Fik du set det du ville?
Den sidste måneds tid før vi rejste, havde jeg haft en masse drømme og planer, om hvad jeg skulle og kunne nå, før vi for alvor satte kursen mod Washington DC. Desværre viste virkeligheden sig endnu engang, at være lidt anderledes end jeg havde planlagt.
Gennem hele processen er der blevet prioriteret benhårdt hele tiden. Både på behold og smid væk siden, indenfor ønsker, drømme og muligheder. Den sidste tid i Danmark endte det også med, at der var behov for at prioritere på relationssiden.
Jeg havde drømt om, at jeg skulle nå at se gamle kollegaer, både fra min tid ved urologerne, fra tiden i Grindsted og faktisk også nogle af dem som rejste undervejs. Jeg nåede ingenting, i hvert fald ikke ret meget af det jeg havde drømt om. Jeg endte med at blive så presset på tid, at jeg måtte prioritere familien og mine allernærmeste som det eneste. Jeg fik dårlig samvittighed, men det fik jeg ikke mere tid af. Jeg kunne ikke bruge min dårlige samvittighed til noget som helst, så jeg besluttede at lægge den på hylden og i stedet fokusere på det, jeg rent faktisk nåede.
Kim Larsen synger, om lidt bliver der stille, om lidt er det forbi, fik du set det du ville? Jeg er nået konklusionen, at det jeg ikke nåede før den første flyver afgik, det når jeg måske før den næste eller den næste. Hvis ikke så når jeg det, når jeg kommer hjem. Hvis det er for sent til den tid, så har det nok altid været for sent. Så ja jeg fik set, det jeg ville, også selvom jeg godt ville have set mere, men vil man i virkeligheden ikke altid det.
Kunne du så virkelig ikke nå mere Mette? Tjo det kunne jeg måske godt, hvis jeg virkelig pressede kalenderen til det yderste. Det ville så bare betyde, at jeg ikke ville være mentalt tilstede i relationen, ligesom det ville være nødvendigt for mig, at udnytte mine sidste ressourcer. Det synes jeg faktisk ikke, det var værd. Derfor nåede jeg det, jeg nåede, hverken mere eller mindre. Nu er der jo fare for, at nogen af dem som ikke blev prioriteret, bliver fornærmet over mine til- og fravalg. Er du en af dem, så skal du vide, at du ikke er et fravalg. Til sidst handlede det nemlig om, at det var et tilvalg af tiden med min familie og muligheden for stadig, at være en god mor for mine børn samtidig med, at jeg skulle nå mest muligt af det absolut nødvendige. Dog står jeg gerne på mål for mine valg. Jeg er nemlig helt sikker på, at jeg ville prioritere på samme måde, hvis jeg oplevede en lignende situation – og dog, jeg tror måske, at jeg en anden gang ville huske, at prioritere mig selv og mit eget selskab lidt højere, tid til at lade op. Det glemte jeg lidt. Jeg oplevede faktisk at på trods af min benhårde prioritering, var det svært altid at være nærværende og tilstede, som jeg gerne ville det. Jeg er ret sikker på, at det var fordi, jeg glemte at lade den sidste rest af mit superpower batteri op. Mens jeg huskede at pleje familieMette, så glemte jeg lidt at passe på MetteMette.
Familien skal jeg jo i princippet være rigtig meget sammen med, i de år vi er her i USA, så hvorfor ikke prioritere alt det andet. For det første fordi min lille familie er min base med behov for opmærksomhed. Jeg vil ikke undvære dem for noget i verden. Det betyder for mig, at jeg må prioritere dem. Dernæst fordi jeg også lader batterierne op i min families selskab. Bevares, lad os nu være ærlige, nogle gange er det da drænende at være nogens mor. Heldigvis er det også ret ofte givende. Jeg var bevidst om, at såfremt jeg ønskede medbringe en nogenlunde harmonisk familie på vores USAeventyr, var det vigtigt også at prioritere familietiden forud.
Den del af processen hvor vi flyttede ind i en kuffert var hård ved os alle. De fleste som har boet i en kuffert meget længere end en almindelig sommerferie, kan nok tilslutte sig at det ikke er ønskværdigt. Man kan ikke finde sine ting, børnene kan ikke finde deres ting og man ved bare at de forbandede kufferter skal pakkes for alvor på et tidspunkt. Det der med lige at forkæle sig selv med nyt tøj eller give børnene et stykke legetøj, det kan man bare ikke rigtigt. Hele tiden lurer tanken om hvorvidt det hele nu kan være der, når vi skal flyve. Jeg kan afsløre, at det kunne det godt. I hvert fald det meste af det. Vi måtte efterlade sengetøj og håndklæder, som det var planen, så vi har lidt, til når vi kommer hjem på ferie. Det var i hvert fald næsten planen. Vi efterlod nok lidt mere end planlagt, men det gik nogenlunde med pladsen, selvom det ikke var frustrationsfrit undervejs.
Jeg synes faktisk, vi nåede meget og som tidligere nævnt, det vi ikke nåede, det når vi senere. Hvis det er for sent til den tid, så har det altid været for sent. Så brug tiden fornuftigt <3