Hvad foregår der? #4

Det er ved at være længe siden, at jeg har inviteret indenfor, i ugen der gik. Den ærlige forklaring er, at der simpelthen ikke har været tid til det, fordi vi har prioriteret, som vi har. Det er således ikke fordi, der ikke har været indhold til det i de andre uger, men det forsøger jeg at formidle på anden vis. Det er nemlig ikke et indlæg, der bliver til på en time søndag aften, ligesom det heller ikke skriver sig selv. Det er et indlæg jeg skriver på løbende hen over ugen, for så at skabe helheden i til sidst. Jeg tænker dog, at denne uge er et godt tidspunkt at genoptage indslaget.

Uge 37

Mandag: Det var Labour Day, og de fleste amerikanere har i den anledning holdt forlænget weekend med en fridag både fredag og mandag. Dog går verden langt fra i stå af den grund. Der er rigtig mange, som stadig går på arbejde på Labour Day. Faktisk er der også en del butikker, som har udsalg i forbindelse med denne “miniferie”. Vi var i Washington DC det meste af søndagen, så vi brugte Labour Day på, at komme lidt ned i gear igen. Pakkede lidt flyttekasser ud, de få der endnu er tilbage, her næsten en måned efter vi flyttede ind. Vi spillede spil, legede og hyggede. En langsom mandag. Tirsdag er det Isoldes første skoledag herovre, i den anledning havde hun fået en indledende opgave af sin klasselære. Alle elever skulle uploade en lille præsentationsvideo af sig selv, som de så løbende skal se, med henblik på at lære hinanden lidt bedre at kende. Den lavede vi mandag. Hun var altså mega sej, selvom sproget er svært og nyt for hende, så blev det er fint resultat. Vi har så småt fået taget hul på at indrette tvstuen i huset. Da sofaen bliver placeret lidt længere væk fra tvet i det her hus, så er vi jo nødt til at købe et tv, som er større. Så vi brugte mandagen på en tur i BestBuy for at købe nyt tv. Martin var ganske godt tilfreds med det udflugtsmål, hvis nogen er i tvivl.

Tirsdag: Første skoledag for Isolde. Længe ventet må man sige, eftersom hendes veninder hjemme i Danmark jo forlængst er vendt tilbage til skolen. Her ser skolestarten dog noget anderledes ud. Jeg har skrevet mere specifikt om det i DETTE indlæg. Hun havde klaret dagen så flot, at vi tog i et lokalt indkøbscenter om eftermiddagen, for at maxe den ud på hyggefronten med lidt shopping og god aftensmad. Det havde hun i den grad fortjent. Ligesom jeg jo stadig mangler et glattejern, fordi Amazon ikke rigtigt kunne finde den, som jeg oprindeligt havde bestilt, så det var også et mål for turen. Tiden løb desværre fra os, det var således kun Isolde, der blev forkælet den dag. Det var faktisk meget heldigt, for det forsvundne glattejern dukkede nemlig op senere på ugen.

Onsdag: Anden dag i skolen, det tog det meste af dagen. Isolde går i virtuel skole fra kl. 9:20 til kl. 15:15. Der er indlagt opgaver og en lang pause, så hun sidder ikke ved skærmen hele tiden. Dog sidder hun der en stor del af tiden, og det er tydeligt, at det er svært at holde koncentrationen sidst på dagen. Da skoledagen sluttede, handlede vi ind til aftensmad, som dog ikke blev til for meget. Vi var vist allesammen lidt trætte efter en lang skoledag. Vi glemte at købe kød til aftensmaden, så vi endte med takeaway og det er faktisk helt ok, ovenpå den onsdag vi havde. Vi videochattede med mormor og morfar selvom overskuddet, særligt for Isolde, var brugt op efter skoletiden. Det blev også en dag, som endte i store frustrationer for mig. Det kan du læse om i mit hjemmeskole indlæg PÆDAGOG ELLER LÆRER? NEJ JEG ER FAKTISK SYGEPLEJERSKE

Torsdag: Endnu en dag hvor vi hver især, agerer henholdsvis støttepædagog i virtuel hjemmeskole med det ene barn og vuggestuepædagog med det andet barn. Lad os bare sige, at Emmy deltager i mange videomøder for tiden. Det er nemlig den mulighed, der er, hvis jeg skal kunne hjælpe Isolde med skolen. Det kræver nemlig min fulde opmærksomhed. Det lykkedes os i dag få købt kød, så vi kunne få det aftensmad, som vi skulle have haft onsdag. En dag hvor vi også fik overblik over mulighederne, i forhold til at skabe nogle nogenlunde anstændige rammer, for Isoldes undervisning og i forhold til at skabe bedre betingelser for, at vi som familie kan få en hverdag. Jeg tror på, at tingene falder på plads med tiden. Lige nu bliver jeg bare af og til i tvivl, om vi har gabt over for meget. Er udfordringen for stor? Jeg håber det ikke, men jeg kan vel egentligt ikke vide det, før rejsen ender. Jeg ved dog, at vi hver især lærer lidt hver dag. Så er spørgsmålet, om det er det rigtige, jeg tror på, at det er det rigtige for os.

