Det skal fejres

Forleden fejrede vi Isoldes 6 års fødselsdag, en stor dag for hende, men faktisk også for os. Vi har selvfølgelig taget visse coronahensyn, men den skulle alligevel have hele armen, så meget som det nu kan lade sig gøre. Det skal den, blandt andet fordi det er sidste gang i en rum tid, at vi kan fejre hendes fødselsdag på den samme måde, som vi altid har gjort. Fremadrettet kan vi ikke forvente, at familien krydser atlanten for at komme til kaffe og kage, når nogen har fødselsdag. Ligesom vi heller ikke kan rejse hjem, hver gang nogen har fødselsdag. Det bliver et benhårdt prioriteringsarbejde, men det er jo en del af pakken, når man takker ja til et eventyr som vores.

Isolde havde et meget stort ønske om, at kunne invitere veninderne fra børnehaven og skolen hjem til fødselsdagsfest i år, men det forestiller jeg mig ikke som en god løsning i disse coronatider. Det forstår hun heldigvis til fulde og accepterer, selvom det er svært. Jeg har i stedet foreslået, at vi kan se på en farvelfest lidt længere henne i perioden. Ikke at jeg tror, corona bare forsvinder af sig selv, inden vi rejser, men så er det måske vejr til at være ude, og vi har måske også nået et niveau i genåbningen, som gør det muligt.

Emmy er fra august, og det var oprindeligt meningen, at vi skulle afsted midt i juli. Derfor var der udsigt til at hendes fødselsdag de første år, ville være anderledes end vi ellers har været vant til at fejre fødselsdag i vores familie. Jeg tror, egentlig Emmy er ret ligeglad i første omgang og på sigt vil hun jo ikke have prøvet andet. Jeg forestiller mig ikke, at man kan savne noget, man ikke har prøvet. Så egentlig er problemet ikke så stort. Alligevel var jeg ude i, om man kunne fejre den 1 års fødselsdag lidt på forskud, altså inden vi rejser. Mest fordi jeg synes, der er noget magisk over den 1 års fødselsdag. Igen er Emmy sikkert ligeglad og nu, bliver det faktisk ikke noget problem, nu tyder alt nemlig på, at vi godt kan nå at holde 1 års fødselsdag for Emmy, før vi rejser. Det bliver nok på gulvet med paptallerkener, men det er også godt nok, hvis ikke andet så bliver det måske en mere mindeværdig dag, fordi den er helt sin egen i papudgaven. Der findes heldigvis også masser af andre kreative løsninger på sådan en dag. Vi finder på noget.

Hvordan bliver det så, når børnene skal holde fødselsdag i Washington DC? Ærligt så ved jeg det ikke. Det har jeg vist sagt før, men sådan er det jo med det hele. Jeg kan kun gisne om, hvordan det bliver. Jeg vil gøre mit bedste til, at fødselsdagene stadig bliver gode, men de vil være anderledes. Vi kan ikke sådan lige samle hele familien til kaffe og kagemand. Selvfølgelig er de velkommen, men jeg forventer ikke, at de stiller op. Hvis vi har besøg hjemmefra, vil vi måske kunne fejre det lidt, men ellers må børnene tage til takke med os forældre. Det kan være, at vi møder mennesker, som vi har lyst til at invitere, men i udgangspunktet så har vi hinanden, og det er nok. Dertil kommer, at man godt må synge fødselsdagssang på skype eller google hangouts og alle de andre long distance kommunikationsformer der eksisterer. Det kan også være, at vi skal spise long distance kagemand med hjælp fra teknologien.

Isolde har i år ønsket sig at komme på restaurant til hendes fødselsdag, det ønske kunne vi jo desværre ikke opfylde på grund af corona og nedlukningen. Som plaster på såret fik hun lov at bestemme menuen. Jeg tænker dog fremadrettet, at det vil være et ønske, som bliver relativt let at opfylde destinationen taget i betragtning. Det må således være den slags små detaljer, vi skal holde fokus på, når nu vi lader “plejer” blive hjemme. Det er jeg ret sikker på, at børnene vil acceptere i fin stil.

Når man ser det i det store perspektiv, er det jo en af årsager til, at vi tager afsted. For at gøre noget vi ikke plejer. For at opleve, for at lære og for at leve. På den måde er det jo fedt, at kunne lade “plejer” blive hjemme. Det er et element i udvikling, altså at træde ud af komfortzonen og gøre noget anderledes. Det bliver sjovt det ved jeg.