Småt brændbart og genbrugsplast

Åh, jeg synes ind imellem, at al denne oprydning og lugen ud i alt. Det bliver en træg og træls proces. Det er nødvendigt, og det bliver vanvittigt godt på den anden side. Mens det står på, kan jeg dog faktisk sagtens finde på adskillige overspringshandlinger. Blandt andet for at undgå at tage stilling til min indre nostalgiker, men også fordi jeg i denne her proces hurtigt kommer til at kede mig. Det har bare aldrig været ret interessant at rydde op. Det er dog en nødvendig del af processen, vi har simpelthen for meget skrammel. Med det sagt så kommer vi ikke udenom, at det er godt for os som mennesker, at få ryddet op og sat nostalgikeren udenfor døren for en stund. Jeg tror faktisk på, at jeg bliver en lettere og bedre udgave af mig selv og hvem vil ikke gerne være det? Først og fremmest er det jo ting som kasseres eller sælges. Meget af det er noget, som vi har beholdt, fordi der var plads til det, men ikke noget vi brugte. Faktisk finder vi ting i gemmerne, som har været pakket væk i al den tid vi har boet i huset, det er så i omegnen af 8 år. Jeg forestiller mig ikke, at det er noget vi vil mangle. Der er ting som rummer minder, både gode og mindre gode. De mindre gode er ikke så svære at skille sig af med, det er straks værre med de ting, der knytter sig til gode minder. Derfor husker jeg ofte mig selv på, at minderne kan ingen tage fra os og det andet er bare ting, som lige nu bliver til rod. For mig fungerer det godt at skille det ad, så jeg bevarer de gode minder, men skiller mig af med det som fylder, rent pladsmæssigt og som jeg ikke ser potentiale i. Nu er det jo ikke sådan, at vi smider alting ud, faktisk langt fra, men vi smider det ud, vi ikke har brug for og vi forsøger i samme forbindelse at lære Isolde en ting eller to om at rydde op. Hun kan egentligt godt rydde op på almindelig hverdagsbasis, og gjorde det lige igår fordi hun får besøg af en veninde i dag, men denne flytning lærer hende også noget om, hvad hun ønsker at prioritere. Indtil for nylig var det en større opgave at overbevise hende om, at det af og til var nødvendigt at sanére lidt i mængden af plastiklegetøj fra happymeals og lignende, men det er hun nu blevet ret god til. Ligesom hun også er blevet mere bevidst om genbrug både af tøj og legetøj, hvordan det foregår og diverse miljøgevinster ved genbrug.

Det er ikke kun kategorien småt brændbart og genbrugsplastik, der ryddes op i herhjemme for øjeblikket. Det er også de lidt større ting. For eksempel har vi en sejlbåd, hvis skæbne var planlagt anderledes, men nu altså desværre må sælges i stedet for. Vi havde frygtet, at kunne komme lidt i tidsbekneb, da timeglasset ikke holder pause, og en sejlbåd nok næppe lander i kategorien “must have”. Dog er vi meget fortrøstningsfulde, da den næsten var solgt i weekenden, men desværre gik handlen i vasken. Det er ikke fordi den koster en formue, men nej, den kan heller ikke erhverves for en tudse. Så altså har vi nu igen en lækker sejlbåd til salg. Det er ikke noget yacht, men en ganske fin sejlbåd til prisen. Der er garanti for skønne minder, hvis man har interessen. Vi er så heldige, at der allerede er flere interesserede, så med lidt held er den solgt sidst på ugen, håber jeg. Spred dog alligevel gerne budskabet, hvis nu heldet ikke er med os i denne uge. Jeg, personligt blev overrasket over, hvad sådan en har at byde på af lækre oplevelser. Til det skal siges, at jeg aldrig har været det store friluftsmenneske, det bliver jeg nok heller aldrig, men sejlerlivet taler til mig, uden pis, det gør det. Jeg havde set frem til, at vi skulle på længere ture med overnatning og sådan, men det når vi desværre ikke i denne omgang. Jeg er dog ret sikker på, at vi vil prøve igen, når vi vender hjem fra USA. Hver ting til sin tid.

Vi har to biler, vi ikke skal have med, som også skal sælges. Det giver lidt mere logistisk arbejde. Det skyldes, at vi jo ikke kan vente med at sælge, til vi står på flyveren, men samtidig får svært ved at undvære bilerne, den sidste tid vi er i Danmark. I hvert fald hvis vi skal sikre, at børnenes hverdag er nogenlunde uforandret, indtil vi skal af sted. Det er nok en sandhed med modifikationer, for hverdagen bliver forandret, så snart vi shipper vores ting af sted, men der er mulighed for at bevare den almindelige dagsrytme med institution/ skole, veninder, legeaftaler, weekender med fornøjelser og lignende.

Nu forestiller jeg mig, at man kan sidde på den anden side af skærmen og tænke over, hvorfor vi ikke bare holder en lang ferie. Det gør vi ikke, fordi det ikke giver mening i den her sammenhæng. Vi skal selvfølgelig holde ferie præcis som alle andre. Det kan du læse mere om HER og HER. Vi forventer, at en stor del af tiden foran os bliver en rodet affære. Vi har derfor besluttet at bevare nogle stabile forhold i børnenes hverdag så længe som muligt. Dette i håbet om at gøre overgangen mere “smooth” for os alle, men bare rolig vi holder selvfølgelig ferie med vores børn. Sagen er den, at jeg har besluttet at arbejde nogle uger i sommerferien, så i den sidste ende forventer jeg, at ferieregnskabet går op som vanligt. Arbejde har mange ansigter, når man er i sådan en proces som vores. Det, jeg skal lave i sommerferien, er altså helt almindeligt og går ud på, at passe mit nuværende job som sygeplejerske, lidt endnu.

Udover at nogen sprang fra en bådhandel i ugens løb, så er der også sket en masse andet. For eksempel tydede alt på, at vores skønne hus nu havde fundet en lejer, men det gik desværre også i vasken. Vi har således brug for hjælp, til at sprede budskabet om at vores hus stadig er ledig på lejemarkedet, til den rette lejer selvfølgelig. Spred budskabet, del linket, alt hvad du orker, så vi kan få det lejemål på plads. Der er billeder i DETTE indlæg, på facebook og instagram.

Vi arbejder på, at finde en midlertidig boligløsning for os selv, i den periode hvor vi må undvære, alt det vi ikke kan pakke i en kuffert og det er så godt som på plads. Det giver ikke mening at bo i vores tomme hus, når der, forhåbentligt, er nogen som kan flytte ind og fylde det med liv og møbler. Vi har fået tilbud om hjælp fra familie og venner. Det er vi meget taknemmelige for, men det er ikke den rette løsning for os. Vi ønsker, at forlade Danmark i fin stil og ikke efterlade småskænderier og irritation hos nogen eller hos os selv. Vi ønsker ikke, at rejse med mindet om at have ligget nogen til last den sidste tid. Så tak for alle de fantastiske tilbud, men det her skal gøres rigtigt for os alle. Jeg er dog oprigtigt taknemmelig, for al den kærlighed og den mængde udstrakte hænder vi møder. Tak for jer <3

Status er således, at båden forventes solgt i løbet af ugen, den ene bil er sat til salg, huset mangler atter en lejer, vi har løst vores midlertidige boligsituation uden indhold i huset med et sommerhus, det har vi i hvert fald lige om lidt og vi er godt i gang med oprydning både i småt brændbart, genbrugsplast og i livslasten.