10 hurtige om mig

25. marts 2020 2 Af Mette

Endnu en mulighed for at lære mig, mennesket bag bloggen, lidt bedre at kende. Dette er andet indlæg af sin art, det første kan du læse HER

1. Jeg var i udgangspunktet B menneske. Sådan en der går sent i seng og sover længe. Det har mine børn dog kureret, så jeg vil egentlig gerne være længe oppe, men jeg ender som regel med at gå i seng samme tid som hønsene, fordi jeg ellers vil være for træt til, at være en god udgave af mig selv.

2. Jeg har altid været god til at stå op i morgenen også som barn. Mit vækkeur skulle bare sig piv, så sprang jeg ud af sengen. Desværre er ulempen ved min uddannelse og mit arbejde som sygeplejerske, at døgnrytmen holder op med at eksistere og alderen hjælper ikke på det.

3. Jeg ville engang være revisor, men jeg har ikke fortrudt, at mit uddannelsesvalg blev helt anderledes. Måske hvis man ser på lønnen, men indholdet knuselsker jeg ❤️

4. Det vildeste jeg har gjort var, da jeg sprang faldskærm mere end en gang i 2010, faktisk rundede jeg vist 15 spring før jeg ikke turde mere. Det var ikke fordi der skete mig noget, jeg tabte bare kampen til min indre kylling. Det eneste jeg fortryder ved det er, at jeg ikke stak den kylling et ordentligt par på kassen og slog den ud af spillet.

Tro det eller lad være men det er faktisk mig for 10 år siden

5. Jeg er født og opvokset i Grindsted, hvor jeg stadig bor.

6. Jeg har købt sæsonpas til Legoland, mens jeg var single og ikke havde børn. Det havde min veninde og det var altså sjovt.

7. Jeg drikker ikke kaffe men gerne the og ja jeg er sygeplejerske

8. Min første, min helt egen, bil var en lilla opel corsa. Den bragte mig megen glæde og fragtede mig gennem meget, men til sidst blev den desværre kilde til lidt for meget frustration

9. Jeg har aldrig fået en fartbøde

10. Jeg har ingen dyr, men i stedet ret meget allergi overfor husdyr, så mine børn kan få en skildpadde som kæledyr. Og nej det skal de ikke have, men det var et forslag. Alternativt sådan et interaktivt kæledyr, de skal heller ikke luftes, tror jeg ikke 🙂