Hvad foregår der? #5

Endnu en uge er gået, og jeg giver jer her et indblik i, hvordan vores uge har set ud.

Uge 38

Mandag: En stille dag i hjemmeskolen. Den fungerer som sådan en opsamlingsdag. Der er kun “morgenmødet” og så er der individuelle aktiviteter. Nogen “mødes” med læren i mindre grupper, online selvfølgelig. Resten kan indhente det, de ikke har nået i løbet af sidste ude. Mandag fungerer også som deadline, for det børnene skal aflevere. Martin var til fysisk møde på sit arbejde, så det var fint, at skoledagen ikke krævede så meget hjælp fra mig, for jeg var alene hjemme med børnene. Onsdag fik jeg nemlig for alvor en forsmag på rollen, som lærer for en 1st grader og mor for en 1 årig i sin fineste kombination. Selvom alle overlevede var det ærligt ikke en ønskværdig situation.

Tirsdag: Dagen hvor Martin fik lavet sit ID kort, så vi nu kan begynde, at fungere herovre og jeg fik mit “sponsorkort”, men det behøver vi ikke tale mere om. Det bryder min indre rødstrømpe sig nemlig slet ikke om. Det var første dag med gymnastik for Isolde. Hun havde forud for eftermiddagens aktivitet været mega sej i skolen. Selvom hun kæmper med sproget, formår hun faktisk med lidt hjælp at få sagt noget i timerne. Den her tirsdag var hun på en eller anden måde lidt mere modig end de andre dage. Det var så fedt at opleve. Det er svært at sætte ord på, hvad der er sket, men noget skete der i hvert fald. Det er tydeligt, at hun efter kun en uge forstår mere, selvom det der onlineundervisning ikke er nogen god opfindelse i min optik. Efter skolen var slut kom eftermiddagen, hvor vi kørte Martin til reception, og jeg fortsatte videre til gymnastik. Jeg havde forsøgt at forberede Isolde på, at jeg formentligt ikke kunne gå med ind (på grund af corona), og det accepterede hun fint. Lige indtil vi var der. Så gik hun lidt i baglås over, at jeg som forventet ikke kunne gå med ind. Jeg forstår det simpelthen godt. Jeg havde også lidt en fornemmelse af, at det ville ske, men jeg håbede selvfølgelig på det bedste. Efter jeg havde lovet hende, at blive på den relativt store parkeringsplads lige udenfor gik hun indenfor. Jeg ventede lige et par minutter og øjnede så chancen for, at få lidt motion ved at trave rundt på parkeringspladsen med Emmy i klapvognen. Jeg nåede præcist en runde, da jeg kunne høre at Isolde græd, heldigvis var jeg lige udenfor døren. Hun kunne ikke sætte ord på det i situationen, men hun endte alligevel med, at gå ind igen og blev der hele timen. Træneren forslog, at jeg kunne stå i et vindue, hvor hun kunne se mig. Så der stod jeg og kunne se, at hun ikke kiggede efter mig ret længe, men jeg turde heller ikke gå igen. Det her skulle gerne blive en succes, og det blev det heldigvis. Vi hentede Martin bagefter, og klokken var blevet så mange, at vi tog på Mookie´s og fik BBQ aftensmad. Et fedt simpelt spisested ikke så langt fra hvor vi bor. Jeg satte Martin og børnene af hjemme og fortsatte i vores lokale supermarked. For jeg trængte til en øl. Det var en af de dage, hvor jeg i den grad følte mig som en ægte “soccermom”, selvom mit barn går til gymnastik. Jeg havde opfyldt alle andres behov end mine egne. Jeg var træt, bare træt.

Onsdag: Martin skulle på arbejde ude af huset, så jeg var alene med børnene og hjemmeskolen. Jeg tilpassede Emmys lure lidt efter Isoldes skema, så jeg kunne hjælpe hende bedst muligt, og vi havde orienteret klasselæren om situationen. Jeg synes faktisk, det gik ok. Ikke noget jeg tænker som en god løsning fremadrettet, men det virkede den dag. Vi overlevede allesammen i nogenlunde forfatning. Jeg var så heldig, at vejret ikke var for varmt og fugtigt, så jeg kunne løbe en tur om eftermiddagen, da skoledagen var slut. Det var i den grad en tiltrængt pause. De foregående dage var så pressede, at der ikke var tid til at prioritere Mette-tid, så jeg kunne godt mærke, at mit mentale overskud var på overarbejde. Det var således helt fantastisk med en halv time i mit eget selskab, til at lade batterierne op igen.

