Slået hjem på honeymoon

1. september 2020 3 Af Mette

Nu er det 3 uger siden, altså i dag tirsdag (selvom jeg har skrevet indlægget på min mandag), vi forlod Danmark. Med den tidsforskel der er, så poster jeg dette indlæg omkring det tidspunkt, hvor jeg stod op på afrejsedagen. Med det på plads så er det samtidig 3 uger siden, vi vendte den første side i et nyt kapitel af vores liv, med ankomsten til Washington DC. De første tre dage var vi indlogeret på et hotel. Et hotel som bar præg af corona. Morgenmaden var en pakket pose med diverse, som vi kun benyttede os af en enkelt dag. De resterende dage brugte vi på, at tjekke Paneras menukort ud. Vi brugte tiden på, at se os lidt omkring i vores nye nærmiljø og på at se på bil. En bil er klart et must for, at kunne begå sig her, både i forhold til hvor vi bor, men også i forhold til at matche samfundets normer. Det som fyldte aller mest den første uge var dog vores indflytning i huset, som var planlagt til fredag.

Indflytningen gik rimeligt smooth, selvom det hurtigt stod klart, at vi ikke tilnærmelsesvist kunne fylde dette hus, med de møbler vi havde med. Vi havde det jo godt på fornemmelsen, men alligevel… Vi tog derfor i ikea allerede om lørdagen. Primært fordi det var mest praktisk at gøre, mens vi stadig havde den store truck, som vi havde lejet til at transportere vores betragtelige mængde af bagage. Her stødte vi på forhindringer. Først stod vi i kø i halvanden time, for derefter at blive lukket ind i en stort set tom ikea. Vi fik intet, af det vi havde planlagt og følte nærmest, at vi gik tomhændet derfra. Vi tog derfor hjem, mens vi tænkte no problemo, (den der ler sidst ler bedst – well not so much), vi bestiller bare via click & collect. Desværre var det heller ikke en mulighed, for det havde corona lukket (indsæt selv p…. træt af ikea emoji).

Vi kiggede på den næstnærmeste ikea, som ligger cirka 1½ times kørsel, fra hvor vi bor, men der kunne vi heller ikke være sikre på, at få ret meget af det vi havde på listen. Ligesom de stole vi havde udset os til bordet var udsolgt. Det var derfor heller ikke en mulighed. Vi endte således med den dyreste, men mest sikre, løsning at bestille det hele online og få det leveret til adressen. Det tager lang tid, og det er en dyr løsning, men efter vi tog på rundtur til andre møbelforretninger i budgetklassen “mange møbler”, var det tydeligt, at ikea bare er det bedste bud på noget, der matcher vores behov og forventninger, også selvom det betyder, at vi stadig venter på vores møbler. I denne sammenhæng giver det mening, at tilføje at der desværre var skader på en lidt for stor del af flyttelæsset. Selvom man kan forvente, at der går lidt itu under sådan en flytning som vores, så må det her betegnes som udover det almindelige. Det er godt gammeldags ærgerligt. Flyttelæsset er selvfølgelig forsikret, men alligevel…. Frustrationen skal lige have tid til at lægge sig igen.

Det næste som var praktisk for os, at få styr på var en ny bil eller rettere sagt, at få købt vores egen bil. De som følger med på instagram har delvist hørt essensen af det bumb på vejen, som hedder bilhandel, omend der er mere til historien. Du kan stadig nå at få den version hvor jeg næsten realtime, i hvert fald mens jeg stadig var fuldt frustreret, fortæller om den bilhandel. Den ligger som et højdepunkt på min instragramprofil, som du kan finde ved at klikke HER. Det gør den, selvom det faktisk var noget af et lavpunkt, mens det stod på.

Vi besøgte forskellige bilforhandlere i området, samtidig med, at vi gennetravlede internettet for at finde noget interessant. Børnene syntes det var møgkedeligt. Særligt Emmy som ikke er den store bilentusiast, i hvert fald ikke hvad angår køreture. Vi delte os derfor, så Martin og Isolde tog i forvejen, for at filtrere de værste tilfælde fra, så Emmy og jeg kunne nøjes med at prøvekøre, det som virkeligt var interessant. Det tog faktisk ikke så lang tid, før vi fandt den bil, det skulle være, og iøvrigt var enige om, at det skulle være den. Det er jo et af de punkter, hvor jeg er ret medgørlig, så længe jeg ikke bliver præsenteret for en smadrekasse. Beslutningen var taget, aftalen lavet og så skulle der betales. Det skulle vise sig, at være sværere end som så. Vi havde forhørt os fra begyndelsen, om det var muligt at betale med en international bankoverførsel. Vi fik at vide, at det kunne vi sagtens. Vi sad i 2 timer hos forhandleren og ventede på, at de lavede papirene klar. Efter disse 2 stive timer med to trætte og sultne børn fortæller de os så, at de pludselig ikke kan modtage en international bankoverførsel. Ventetiden var således forgæves, og vi skulle i gang med at finde en anden løsning. Heldigvis er vi også her omgivet af hjælpsomme mennesker, så dagen efter var problemet løst og Martin kunne vende tilbage til forhandleren, for at købe bil på deres præmisser. Det burde jo være lige til, for papirene havde de jo lavet, men sådan skulle det ikke gå. Papirene dem havde de da smidt ud. Så det var forfra endnu engang. Det lykkedes dog til sidst at købe bilen efter, at have spildt ualmindeligt meget tid på papirnussede ubøjelige regler.

