Det tunge læs

23. juni 2020 0 Af Mette

Vi er som bekendt midt i at rydde op, smide ud og pakke ned, for til sidst at pakke det hele i en container, som skal bringe det meste af vores hjem, til vores kommende hjem i USA. Jeg har gennem størstedelen af processen, været positiv og haft en god energi omkring at få styr på og overblik over det hele. Det er indtil videre gået meget godt, lige så er det med den positive indstilling til processen indtil for nyligt. De sidste dage har været noget tunge, synes jeg, selvom solen har skinnet og der har været al mulig god grund til at være ovenpå, så har jeg været træt og uoplagt.

Det skal ikke være nogen hemmelighed, at vi nok burde have smidt meget ud for længe siden. Vi har alt for længe levet efter devisen; “tænk nu hvis vi fik brug for det”, meget af det har vi faktisk ikke haft brug for de sidste 8 år, så vi kunne nok godt have smidt det ud for 4 år siden, uden at det havde skadet nogen. Det gjorde vi bare ikke. Det betyder, at denne proces af og til kan føles lidt tung. Både fordi der rippes op i gamle minder, men også fordi det er noget halvdumt fyld, som vi nu bruger tid på. Tid som vi kunne have brugt til noget andet. Vi kan bare ikke ændre på det nu. Det er, som det er og selvom det stjæler min gode energi, så skal vi nok komme igennem det. Jeg er bare glad for, at vi kom i gang i god tid. For det er faktisk lidt tungt. Det bliver nok også endnu mere tungt, fordi energien har forladt mig for en stund, lige nu hvor jeg har mest brug for den. Kan næsten føle mig svigtet af mig selv. Lige nu gør jeg mit bedste og tillader, at det er tungt, jeg ved det vender igen.

Jeg må, ud fra ovenstående, erkende at tungsindet og trætheden har taget mig en lille smule de seneste dage. Både fordi jeg føler vi rydder op og smider ud i en uendelighed, og der er stadig alt for mange ture til lossen at se frem til. Dernæst fordi tiden hvor der skal pakkes kufferter, til vores 6-8 uger uden fast bopæl nærmer sig. Der skal både pakkes til ferie, men også til tiden i sommerhuset som jeg skrev lidt om i indlægget NÅR BRIKKERNE FALDER PÅ PLADS. Jeg synes faktisk, det er svært at vurdere, hvad der kan og skal pakkes hvor. I store træk består det svære i at pakke kuffert til 6 uger. Jeg ved godt, at vi har mulighed for at vaske og tørre tøj og lignende, men det er simpelthen så svært at vurdere, hvad vi har behov for. En stor del af tiden skal vi være i Danmark. Som vejret er lige nu, er jeg tilbøjelig til at fokusere på sommertøjet, men det vil også være mega nederen, hvis halvdelen af sommeren så bliver kold og våd. Det tager lidt mit humør det her pakkeri. Det skal det ikke have lov til ret længe, men jeg tror faktisk også, at det er en vigtig del af processen det der med at blive frustreret af og til. Vi har aldrig prøvet det her før, det kan jeg godt mærke, særligt lige nu hvor tvivlen har ramt mig. Ikke at jeg tvivler på selve ideen, men det her med at jeg nu er i tvivl, om hvordan jeg pakker til 6 uger i en kuffert, som også er den, jeg skal medbringe når vi rammer dagen for flyveturen. Martin er mere fortrøstningsfuld og minder om, at det så må koste en ekstra kuffert, men i stedet for at blive en løsning på problemet, bliver det i stedet til endnu en kuffert, der skal slæbes med i lufthavnen.

Nu tænker du måske, hvor svært kan det det da være at pakke en kuffert. Det burde jo ikke være så svært, men det er det altså. Bevares, jeg ved da godt, at det er endnu et “firstworld problem” og at jeg nok skal klare den. Det forhindrer mig dog ikke i at blive lidt tungsindig omkring det. Jeg ved godt, at det også handler om mere end at pakke kuffert. Det handler om, at vi lige nu er i en vild proces, hvor tingene går stærkt og det kan være svært at følge med. På samme tid, er vi så tæt på målet nu, at vi gerne vil derhen, så det kommer også til at føles, som om det går lidt for langsomt. Dertil kommer, at jeg gerne vil have, vores sidste tid i Danmark bliver så god som mulig. At det bliver en god oplevelse både for os voksne og for børnene, for vi ved godt, at den første tid i Washington DC kan blive lidt kaotisk, så jeg håber på, at vi kan få lidt ro på før vi rejser.

Det er alle de her modsatrettede følelser, som lige nu stjæler min energi. Selvom jeg forsøger, at bevare optimismen og den positive tilgang, så kræver det bare noget ekstra i denne tid, hvor jeg kæmper lidt med kaos i de inderste gemakker. Hvor jeg længe har været tilbøjelig til at vælge Pippi Langstrømpes filosofi om, at “det har jeg aldrig prøvet før, så det kan jeg sikkert godt”, er jeg nu faldet tilbage i et gammelt mønster, hvor jeg har svært ved at tro på, at jeg godt kan noget, jeg ikke har prøvet før. Det er faktisk ikke et rart sted at være, så derfor har jeg ikke tænkt mig, at blive der ret længe. Jeg tror på, at disse tunge dage skal lære mig noget, og jeg er også ved at tune ind på, hvad det er. Jeg er der bare ikke helt endnu, men det kommer jeg. I første omgang så prøver jeg at passe på mig selv, i den her vilde tid hvor jeg godt kunne bruge 30 timer i døgnet. Jeg forsøger, at acceptere at jeg ikke er flyvende, at give plads til de dårlige dage, for uden dem ville jeg ikke vide, hvordan de gode dage føles.

Nu er det ikke fordi der er lagt op til bekymring om at jeg er røget i et stort sort hul. Det er på ingen måde der jeg ser mig selv. Jeg ser mig selv i en fase af processen hvor jeg er lidt ekstra træt, lidt mere sårbar og lidt mere tænksom end ellers. Jeg er dog ikke i tvivl om at det er gavnligt på sigt og jeg er helt bevidst om hvad jeg kan, skal og bør.

Hvad vil jeg så med det her skriv, som på ingen måde er ligeså positivt og fremsynet som meget af det andet. Jeg vil sige, at sådan her er jeg også, og det er okay. Det er faktisk okay, at have dårlige dage og dårlige perioder af kortere varighed, så længe jeg føler, jeg kan lære noget her og så længe jeg ved, at det ikke er en tilstand, som jeg bliver i for længe, så er disse dage en del af mig og de er en del af den rejse jeg har sagt ja til at tage på. Der kan være meget trygt i hamserhjulet, hvor dagene ligner hinanden, men når man vil noget mere og noget andet, så er man som jeg nødt til, at turde møde de tunge, trætte dage med modet til navigere dér som et vilkår på lige fod med de gode dage. For det her er ikke de første af sin art ligesom de heller ikke bliver de sidste.

Tak fordi du læste med så langt, mon du har lyst til at dele dine værktøjer til at genskabe ro og god energi i dårlige tider, så er du meget velkommen til at gøre det i kommentarfeltet.