Nu går det løs.
Kalenderen skriver snart februar og vi er kommet godt fra start i 2020. Jeg delte tidligere en bid af vores to-do-liste i DETTE indlæg. Nu er der for alvor taget hul på gøremålene.
Isolde får sin første hepatitis vaccination imorgen. Det er kutyme i det skoledistrikt vi forventer at finde bolig, at børnene skal være vaccineret mod hepatitis A og B for at kunne komme i skole. Jeg var så bare ikke klar over, at det for børn kræver to injektioner med et halvt års mellemrum, så vi fik pludselig lidt travlt, men nu er vi næsten i gang, så vi når det sikkert til tiden alligevel. Det viser sig ligeledes, at man enten skal vaccineres mod skoldkopper eller kunne dokumentere, at man har haft det, når man skal i skole. Der er ingen tvivl om, at Isolde havde skoldkopper i juleferien 2017, men det var ikke noget vi fik noteret hos lægen dengang, det var ligesom ikke rigtigt nødvendigt. Selvom jeg er til stor tilhænger af børnevaccinationsprogrammet, synes det dog alligevel en anelse tåbeligt, at vaccinere mod noget vi er helt sikre på, hun har haft og det er egen læge heldigvis enig i.
Til den ekstra opmærksomme, ja så ved jeg godt, at hverken hepatitis- eller skoldkoppevaccine indgår i det danske børnevaccinationsprogram, men i det område vi forventer, at Isolde skal gå i skole, er det et krav og det må vi jo selvfølgelig bøje os for – better safe than sorry 🙂
Et pas til Emmy er netop bestilt, så snart det dukker op, kan vi søge visum til hende. Oh hvilket projekt at få taget pasbillede og et billede som kan bruges til visumansøgningen, men nu er det altså klar og det tog kun to eftermiddage/ aftener – sikke en succes 🙂 Et nyt pas til Isolde må også ordnes, da hendes udløber, mens vi er i USA. Der var billedproblematikken heldigvis knap så stor. Hendes visum knytter sig til hendes pas, så for at spare besværet er det lettest med et nyt pas nu, som så holder i 5 år og dermed hele perioden. Hvad jeg desværre havde glemt var, at man skal medbringe barnet, selvom det er en fornyelse af passet, så vi må på den igen for at komme i mål med det. Vi voksne er der søgt visum til. ESTA satser vi i første omgang på, ikke bliver nødvendigt. Skulle det blive det, har Martin allerede et gyldigt og mit kan være klar på maximalt en uge, så det burde ikke blive et problem.
Mange har nok allerede gættet det, med det hint der var i DET her indlæg. Vores sommerferie går til Jesperhus som sidste år. Vi ønsker, at suge den sidste saft og kraft ud af Danmark inden vi rejser. Samtidig ved vi, at der venter os en presset periode efter afrejse, hvor vi skal etablere os både midlertidigt og permanent. Vi kommer til at vente lidt på vores ting, som kommer med skib. Vi finder det derfor nærliggende med en børnevenlig sommerferien, så der er fyldt lidt på fornøjelses kontoen inden afrejse. I år har vi booket et familietelt, det glæder vi os meget til at prøve.
Med hensyn til min opsigelse var vi rigtig godt i gang med at planlægge det, indtil vi modtog nyheden om, at mit arbejde flytter til Esbjerg. Den del er således lidt på standby, indtil vi kan tage stilling til, hvad der kan fungere for vores familie i lyset af det puslespil, vi sideløbende skal samle for at give børnene og os selv den bedst mulige overgang fra en hverdag i Danmark til en hverdag i Washington DC. Eller i hvert fald om der kan findes en løsning som fungerer for begge parter. Så den del er fortsat ikke endeligt på plads. Jeg trøster mig dog med at der findes en løsning på alt.
Når jeg refererer til en hverdag i Washington DC, er det for at undgå forvirring mellem staten Washington, som ligger i den anden ende af landet og det Washington område vi skal bo i. Vi skal naturligvis ikke bo inde i DC, men i området omkring, vel en slags forstad kan man sige. Vi ved endnu ikke hvor det bliver, derfor er referancen som hidtil. Desuden ligger Martins arbejdsplads i Washington DC, hvorfor dette udgør omdrejningspunktet for vores forestående rejse og eventyr.