To af de store

3. juli 2020 2 Af Mette

Yes!!! Endelig falder to af de store, og til tider lidt uoverskuelige, punkter på to-do-listen på plads. Det er to punkter, som har fyldt meget og som jeg faktisk også er blevet spurgt meget til. Det er fantastisk, at så mange er nysgerrige, på hvordan det går, jeg er virkelig glad for alle spørgsmålene, selvom jeg sjældent kan svare. Det kan jeg nu.

Det første punkt er udlejning af vores eget hus. Vi har længe ledt efter, ikke bare en lejer, men også den rette lejer. I vores situation er det ikke bare et hus, vi lejer ud, det er et hjem. Det er vores hjem. Vi ville nok aller helst bare tage det med, fordi det faktisk kunne spare en del besvær i boligjagten, men det er ønsketænkning. Vi kan ikke, tage huset på Anemonevej med og det er nok også godt nok. Skal det være amerikansk, så lad det være amerikansk. I den sammenhæng ville huset på Anemonevej aldrig komme til at passe ind i ligningen. Så hvor glade vi end er for vores hjem, så skal her bo en anden lille familie, mens vi er væk og det bliver så godt. Både for dem og for os. Det er jeg slet ikke i tvivl om. Jeg er helt tryg ved den beslutning, der er taget og den underskrift, der nu er sat på lejekontrakten.

Det næste store punkt er, med vores eget hus udlejet, hvor skal vi så bo. Jo først og fremmest skal vi den sidste tid, vi er i Danmark være lidt på ferie og vi skal bo lidt i sommerhus, mens vi voksne passer job og børnene passer kommunens dagtilbud. Det har der egentlig været styr på i et stykke tid. Jeg skrev lidt om det i indlægget NÅR BRIKKERNE FALDER PÅ PLADS. Det der nu er interessant og det som også har vist sig at interessere andre end mig. Det er vores bolig i USA.

Det gør mig helt let om hjertet, at jeg nu også kan besvare dette spørgsmål med, at der er styr på det. Vi har nu fundet vores fremtidige bolig, vores hjem mens vi er i USA. Et lækkert hjem virkelig. Nu glæder jeg mig bare endnu mere.

Nu kommer der så en af de irriterende. For jeg vil gerne dele en masse omkring vores eventyr og jeg hader selv, når andre siger, hey se hvad jeg har fundet, ej forresten det kan jeg ikke vise dig alligevel. Det er så irriterende. Ikke desto mindre så er det, det jeg kommer til at gøre nu. Meget vil jeg dele, men vores fulde adresse er forbeholdt, de der skal besøge os, sende os post og lignede. Den kommer selvfølgelig ikke til at ligge offentligt tilgængeligt her på bloggen. Så tænker du sikkert, at billeder også vil kunne gøre det. Der er bare det ene problem, at der faktisk ikke er nogen billeder at vise. Vi har set boligen via videokommunikation med Martins kollega, som vi iøvrigt skylder en meget stor og dyr flaske vin eller noget, for den kæmpe indsats han har ydet i vores boligjagt. Så der er ingen billeder at vise. Det jeg kan love er, at det kommer der. Jeg garanterer ikke fuld housetour på bloggen, men jeg vil gerne vise dele frem, når vi er installeret måske også lidt fra flytningen, det vil tiden vise. Indtil det sker, må i nøjes med billeder af vores danske bolig, som lige er blevet vasket, så det er næsten hvidt igen.

Der følger en ganske fin portion lettelse med, at vi nu kan vinge disse to poster af som under kontrol. Det har fyldt meget, især fordi corona jo besværliggjorde jagten, i og med at vi ikke kunne rejse over og se på bolig, som vi havde planlagt. Nu er det på plads, og selvom det har fyldt meget igennem lang tid, så er beslutningen taget over en weekend. Så processen tog pludselig fart. Jeg var dog ikke helt tilpas med, at dele det før underskriften var sat på lejekontrakten, så derfor har dette indlæg ventet lidt på at blive udgivet. Nu er underskriften sat og vi er næsten klar til afgang.

Selve beslutningen var dog ikke helt let, vi kunne hurtigt skære det ned til at vælge mellem to boliger, men derfra var det ikke helt så let. Vi havde delte meninger og var lidt splittede mellem det store lyse med en stor have, som ligger lidt udenfor centrum og med lidt længere til Martins arbejde, eller det lidt mørkere men centralt beliggende hus med en lille have, men fælles areal med gynger.

Da jeg skrev mit tidligere indlæg TEKNISK SET, hvor jeg gennemgik de muligheder, vi så i spil på daværende tidpunkt, var vi klart mest til townhouse, fordi det var svært at finde en villa i god stand indenfor rammen. Det så derfor ud til, at vi ville få mest bolig for pengene i et townhouse. Det har ikke ændret sig, men når man analyserer lidt på vores nuværende boligsituation, så var beslutningen ikke svær at tage trods alt. Lige nu har Martin faktisk en times transport til og fra arbejde, det vil uden tvivl blive reduceret, uanset hvad vi vælger. Vi bor i et lyst hus med have og let adgang til rekreative grønne områder. Når vi lægger det sammen, så har vi nu valgt lyset og pladsen, præcis som vi gjorde, da vi valgte det hus, vi bor i nu. Vi har altså valgt den villa, som ligger knap så centralt, men har masser af plads både ude og inde. Den villa som giver os lys og som faktisk passer ind i mit amerikanske billede, hvor kliché det end er. Det er ikke, fordi huset ligger helt ude, hvor kragerne vender, for så skulle vi nok have valgt en anden destination, men der er lidt mere end vores nuværende 500-700 meter til nærmeste indkøbsmulighed.

Jeg syntes ellers i begyndelsen at beliggenheden pustede lidt til min frygt for ensomhed, men med tanke på at det ikke er typisk amerikansk lige at springe på cyklen efter en liter mælk, så er det faktisk denne her beliggenhed, der giver mig mest ro i maven, Vi har ramt et eftersigende godt kvarter, i et skoledistrikt hvor vi ved, andre danskere har været tilfredse med at have deres børn, så nu er det for alvor ro om den beslutning. Det føles simpelthen så godt.