Torsdag: Dagen hvor Martin fik oprettet en amerikansk bankkonto. Sikke en festdag. Nu kan vi således opbygge kreditværdighed og begynde at fungere lidt mere almindeligt i det her land. Det tog også kun en måned at nå dertil. Vi kunne ikke engang bestille en pizza online på grund af verifikationsprocessen. En skoledag hvor jeg kan se, at Isolde flytter sig sprogligt, men ligesom ikke rigtigt vil være ved det. Jeg ved ikke, om hun synes, det er lidt hyggeligt, at jeg sidder der som tolk. Faktisk fornemmer jeg, at hun forstår ret meget af det, der bliver sagt, men fortsat har svært ved at formulere sig. Jeg forsøger derfor at lægge mit fokus der, selvom hun ikke er helt tilfreds. Det var også Constitution Day, så børnene fik undervisning i den Amerikanske Forfatning. Det foregik måske lidt over niveau, for et barn som knapt ved, hvad Grundloven er. Eleverne blev for eksempel spurgt til, hvad de vidste om forfatningen. Så skulle du lige se 1st grade blive musestille. Så hun var ikke alene om at være på glat is. Isolde kan fortælle, lidt om hvad de lærte, så noget har hun fået ud af det. Jeg var igen noget frustreret over det der online undervisning. Så Martin var sød at tage begge børn med ud at handle, så jeg kunne få en pause med mig selv.

Fredag: Vi tager godt imod weekenden. Den er en kærkommen pause, ovenpå en uge hvor det begynder at gå fremad med en del af det praktiske, men hvor onlineundervisningen tager livet af mig. Den der utilstrækkelighedsfølelse det er bare ikke godt for nogen. Jeg føler, at jeg skal være alle steder, og det resulterer nærmest i, at jeg faktisk ikke rigtigt er nogen steder, fordi jeg ikke er mentalt tilstede, i det jeg laver. Det fungerer ikke, det skal vi have gjort noget ved. Jeg er kun et menneske, og jeg kan ikke dele mig. Jeg kan heller ikke være bekendt overfor mig selv, at stille krav om at kunne være to steder, så derfor er vi nødt til at handle på det.

Lørdag: Vi besøgte et andet dansk par herovre, som har deres barn i sådan en dagplejeagtig institution. Oprindeligt var det meningen, at jeg skulle have Emmy hjemme den første tid herovre, men det går ikke altid, som man forventer. Faktisk er der jo ikke ret meget, der er gået, som vi havde forventet. Da Isolde får virtuel undervisning og ikke er fysisk i skole, er det nødvendigt for os at finde pasning til Emmy hurtigst muligt. Martin er her jo for at arbejde, men hvis jeg skal kunne hjælpe Isolde med skolen, kan jeg ikke give Emmy den opmærksomhed, hun har behov for også. Det er således vigtigt, hvis vi skal have vores hverdag til at fungere, at vi finder pasning til Emmy i dagtiden, så Martin kan få ro til at arbejde, og Isolde kan få ro til at gå i skole. Dertil kommer, at det lige så er hensigstmæssigt, at jeg slipper af med følelsen af, at skulle være alle steder og være noget for alle samtidig, for det er ikke muligt, og det er faktisk ikke rart. Vi vil selvfølgelig gerne finde en god institution til Emmy, så derfor samler vi lidt på andres erfaringer med institutionerne herovre. Det er et forholdsvist liberalt marked, det er derfor vigtigt at være vågen i beslutningsprocessen, for det er jo kun det bedste, der er godt nok til min lille Emmy. Vi blev i øvrigt også tippet om en butik, som godt nok er lidt uoverskuelig i din helhed, men som sælger mærker som Nike, Adidas, Hilfiger og lignende meget billigere, hvis man kan leve med, at det ikke er den nyeste kollektion. Det kan jeg faktisk godt, så jeg er fan.

Søndag: En stille hjemmedag. Vi fik hængt lidt lamper og billeder op. Emmy og jeg gik en tur, i mens Martin ordnede det praktiske. Det var dejligt. Sådan en stille dag til lige at lade op, før en ny uge tager sin begyndelse, med at hvad det indebærer.

Jeg håber din uge bliver fantastisk. Jeg vil gøre hvad jeg kan for at vores bliver det <3 Sæt i gang