag: Jeg startede dagen med en tidlig løbetur. Det trængte jeg til. Det gav mig lige en ny portion god energi, til at overleve de sidste par skoledage. Dagen hvor vi så på dagplejeplads til Emmy. Et sted som virkelig gav et godt indtryk. Ejeren var sprudlende og sød. Sådan et menneske der kan fange opmærksomheden, og en jeg selv ville have lyst at være sammen med en stor del af dagen. Emmy var så optaget af at lege, at hun helst ikke ville hjem igen, det var alligevel hurtigt 😮 Det var virkeligt et positivt møde. Jeg gik derfra med en rigtig god mavefornemmelse. Havde det ikke været fordi, at jeg ikke er så god til at vælge den første og den bedste, så havde jeg sagt ja tak med det samme. Hun var tosset med Emmy, men hvem er ikke det? 😉 Jeg deler mere om institutionsvalget og mine tanker bag, i et separat indlæg når vi har truffet et valg. Måske er det tid, til et opgør med altid at gå den forsigtige vej. Jeg kunne i stedet begynde at tro på, at jeg gør det rigtige også første gang.

Fredag: En stor del af dagen gik med at hjælpe Isolde med skolen og andre praktikaliteter. I skolen lærte de om kort, altså maps, af forskellig art. Nogen vil vide, at selv jeg fik noget ud af den undervisning. Jeg er håbløs til at finde vej, så det var lærerigt. Det er måske slet ikke så dumt det der onlineundervisning 😉 Om eftermiddagen kørte vi i Target for at handle. Det er der, de sælger de bedste bleer til Emmy, så det prioriterer vi. Tiden stak som sædvanligt lidt af fra os, og vi spiste derfor ude. Det er også ok, så er der oftest til frokost dagen efter. Det er ret almindeligt, lige at få en doggybag med hjem og vi kan simpelthen ikke spise op. Da vi kom hjem puttede vi Emmy, og nåede at spille et spil med Isolde. Det er noget vi allesammen holder meget af, når der er tid til. Det er en god måde at være sammen på.

Lørdag: Martin har fødselsdag på onsdag. Jeg har gantagne gange fortrudt, at jeg ikke købte en gave i Danmark og medbragte. For lige nu er det svært, at finde tiden til at købe gaver. Så kunne jeg jo bare købe en gave på amazon, men det er altså ikke så ligetil, når vores konto står i hans navn, så mailsene ryger i hans indbakke og han er SÅ nysgerrig. Ja bevares, vi kunne jo oprette en mere, men det koster 60$ om året og det er måske nok lige i overkanten, for at købe fødselsdagsgave og julegave. Så det kan godt betale sig, at vi har en amazonkonto til familien, men to det er faktisk ikke nødvendigt. Vi besluttede derfor at køre sammen, altså hele familien, til Maryland i et outlet. Det lyder langt væk, men det er det altså ikke, det er cirka en halv time herfra. Mens Martin gik en tur med Emmy og fik os oprettet i deres loyalitetsprogram, fordi vi har tænkt os at komme igen og igen og igen 🙂 kunne Isolde og jeg snige os til at købe gaver til Martin. Så det løste sig alt sammen alligevel, selvom jeg syntes det så sort ud et øjeblik. Det er nu købt gaver, de er pakket ind og venter på at blive givet. Det glæder jeg mig til. Om aftenen grillede vi lækkert mad og drak en flaske rødvin til. Vores lørdag var sådan en helt igennem hyggedag, uden pligter, forventninger, krav og alt det andet. En dag hvor vi hyggede os sammen og var nærværende. Et tiltrængt pusterum for os alle, efter en travl tid, med alt for lidt hygge og alt for meget praktik.

Søndag: En langsom søndag hos os. Isolde havde fået en god idé til en tillægsfødselsdagsgave til Martin, som indeholdt en tur i Disney Store i Tysons Corner. Meget strategisk velvalgt af barnet kunne man jo argumentere for. Så altså vi tog en tur i Tysons og gjorde lidt indkøb. Det var vist det vildeste på den søndag. Eller faktisk kørte vi bagefter en tur i Aldi, ja det lyder skørt. Sagen er, at vi var blevet tippet om, at det godt kan betale sig at handle i Aldi herovre, selvom vi skal køre lidt efter det. Faktum er, at det tip var virkelig godt. Jeg tror ikke vi fandt varer, vi ikke kunne spare penge på i Aldi. Så strategien må blive, at vi handler stort ind i Aldi, så vi kan nøjes med supplerende indkøb, i de supermarkeder tæt på os hvor mange varerne er noget dyrere. Jeg har aldrig rigtig været fan af Aldi, men det er jeg altså her, jordbær til 2-3$ i stedet for 5-6$. Det kan godt betale sig, i sådan en jordbærelskende familie og det er blot et eksempel. Søndag var også en dag, hvor vi videochattede med et par danskere og sov en eftermiddagslur allesammen. Langsom søndag – det kan noget. Nu er vi klar til en ny uge.