Hvad foregår der? #2

I dag er jeg klar til at invitere indenfor i endnu en uge i vores familie.

Uge 30

Mandag: Var dagen, hvor vi fik solgt vores Skoda Citygo og nu var nede på to biler. Det havde vi brug for indtil fredag, hvorefter vi kan sælge vores Skoda Fabia og nøjes med den lejede bil. Det var også dagen, hvor vi fik besøg af min søde veninde Joan, som jeg ikke har set i alt for lang tid. Faktisk er det omkring 3 år siden, jeg sidst har set hende. Vi har løbende haft telefonisk kontakt, så her er beviset på, at langdistance venskaber godt kan fungere. Det blev til nogle hyggelige timer, hvor vi kunne indhente noget af det forsømte – det betød selvfølgelig også, at vi kom alt for sent i seng, men tiden går hurtigt i godt selskab og det var virkelig et hyggeligt og tiltrængt besøg. Et dejligt afbræk fra den hektiske hverdag. Det var også dagen, hvor jeg fik styr på vaccinationen af Emmy. Jeg havde efterspurgt hos lægen, om man kunne MFR-vaccinere Emmy inden afrejse, det blev der givet grøn lys til fra Statens Seruminstitut. Sidder du nu og undrer dig over, hvorfor det skal gøres inden. Så er det fordi, vi i disse tider ikke ved, hvornår vi kommer hjem igen og dermed kan få hende vaccineret. Jeg er ikke interesseret i at løbe i et mæslingeudbrud, før efter mit barn er vaccineret. Vi kommer til at rejse mere end sædvanligt og tanken om, at skulle gennem diverse lufthavne med et uvaccineret barn under et eventuelt mæslingeudbrud, den kan jeg ikke leve med, hvis jeg kan blive fri. Så det var godt at få på plads. Dermed er en bekymring mere elimineret. Det var vigtigt for mig, i disse tider hvor der er nok andet at bekymre sig om, og hvor andre menneskers valg kan få konsekvenser for mit barn. Jeg husker helt tydeligt, det mæslingeudbrud der var, da Isolde var en lille baby og ikke gammel nok til at blive vaccineret. Det ønsker jeg ikke at gentage, særligt ikke når det ikke er nødvendigt. Så derfor bliver Emmy vaccineret i god tid.

Tirsdag: Jeg sagde farvel til Joan tirsdag formiddag, hvorefter Martin og jeg kørte ind til Grindsted for at ordne lidt småting i byen. Herefter tog vi tilbage til sommerhuset, hvor der var behov for en lille lur og lidt frokost, før jeg tog hul på mine tre sidste aftenvagter på Sydvestjysk Sygehus under denne ansættelse. Jeg har hørt, at Martin og børnene hygge sig med pandekager fra pandekagehuset til aftensmad. Det er jo oplagt, nu hvor vi er så tæt på.

Onsdag: Med endnu en aftenvagt i vente var der ikke lagt op til det helt store den onsdag. Jeg spist en lækker frokost med min bedste veninde Helle. Vi var forbi Anemonevej for at hente et par evighedsbuketter, som jeg desværre ikke kan tage med til USA og derfor har givet videre. Herefter gik turen til Esbjerg hvor endnu en aftenvagt ventede. Jeg fik en afskedsgave fra mine fantastiske kollegaer. Jeg har ladet mig fortælle, at den har ventet på mig i et stykke tid, fordi der har været så meget forvirring, omkring hvorvidt jeg skulle med til Esbjerg eller ej, da afdelingen lukkede i Grindsted. Uanset hvad så 1000 tak for den kære kollegaer, jeg vil se tilbage på 5 fantastiske år.

Torsdag: Dagen hvor jeg havde min sidste vagt. Meget underlig følelse. Jeg havde lavet lidt tiramisu, vi kunne få til dessert i afdelingen. Eller det vil sige, Martin havde lavet en tiramisu til mig og mine kollegaer, for ellers var det vist blevet en pose Haribo i stedet. Efter en længere periode med for meget drøn på og for lidt søvn, samt en accept af at jeg ikke længere var særligt effektiv, brugte jeg dagen forud for aftenvagten på at lade batterierne op igen. Jeg sov lur, efter børnene var taget af sted, faktisk en lang lur, og fik slappet af uden at forvente det store af mig selv. Det var virkelig godt givet ud og tiltrængt. Det gav dog ikke mere overskud, end jeg stadig kunne tude midt i aftensmaden, over at skulle sige farvel til mine kollegaer. Jeg tænker dog, at det nok er en meget sund reaktion trods alt.

Fredag: Fik vi ordnet en del praktisk. For eksempel har jeg, et stykke tid, haft en ring til at ligge hvor perlen var faldet af. En ring jeg fik af Martin, og derfor en ring som jeg er ret glad for. Den skulle jo selvfølgelig til guldsmeden og repareres. Vi fik det meste af det sidste med fra Anemonevej og fik resten sat til salg. Alt i mens vaskemaskinen drønede derudaf. Det var den først dagen uden planer og uden arbejde for mit vedkommende. Selvom Martin har været flittig til at holde det værste vasketøj nede, så var det en god mulighed for lige at finde bunden i vasketøjskurven. Isolde og jeg tager lidt på tur i næste uge, så det var godt at få gjort helt rent bord inden.

Lørdag: Vi havde besøg af moster Nor og Liv, det bliver formentlig det sidste besøg af dem i denne omgang, så vi har sagt på gensyn, men med uvis tidshorisont.

Søndag: Jeg var en tur forbi i huset, der skulle komme en og hente noget ventetøj. En anden skulle vurdere hvor meget maling, der skal bruges og der var et par andre småting at ordne, før Isolde og jeg tager på mor og datter tur mandag. Vi glæder os helt afsindigt. Det er faktisk første gang, vi skal på sådan en tøsetur med overnatning kun hende og jeg. Det bliver så godt.

Nu starter en ny uge, håber den bliver god 🙂

Kærlig hilsen Mette