Sjov og ballade.

Udover at tage billeder og lave opslag om udlejning af vores hus, som du kan læse mere om i indlæggene BOLIGJAGT og SÅDAN BOR JEG, LIDT ENDNU, brugte vi også weekenden på, at undersøger. Vi er langt fra færdige, men vi fik da åbnet for den del af vores eventyr.

Vi er sådan en familie, som samler på oplevelser. Da Isolde var helt lille, havde vi sæsonpas til Zootropia eller Givskud Zoo, om man vil. Da hun blev lidt ældre, ville hun hellere i legoland, så de seneste år er det legoland, vi har nydt at have sæsonpas til. I år var hendes store drøm, at komme i Lalandia. Da vi vidste, vi ikke havde et helt år tilbage i Danmark denne sæson, ville vi egentlig bare have købt entré, men med lidt hurtig hovedregning er det simpelthen ikke en rentabel løsning, når man bor i omegnen af 15 km derfra. Vi endte derfor med et årskort til Lalandia, som vi selvfølgelig ligesom alle andre ikke kan bruge lige nu, men jeg kan godt afsløre, at det kort allerede havde tjent sig hjem mere end en gang, før corona ramte os. Så selvom vi selvfølgelig gerne ville bruge det, så kan det vist næppe betegnes som et fejlkøb. Når man ser i det det store perspektiv.

Vi er en familie, som gerne gør brug af de lokale idrætsforeninger. Isolde har gået til gymnastik i GGIF de første år. Da vi begyndt at sejle, blev det relevant, at hun fik lært at svømme, så derfor blev gymnastikforeningen skiftet ud med svømmeklubben for en tid. Jeg selv har gået, først til gravidsvømning, herefter aquafitness for til sidst at ende som instruktør på aquafitnessholdet. Vi har mødt fantastiske mennesker begge steder, vi har derfor valgt ud fra familiens behov, da vi ikke ønsker at fylde ugen helt op med fritidsaktiviteter. Det betyder også, at det er noget af det, vi vil komme til at savne. Foreningslivet i den form vi kender det, synes at være om ikke dansk så i hvert fald europæisk, jeg ved ikke, hvor langt ned det strækker sig, men det er i hvert fald også at finde i Tyskland. Det ser dog ud til at være ret atypisk i USA. Vi skal derfor have undersøgt, hvordan man gør i USA, det var det vi tog hul på i weekenden.

Selvom vi altid har haft de her sæsonpas og årskort, så er det jo ikke gratis. Ærligt; så har vi heller ikke været for fine til at tale om, at det faktisk er dyrt, kan det nu betale sig, får vi det brugt. Altså er det værdi nok for prisen. Det har vi hvert år konkluderet, at der var. Nu er vi så der, hvor det viser sig, at prisen på de sæsonpas og årskort vi har købt indtil videre blegner, ved siden af det tilsyneladende ret liberale fritids- og forlystelsesmarked vi står får at indtage.

I et af de potentielle boligområder på vores liste ser det ud til, at man kan købe årskort til nogle af områdets aktiviteter, for eksempel svømmehallen og fitnesscentret. Det er dog lidt uklart, hvad der er inkluderet. Prisen til gengæld, ser ud til at afspejle muligt brede adgang fint. Prisen er godt nok for hele familien, meeeen der skal saftsuseme også arbejdes for at holde prisen pr. aktivitet nede. Omvendt kan man jo spørge, hvad er alternativet? Det er entrépriser, som faktisk på den lange bane nok heller ikke kan betale sig. Så hvad gør man? Mon ikke bare jeg skal begynde at spare sammen?

Nu sidder du sikkert og er sindsygt nysgerrig på den der pris. Det var jeg også. Så vi gemmer den lidt endnu…. Ej ok, så siger jeg det. Lige om lidt… Lige da Martin sagde dollarprisen, tænkte jeg, wauv det er billigt, meeeen så viste det sig at være dollarprisen. Du får den danske pris nu. Det koster 8.000 kr. altså danske kroner for os. Ja det er rigtigt, der er ikke for mange nuller, det er ottetusind. Jeg ved godt, det er for en hel familie og med fri adgang til rigtig mange aktiviteter, men du får suleme godt nok mange medlemsskaber af vores lokale idrætsforeninger for 8.000. Jeg kan afsløre, at den seneste sæson aquafitness kostede 700 kr. for en sæson og så er der noget medlemsskab, gebyr og sådan, men altså højt sat 1000 kr. for en sæson samlet set. Det betyder at vi kunne sende familen på op til 8 hold samlet. Det er selvfølgelig sat på spidsen, og som vanligt er verden jo ikke bare sort og hvid. Det er derfor næppe den rigtige måde at sammenligne, men ikke desto mindre den sammenligning der lørdag aften gjorde mig en anelse bleg.

Så næste gang du synes, at dit barns fritidsinteresse koster kassen, så send en venlig tanke på den anden side af atlanten. for noget tyder på at amerikanerne betaler en anelse (læs betragtelig sum) mere. Når det så er sagt, så vidner det jo om det kæmpe store arbejde, som de frivillige i foreningslivet gør. Der er altså brug for det frivillige arbejde i vores foreninger. Hvis ikke andet så lad dette være en reminder om, at yde bare en lille indsats i relation til børnenes fritidsaktiviteter. Det behøver ikke, være dig der skal være instruktør, men det kan måske være dig der bager kagen, melder dig ind i betstyrelsen, samler juletræer ind, sælger en julekalender, lodsedler eller ligende. Den ekstra indsat gør, at vi har et unikt foreningsliv. Det som fleste af os gennem tiden har nydt eller nyder godt af.