Same but different

7. september 2020 2 Af Mette

I mit sidste indlæg var fokus på de store linier i processen. På de oplevelser som udfordrede og og fascinerede os, men stadig på de store punkter på listen. I dette indlæg inviterer jeg dig lidt mere indenfor i familien, i detaljerne omkring vores første tid herovre. For vi har lavet andet end at købe bil og se på vandfald. Bilen og vandfaldet kan du læse om i indlægget SLÅET HJEM PÅ HONEYMOON.

Faktisk skal vi jo forsøge at finde os til rette i alt det nye og ukendte. Vi skal på sigt skabe os et liv og en hverdag her, med alt hvad det indebærer. En af de første dage herovre mødte jeg en anden dansk mor, som kunne fortælle lidt om at være mor herovre eller i hvert fald husmor. Hun gjorde mig for eksempel opmærksom på, at amerikanerne hellere bruger klor end at vaske tøj ved høj varme. Så 90 graders vask, det bliver ikke de næste 4 år. Så hellere “et pulver” klor i maskinen. Mit første møde med vores vaskemaskine var da også en ganske anden, end da jeg i sin tid købte vores seneste vaskemaskine i Danmark.

Nu skal vi jo ikke sammenligne alt, det vil ikke være sjovt. Desuden vil det heller ikke give mening på rigtig parametre. Derfor ser vi nu på min amerikanske vaskemaskine med et åbent sind. Det er noget af et monstrum, der kan være meget tøj i. Den er topbetjent og det kan da have sine fordele, hvis man ikke bruger tiden på at lede efter sæbeskuffen. Sæbeskuffer er nemlig heller ikke, noget vi bruger, men så slipper jeg for at gøre selvsamme ren. Nu hælder vi nemlig sæben direkte ned ovenpå vasketøjet. Det eneste der har sin egen plads, udover knapperne, det er klor. Selvom jeg ikke er sådan en gængs husmor, som går alt for meget op i sæbespåner og vaskebræt, så præsenterer mine børn mig af og til for en plet, som kræver lidt ekstra. Det er så her, jeg er ekstra glad for, at jeg var lidt forudseende og tog velopvask med. Faktisk er det et råd fra min bedste veninde, i forhold til pletbehandling, som endnu aldrig har svigtet mig. Det ser også ud til at fungerer med den nye vaskemaskine. Nu kommer vi så til indstillingerne. Der har de været så rare at gøre ret simpelt. Man kan vælge mellem en eller to skylninger, vi kører med to for en sikkerheds skyld. Der skal ligeledes vælges, om man vil fylde vaskemaskinen med vand, eller man vil lade maskinen fornemme, hvor meget vand der skal bruges. Den sidste funktion virker iøvrigt upåklageligt, selvom jeg var lidt skeptisk i begyndelsen. Så er der temperaturen, der er lidt at vælge imellem, men det er altså ikke grader, der vælges. De fem muligheder er tre kolde og to varme. De kolde har jeg ikke haft brug for endnu, så er der “warm” og “hot” tilbage, og det er de muligheder, der er. Det fungerer også ok. Nååå jo forresten der er også tre valgmuligheder i forhold til hvor beskidt tøjet er, den indstilles mest bare på meget beskidt for at være sikker.

Det blev alligevel mange ord om den vaskemaskine. Tørretumbleren er knap så kompliceret, det er to tørrestativer, som jeg har medbragt fra Danmark. I frygt for ikke kunne købe sådan noget herovre, da jeg jo godt ved, at amerikanerne er glade for maskiner. Ej pjat her er en tørretumbler, som jeg godt nok ikke bruger ret meget, men den er der og den fungerer. Den kan indstilles på “more dry” og “less dry”, der er flere indstillinger, men altså med den formulering så er producenten ligesom også sikker på, at der ikke er lovet for meget. Vores vasketøj lagde således kimen til et godt grin og et indblik i, hvor forskelligt noget så simpelt kan være, og hvad der skal til for at gøre vaskeanvisningen næsten overflødig.

Fra overflødig til knap så overflødig. Det er nemlig vores sunde fornuft og vores evne til at gennemskue en varedeklaration. Den har vi i den grad haft brug for. Sagen er den at graviditeten og min barsel med Emmy, ikke har gjort mig til en sylfide, desværre. Jeg har derfor brug for at vælge de sunde løsninger, fordi jeg ved at alt andet koster dyrt på vægten. Jeg er samtidig livsnyder nok til, at der skal være plads til god vin og god mad, ikke hver dag men det er faktisk noget jeg værdsætter.

I landet hvor morgenmadshylderne i supermarkedet er mange meter både høje og lange. Hvor disse hylder flyder med spændende kasser, og når man ser efter, rigeligt med sukker, er det lidt som at gå på line, når man skal finde frem til et sundt og mættende alternativ til alle de spændende etiketter. Det er dog lykkedes i rimeligt fin stil, synes jeg selv. Her er det jo hverdagsmorgenmaden, vi taler om, for der skal være forskel på hverdag og weekend, i hvert fald i de fleste uger. I weekenden får vi brød, på sigt bliver det nok noget i stil med, at vi bager brød, men det har der ikke været overskud til endnu. Så ringe er supermarkedets bagels altså ikke. Jeg synes faktisk, de smager godt, selvom det på ingen måde kan sammenlignes med vores danske rundstykker. Det er for eksempel i denne sammenhæng, at det ikke giver mening med sammenligninger, for der er intet som danske rundstykker. Overordnet set er det danske bagværk, noget vi skal huske at værdsætte, for det findes ingen steder i sin form, ej heller det der måske udgiver sig for at være det.

Da Martin og jeg var på roadtrip i Californien besøgte vi danskerbyen solvang. Vi gik til bageren og købte en romkugle. Bevares den smagte godt, men den var stadig anderledes. Så kære danskere, hils bageren fra mig næste gang du henter morgenbrød, og fortæl ham at han er forbandet dygtig til sit håndværk. Når vi en gang kan komme til Danmark på ferie, så bare led efter mig hos bageren, jeg flytter nemlig ind der. Nej jeg har endnu ikke nået stadiet, hvor jeg craver dansk brød og kager. Jeg har alt, hvad jeg har brug for. Min pointe er, at alle steder har sit eget særpræg, og noget som er særligt, noget som man mindes, når det ikke er tilgængeligt. Vi skal huske at værdsætte, det vi rent faktisk har tilgængeligt i vores hverdag. Jeg har desværre nok glemt bageren lidt i min hverdag 😉