Leverpostej og lakridser

30. januar 2020 3 Af Mette

Hvis du har fulgt med her på bloggen, så forestiller jeg mig ikke, at du er i tvivl om, at vi godt er klar over, at vi vil savne vores venner og familien, ligesom de forhåbentligt vil savne os. Hvis du ikke har fulgt med, er her en opfordring til, at se dig lidt omkring i mine tidligere indlæg.

Intet slår det savn, der vil være, til de mennesker vi holder af. Når det er sagt, så er der nok en ting eller to, vi vil komme til at se langt i vejviseren efter, mens vi er i Washington DC. Danske ting som i dag er en stor og helt almindelig del af vores hverdag, men som amerikanerne bare ikke rigtigt gør brug af. Jeg har samlet en liste over det, jeg er ret sikker på, vi vil mangle i hverdagen og værdsætte, når vi er i Danmark på ferie.

Saltlakrids – jeg er ligesom min far ret glad for sådan en pose saltlakrids. Det behøver såmænd ikke være mere fancy end en pose super piratos fra Haribo.
Rundstykker – noget jeg skatter højt er, at nyde et sprødt dansk rundstykke med min lille familie i vores weekender. Selvom vores lille by Grindsted er lidt udfordret på en bager, der kan bage de rigtig gode rundstykker, så sætter jeg stadig pris på rundstykker. Både i min families selskab, men også i selskab med mine skønne kolleger på sygehuset, de forstår i den grad at skabe hygge og det lyder heldigvis ikke til at have ændret sig under min barsel, på trods af at meget ændrer sig på den front i øjeblikket det har jeg skrevet om i indlægget Hvad gør vi nu, lille du?.
Rugbrød – er noget, der fylder meget i vores almindelige hverdag. Det kan af og til udgøre en nem aftensmad. Oftest er det dog en del af frokosten her i huset. Isolde er svært glad for det. Jeg har egentlig et lidt ambivalent forhold til rugbrød, jeg er forholdsvis kræsen på pålægssiden, når det kommer til rugbrød. Dem der kender mig godt ved dog, at jeg altid er glad for et stykke rugbrød med leverpostej, bare det ikke er den blå fra Stryhns. Ligesom jeg faktisk bedre kan lide den lidt halvtøre udgave af rugbrøddet end den helt friske, noget vi på ingen måde er enige om herhjemme 🙂
Leverpostej – som jo kort er nævnt ovenfor. Jeg er altså svært glad for leverpostej, især den lune slags på rugbrød. En bonus er så, når det er med bacon og champignon. En anden variant er den på rundstykker både kold og varm, men selvfølgelig er den bedst lun.

Fintvalsede havregryn – jeg ved ikke om det passer, men jeg har ladet mig fortælle, at man kun kan købe grovvalsede havregryn i USA. Oh ak og ve, vi spiser ofte havregryn i hverdagene herhjemme. Dengang jeg kom til at tage fejl af de fin- og de grovvalsede havregryn, mindede de grove mig mest af alt, om noget jeg engang fodrede heste med. Jeg har derfor skærpet opmærksomheden kraftigt, for den fejl har jeg ikke lyst til at gentage. Altså man bliver jo på ingen måde ruineret af sådan en lille fejl, men skuffelsen, den var ærligt talt til at føle på, da jeg sad der og var ved at kløjes i morgenmaden. Jeg har dog også ladet mig fortælle, at hvis man bruger det til havregrød, er forskellen ikke så stor, så for den del af familien der spiser det, bliver det jo en smal sag – det er bare heller ikke mig.

Nu lyder det som om, jeg er vanvittigt kræsen og det er jeg faktisk slet ikke, jeg ved bare godt, hvad jeg gerne vil have. Det behøver slet ikke være kompliceret. Helt generelt så er jeg faktisk ret glad for mad. Med det sagt hvad gør vi så ved savnet af ovenstående?

Saltlakrids, må jeg desværre nok erkende, er dømt ude i vores tid i Washington DC. Det må jeg nøjes med at nyde i ferien, hvilket nok også er den sundeste løsning. Rundstykkerne kommer jeg nok heller ikke til at kunne præstere. Det må også henstilles til ferierne. Jeg satser dog på, at kunne lære at bage rugbrød og måske endda, jeg også kan lære at lave min egen leverpostej. Man har jo lov at håbe på, at evnerne rækker og at det så rent faktisk også er muligt, at skaffe sig ingredienserne på den anden side af Atlanten. Havregrynene, dem må vi leve med og ellers må jeg finde et andet alternativ, måske man kan blende dem bare en lille smule? Det må være en ubekendt i regnestykket, indtil vi kommer afsted og ved selvsyn kan undersøge, om det virkelig kan passe, at de ikke sælger ordentligt havregryn Der er sikkert andre ting, vi vil komme til at savne. Har du forslag til det særligt danske, vi skal huske at tage ordentligt afsked med? Eller noget du selv ville savne?