Fredag: Isolde var til en screening, på skolen, i forhold til det sproglige. Dette med henblik på at målrette den ekstra engelskundervisning til hendes behov. Det foregik på skolen, med fysisk tilstedeværelse. Det betød således, at hun for første gang var alene ude af huset, uden en af os til at hjælpe hende. Hun klarede dagen fint og havde en god oplevelse. Det var klart det vigtigste. Resultatet af screeningen har vi endnu ikke. Faktisk tænker jeg heller ikke, at vi kan bruge det til noget. Det er, som jeg forstår det, mest et arbejdsredskab til underviseren. Efterfølgende deltog hun, i den almindelige online klasseundervisning om eftermiddagen, og hyggede sig med fredagsslik om aftenen. Det var også dagen, hvor jeg for første gang i lang tid videochattede med min bedste veninde hjemmefra.

Lørdag: Vi nød fridagen. Fik ryddet op og pakket ud. Særligt Isoldes værelse trængte til en overhaling. Det er blevet forsømt lidt, mens vi fik de fælles rum gjort klar til brug. Lørdag eftermiddag besøgte vi et andet dansk par herovre og udvekslede lidt frustrationer og ideer. Særligt i forhold til skoleproblematikken som lige nu fylder rigtig meget både hos os og mange af de andre. Ligesom et hurtigt blik i de lokale facebookgrupper fortæller os, at amerikanerne også er frustrerede, over den undervisning børnene får. Mange har vanskeligt ved at få enderne til at nå sammen i familien, dertil kommer, at de forventninger der er til forældredeltagelsen særligt på de små klassetrin kan være svære at leve op til for de fleste. Efter at vi forgæves havde forsøgt at bestille takeaway pizza lørdag aften, fordi vores danske kreditkort ikke kunne verificeres i forhold til adressen, endte vi med at køre ud i byen og spise pizza. Det var gode pizzaer og for første gang i sådan ægte italiensk stil, men selvfølgelig med en anseelig mængde ost, for at tilpasse det amerikansk standard. Da børnene var puttet, smed vi benene op, drak et glas vin og pustede ud ovenpå endnu en presset uge.

Søndag: Vi brugte dagen på praktiske gøremål. Nedlagde bjerget af vasketøj, oprydning og så videre. Det var også en dag, hvor vi talte med familien hjemme i Danmark. Både med Martins brors familie og med mormor og morfar. Det var også dagen, hvor mine syevner skulle testes. Mormor har været flittig til, at hjælpe med at reparere børnenes tøj og bamser når der kom et lille hul. Det er bare lidt svært at langdistance sy et hul i en buksedragt via videolink. Jeg måtte derfor selv i gang denne søndag. Det gik vist også ok. Det var da også den søndag, hvor der igen kom ordentligt lyd på tvet, vi fik hængt højtalere op. Eller det vil sige, det lyden halter lidt for der var ikke højtalerkabel nok, så det venter vi nu på at amazon leverer. Det var iøvrigt også den søndag, hvor Emmy fik en ny hobby. Hun er nu begyndt at tømme skuffen for viskestykker og karklude, det er kun lidt irriterende at rydde op efter.

Ugen har nået sin ende. En uge med masser af frustrationer som er svære at placere, nu hvor alt tyder på, at det fortsætter ind i næste uge også. Mandag er heldigvis en blid start i det virtuelle klasseværelse. Der er ikke så meget undervisning, men det lærer mit barn desværre ikke meget engelsk af. Dog giver det os et break til, at se på mulige løsninger på problemet. Faktisk har facebook i løbet af ugen vist sig ganske nyttig, så forhåbentligt er der snart amerikanske legeaftaler i kalenderen. Forhåbentlig er der også snart en med beføjelser til at træffe beslutninger, som kan gøre noget ved den ubrugelige onlineskole vi bøvler med lige nu. Jeg håber virkelig, at vores familien snart kan genfinde harmonien og få en hverdag med ro og trivsel.