Boligjagt

Da jeg i januar havde besøg af en journalist fra Jydske Vestkysten, spurgte hun mig, hvad jeg gjorde mig af tanker, omkring hvor og hvordan vi skal bo. Altså hvad ønsker vi os. Jeg husker, at vi talte lidt om “Desperate Housewife’s” og “Wisteria Lane”, ikke at jeg tror, det er sådan, vi kommer til at bo, men det er det billede, der gang på gang dukker op, når talen falder på bolig i USA. Resultatet af vores samtale kan du læse i DENNE artikel

I 2013 var Martin og jeg på road trip i den anden ende af landet i Californien. Vi havde kun booket få hoteller hjemmefra, ret bevidst faktisk, så vi ikke var bundet af noget, vi var jo kun os to dengang. Jeg husker tydeligt, én nat vi overnattede i en forstad til Los Angeles. Sådan en fin lille poleret forstand, som i den grad levede op til min fantasi om en amerikansk forstad. Det der bare var ved det, var at det på trods af det lidt opstillede og polerede var pisse hyggeligt. Der var så meget atmosfære og SÅ mange pæne græsplæner. Jeg ved ikke om den slags også findes på østkysten, men det var altså en god oplevelse. Det var ikke fordi, der var meget af den der sjæl, vi ofte taler om, når vi besøger gamle danske byer som for eksempel Ribe. Det der med at der er historisk betydning og bevarede bygninger – det var der ikke meget af, men modsætningen kan altså også noget. Omend det selvfølgelig er noget andet.

Vi er nået et stadie, hvor vi har gjort os tanker om, hvilket område vi gerne vil bo i, vi har set på mulighederne og hvad man får for pengene i de områder, lad mig bare sige at det ser ganske fornuftigt ud indenfor rammen. Vores ønsker til boligområde baserer sig primært på, hvilke skoledistrikter vi har fået anbefalet. Det er vores absolutte første prioritet, at få Isolde på en ordentlig skole. Nu hvor vi har brugt en del tid på huskiggeri, glæder jeg mig meget til, vi når det punkt, hvor vi rent faktisk kan sige, det er hér, vi skal bo, mens vi er i Washington DC. For det bliver helt sikkert ikke i DC området, men nærmere i en forstad her til og formentligt i staten Virginia. Det er det tætteste, jeg kommer på det nu, det faktum skulle have ændret sig sidst i maj, men det var før Corona. Vi er lige nu i gang med at vælge strategi for den besigtigelsesrejse, som Corona lige har slået en stor fed streg over. Hvad beslutningen og løsningen bliver, vil formentligt være et emne senere, når jeg selv ved det.

Vi har nogle ønsker til en kommende bolig, men har bevidst ikke lagt os fast på ufravigelige krav, fordi vi risikerer, at ende i en situation hvor det ene udelukker det andet. Vi ønsker mest af alt, at bo et sted der vil føles som hjem, i den tid vi skal bo der.

Selvom jeg ikke går så meget op i boligindretning, så ved jeg godt, hvad jeg synes er pænt og hvad jeg ikke synes er pænt. Det sidste kommer helt sikkert til at betyde, at jeg skal sluge en kamel eller to undervejs i vores boligjagt. Den amerikanske boligstil er nemlig noget anderledes end vores nordiske minimalisme, rene linier, sort og hvidt, you name it. En del af det vi er stødt på er med lysekroner, gulvtæpper og farver. Ikke at der er noget galt med farver og heldigvis kan det males for den der 90ér gule, var det mon skagensgul den blev kaldt, er tydeligvis mere for amerikanerne, end den er for mig. Der er heldigvis en løsning på alt. Jeg tror, et af Martins store ønsker er, at undgå at betjeningspanelet på komfuret er placeret op ad væggen. Han mener i hvert fald at have fundet forklaringen på, at amerikanerne ofte spiser ude, i stedet for at lave mad hjemme. Omvendt tror jeg, han håber gevaldigt på, at være så heldig at få sig et gaskomfur.

Vi har brugt meget tid på at se os omkring på boligsiderne på internettet, selvom vi godt ved, at det man kan leje nu, formentlig ikke er aktuelt, når vi kommer af sted, det går forholdsvist hurtigt. Ligesom der er en masse, vi gerne vil undgå, så synes jeg altså også, det er fedt nok, at der er en tendens til at indrette sig med mange badeværelser, det betyder nemlig, at man sagtens kan tillade sig at ønske sig mindst 2 badeværelser, gerne et med brusekabine og et andet med badekar, uden at blive skuffet.

Vi kan have mange ønsker og drømme, men som sagt er det vigtigste, at det føles som hjem så pyt med lysekroner, gaskomfur og badekar. Det ændrer dog ikke på, at jeg er vildt spændt på, hvor og hvordan vi ender med at bo. Bliver det et byhus eller et hus med en stor have? Det er ikke til at vide, men det bliver dejligt at finde ud af, når den tid kommer, omend det har længere udsigter end først antaget. Hvilket kvarter bliver det i? Bliver det et sted, hvor man passer sig selv eller et sted, hvor vi vil møde nye mennesker? Der er mange spørgsmål og sikkert ligeså mange svar.

Sagen er den, at vi jo faktisk er ret glade, for at bo hvor vi bor. Isolde har da også spurgt, om vi skal have huset med derover, men det bliver nok lidt for stor en opgave for flyttefirmaet, så vi nøjes med indholdet af huset og så håber vi, at kunne leje vores eget hus ud til nogen, som vil passe godt på det, mens vi er væk. Hvad ville være vigtigt for dig, hvis du skulle finde et andet sted at føle dig hjemme?

Mulige lejere er selvfølgelig altid velkommen til at kontakte os – der ligger links til sociale medier i siden, hvis du læser på computeren og nederst hvis du læser via telefonen. Vi arbejder på et konkret opslag med billeder, så følg med. Hvis du kender nogen, som kender nogen, der vil være ordentlige lejere så spred gerne budskabet. Vi forventer afrejse til sommer i år, altså 2020. Bemærk det er en forventning, der er ikke bestilt flybilletter endnu. Corona giver os jo desværre nogle udfordringer på den front. Det skrev jeg lidt mere om i DETTE indlæg. Vi vil forbeholde os retten til selv at vælge den rette lejer.