Da vi prøvede bilen lyste en motorlampe, aftalen var derfor, at de fik det ordnet inden, vi købte den. Der var styr på det, da vi forlod forhandleren. Mindre end en uge senere lyste den selvsamme lampe bare igen, gode råd var dyre. Især fordi der jo ikke er en købelov her, som vi kender det i Danmark. Her skulle forhandleren dog vise sig fra sin pæne side og påtage sig denne reparation, samt forsyne os med en lånebil imens. Alt lignede nu en happyending, men sådan gik det ikke. Status er nemlig, at knapt havde vi hentet bilen fra værksted, før den forbandede lampe begyndte at lyse igen. Så i skrivende stund er bilen igen på værksted på forhandlerens regning. Jeg behøver vist ikke at sige, at jeg er ved at være pænt træt af det. Hvis jeg skal se lidt lyst på det, så får vi afprøvet nogle forskellige biler, så vi ved, hvad vi skal gå efter, når vi engang skal købe bil nummer to.

Det har selvfølgelig ikke kun været l… og laglage i tre uger. Vi valgte at holde en fridag fra indflytningen og alle praktikaliteterne, for at tage ud og se lidt på naturen i vores nærområde. Vi bor cirka 10 minutters kørsel fra Great Falls Park. Lokaliseret på bredden af Potomac River. Parken er perfekt til gå- og løbeture, til picnic og lignende. Vi var ved et af udsigtpunkterne, hvor man kan se udover vandfaldet. Der er i alt tre af disse i gåafstand fra parkeringspladsen, men kun de to af dem er til at komme til med en klapvogn. Det var fantastisk, et virkeligt imponerende syn. Vi kommer helt sikkert igen og gerne snart, for ærligt så begynder jeg at nærme mig en tilstand, hvor jeg i den grad trænger til at få batterierne ladet lidt op igen.

Før vi rejste, var der en del, der ytrede, at den første tid herovre nok ville være lidt honeymoonagtigt. En tid hvor det meste er nyt og spændende. Den ærlige version er, at den honeymoon var særdeles kortvarig hvis overhovedet eksisterende. Nok er det meste nyt, men det er saftsuseme ikke altid lige spændende. Jeg medgiver, at vores tur til Great Falls kunne ligne honeymoon perioden. Det var fantastisk, jeg følte mig meget ydmyg, da jeg stod der med udsigt til så smuk og barsk natur i skøn forening. At jeg samtidig kunne dele, den oplevelse med min lille familie fyldte mig med taknemmelighed. En taknemmelighed som jeg, på dage hvor kun amazon.com fungerer og resten er op ad bakke, kan have lidt svært ved at finde frem. Så altså, den der honeymoon den kan vi for min skyld godt strege igen. Det kan være den kommer, men det er i hvert fald ikke lige nu.

På trods af alt så kniber jeg da af og til mig selv i armen over, at vi nu er kommet af sted. Det som vi har arbejdet hen imod i så lang tid begynder at falde på plads. Samtidig bliver det også tydeligt, at arbejdet ikke er forbi endnu. Det er stadig et slid at blive etableret, og der er ikke meget der kommer let lige nu, men så holder det måske længere. Jeg ved det ikke, men man kan da håbe. Selvom der også er lyspunkter, så drømmer jeg lidt om vi snart kan få lidt modgang. Altså medgang der rækker ud over, at alt hvad vi bestiller på amazon faktisk kommer til adressen. Med undtagelse af det glattejern jeg har bestilt, som de lige nu leder efter (indsæt selv hovedrystende emoji). Vi er heldigvis sunde og raske. Vi har hinanden, vi har tag over hovedet, og vi har taget hul på eventyret. Så stay tuned for more, det bliver bedre, det ved jeg.