Sesam luk dig op

Let’s face it, de fleste af os har vel sukket mere end en gang efter en mere almindelig hverdag. Jeg har i hvert fald. Nu tyder det på, at Danmark igen kan åbnes op, langsomt, efter påske. Jeg ved godt, at det er med forbehold og der kan nå at ske meget, men udgangspunktet er at de mindste af vores børn kan få en hverdag igen, en forandret hverdag, men en hverdag. I mit tilfælde er det begge børn, der er omfattet af den første fase af genåbningen. Oh ve en jubel der opstod da nyheden om skolestart ramte mit ældste barn. Heldigvis er hun nemlig fuldstændig uvidende om, hvad det betyder i forhold til corona, for hende betyder det, at hun igen kan se sine veninder og at hun nu bliver et rigtigt skolebarn. Hun er selvfølgelig instrueret i forholdsreglerne og overholder dem efter bedste evne, med en alder på knap 6 år in mente.

Den der umiddelbarhed og frygtløshed kan jeg godt af og til misunde børnene, omvendt hvilken forælder ville jeg være, hvis ikke jeg besad bare en anelse frygtsommelighed?

Ligesom jeg beskriver i indlægget CORONAKRIGER så har jeg i relation til mit arbejde været en stor del af det følelsesregister igennem som corona har fået for vane at aktivere i os mennesker og jeg er nu nået til at se frem ad, men en tro på det bedste for os alle.

Jeg kan virkelig godt forstå den frygt mange sidder med. Det kan jeg. Hvad jeg også har indset er, at corona er sin egen, vi kan kun til en vis grænse styre det og det synes jeg faktisk umiddelbart, det virker til, at den danske regering gør efter bedste evne. Jeg har også forstået, at der er mange farer i denne verden både nye og gamle og jeg tænker, at vi har kun det her ene liv (det tror jeg i hvert fald på), så vi er i min optik også forpligtet til, at få det bedste og det meste ud af det. Hvilket blandt andet en af årsagerne til, at vi glæder os til vores eventyr i Washington DC.

Jeg tror ikke på, at vi kan leve livet til fulde, hvis vi hver dag fylder hovedet med triste tanker, om hvad der i værste fald kan ske. Jeg ved godt, at vi alle kæmper hver vores kamp, i forhold til for eksempel arbejde og økonomi, nogen har en oprigtig angst fordi de har en sygdom, som gør at selv en almindelig forkølelse, vil kunne tage livet af dem. Her tænker jeg primært på, at jeg kan læse mig til, at mange er bange for at sende deres børn i institution igen og synes Danmark åbner for tidligt og forkert.

Jeg ved ikke hvad der er rigtigt eller forkert, det er der ret beset ingen af os der ved med sikkerhed. Jeg kan sagtens forstå utrygheden, og jeg er på ingen måde ude efter at negligere den utryghed og frygt i sidder med, jeg ytrer blot mine egne tanker om genånbingen. Jeg synes, det lyder meget realistisk og jeg er på ingen måde af den opfattelse, at vores børn er forsøgkaniner. De er Danmarks fremtid og dermed det dyrebareste, ikke kun for os som forældre, men faktisk også for vores samfund. Jeg ser det mere som en nødvendighed i relation til en genåbning. Nogen er så priviligeret, at de kan finde alternative løsninger, men hvis vi som forældre skal kunne gå på arbejde, er det jo selvsagt nødvendigt, at vores små børn kan blive passet af andre end os. Jeg kan kun tale for mig selv og jeg har bestemt nydt tiden med børnene, i hvert fald det meste af tiden, men herhjemme trænger vi efterhånden allesammen til, at der skal ske noget andet. Vi er afhængige af, at børnene kan blive passet ude for, at vi kan passe vores arbejde. Jeg ser det på ingen måde som en udfordring. Det kan være, jeg fortryder, at jeg har sagt det, i så fald ved jeg det heldigvis ikke i skrivende stund.

Til morgen faldt jeg over, en artikel fra “Ingeniøren” omhandlende, at islandske test tyder på, at børn ikke smittes og heller ikke spreder smitte i samme omfang som voksne. Du kan læse hele artiklen HER. Jeg synes generelt der er langt mellem kvalitetsartikler om coronaemnet, det er selvfølgelig fordi, det er nyt og eksakt viden er meget begrænset, men ærligt så finder jeg meget gætværk og knap så meget brugbart. Det tror jeg, mange af os gør, desværre er gætværket ofte med til at booste vores frygt mere end reducere den. Jeg ved godt, at man de fleste steder gør sig umage med, at formidle den viden der er så præcis og brugbart som muligt, men der er brodne kar alle vegne, så husk at være kritisk overfor det du præsenteres for af medierne, jeg siger ikke, det ikke er sandt, men vi må ikke glemme vores sunde fornuft. Ligesom du ikke må glemme, at dette er et blogindlæg og dermed et udtryk for mine tanker, det er ikke evidensbaseret, gennemtestet forskning. Det er mig og min oplevelse.

Jeg tror på, at regeringen og sundhedsmyndighederne gør deres bedste for at passe på os allesammen. Vi er allesammen en lille smule bange for corona. Det er nyt og ukendt og derfor en svær størrelse. Det er det for alle. Jeg vil ønske, at vi kan begynde at stole på, at det vi gør er godt nok. Jeg kommer til at sende mine børn i institution med ro i maven, ligesom jeg kommer til at gå på arbejde på coronaafsnittet med ro i maven. Det gør jeg fordi, jeg har truffet et valg. Jeg kan ikke ændre situationen, så derfor vil jeg få det bedste ud af det. Det kan jeg kun, hvis jeg tror på, at det vi gør er godt nok. Meget kan corona, men stjæle min livskvalitet, det tillader jeg simpelthen ikke.