Hvad foregår der? #3

Jeg løfter sløret for endnu en uge hos familien Rose Halfer. En uge hvor jeg har mødt begge ender af følelsesregistret.
Uge 31
Mandag: Isolde og jeg tog toget mod København fra morgenstunden. Vi ramte hovedbanegården omkring middagstid, hvor vi blev hentet af min barndomsveninde, som vi skulle besøge. Vi blev indlogeret og havde et brandhyggeligt døgnstid i selskab med min veninde og hendes familie. Lækker mad, vin, hygge og gode snakke. Nååå ja vi var da også på troldejagt og fandt Bjarke Cirkelsten i Kongelunden på Amager. Han er skabt af kunstneren Thomas Dambo og en syvende klasse fra en skole i Dragør, det siger google i hvert fald.
Tirsdag: Vi var i rundetårn og nåede en lækker frokost med min veninde og hendes familie, inden vi fik en guidet biltur rundt i København. Afslutningsvis blev vi sat af ved det hotel som skulle agere rammen om resten af vores tur til København. Vi tjekkede ind. Vi slappede af og gik en tur på strøget. Med kun 500 meter til Rådhuspladsen var det jo næsten påkrævet. Vi sluttede dagen af med, at Isolde inviterede mig på MC Donalds for mine egne penge. Det var nu helt ok. Med 10 kilometer i benene på denne dag, store som små ben, var det kærkomment med et hurtigt og nemt måltid. Vi sluttede dagen af med neglelak, snoller og med at gå tidligt i seng.
Onsdag: Vi havde god tid, før vi skulle med toget hjem og havde desværre misset en tur i Disney Store om tirsdagen, så med taskerne pakket gik vi derned og opfyldte et par af Isoldes ønsker. Herefter satte vi kursen mod banegården for at tage toget hjem. Jeg blev kun lidt bleg, da det et øjeblik så ud som om, at vores tog var aflyst. Det løste heldigvis sig selv, ligesom så meget andet. Vi tog toget til Vejle, hvor Martin hentede os. Vi nåede lige, at krydse farmor og hilse på hende, den anledning kan du læse om i DETTE indlæg.

Torsdag: Rengøringsprojektet fortsatte og vi kunne lukke døren til endnu to rum den dag. Jeg var ved lægen med Emmy til 1 års undersøgelse, som hun klarede i fin stil. Hun blev desuden MFR vaccineret og årsagen til det kan du læse om sidste uges HVAD FOREGÅR DER? indlæg. Jeg selv fik fornyet stivkrampevaccination, så nu er vi vaccinationsmæssigt, klar til afgang og papirene er opdateret. Det var egentligt heller ikke for tidligt, i lyset af at vi snart er på vej.
Fredag: Dagen hvor Isolde havde sin sidste skoledag eller sidste dag i SFO, var det nok nærmere, på Vestre Skole i denne opgang. Martin og jeg fik ordnet lidt mere rengøring i huset, kørt en tur på lossen med det sidste og solgt et par småting. Nu er der således, lidt praktiske detaljer på huset der skal ordnes og det sidste rengøring, så er vi i mål med det. Isolde var hos en legekammerat om eftermiddagen, hun skulle herefter mødes med sin engelskunderviser til lidt undervisning. Hun gik derfra med ros i bagagen, så det var en god start på weekenden. Vi sluttede dagen af med at spise aftensmad på Pandekagehuset og så en stille fredag aften

Lørdag: En stille dag hvor vi brugte tiden på at lade op. Isolde skulle besøge en veninde om eftermiddagen og spise hos hende, så Martin og jeg benyttede os af lejligheden til at spise sushi. Lørdag var faktisk lidt en dræber for mit vedkommende. Vejret var mega godt, det var derfor muligt at få en masse vasketøj af vejen, hvilket jeg benyttede mig af muligheden for. Derudover var det bare ikke en rigtig god dag, selvom den havde potentiale til det. Kender du det der med, at det er lidt en tung dag, uden at man rigtigt kender årsagen? Tingene tager længere tid, det er mindre overskueligt, og det er bare som om, at den gode energi har ladt dig i stikken med en tung krop. Det var sådan min lørdag var. Trist og energiforladt. Så bliver en lørdag hurtigt lidt lang. Det hjalp dog lidt med en gåtur, omend den lørdag aldrig blev rigtig god.
Søndag: Jeg havde en aftale med en veninde om tidlig frokost. Det skulle dog vise sig at være noget af en udfordring, at få lokalt da alt var lukket indtil kl. 14. Det hjalp heldigvis at køre til Billund, her var der åbent, vi fik således vores frokost. En hyggelig en af slagsen. Det var underligt, at sige farvel eller på gensyn er det jo. Det var det fordi, vi ikke ved, hvornår vi ses igen. Det gør vi jo som oftest ikke, men det var anderledes alligevel. Det var faktisk længe siden, vi sidst havde mødtes, så egentlig er der jo ikke den store forskel og så alligevel. Sidst vi mødtes havde vi en forventning om, at vi snart skulle ses igen, denne gang ved vi med sikkerhed, at der nok går lang tid. Det var det, som gjorde det anderledes. Det er alligevel vildt nok, hvordan mine tanker omkring et på gensyn påvirker oplevelsen heraf. Efter at jeg havde hilst af med min veninde, hentede jeg familien og vi kørte sammen ned til Martins søster, hvor vi skulle mødes med resten af familien til hygge og mad, sådan lige for at kunne nå at se alle og sige pænt på gensyn. Det var hyggeligt. En god slutning på ugen.
Spændende at følge jer ?
Dejligt at høre at du kan lide at følge med Laila ?