Taknemmelighed og traditioner

2. december 2019 1 Af Mette

I formiddag sidder jeg i bilen på vej til babymotorik med Emmy. Vejret er det smukkeste klare frostvejr, julemusikken spiller på radioen og alt er godt. Pludselig bliver jeg ramt af sådan en ubeskrivelig og vild følelse. En følelse som fylder mig med varme, men også noget jeg ikke kan definere.

Vi har i weekenden haft besøg af et par gode nære venner til en virkelig hyggelig aften (som godt nok endte lidt uheldigt for min veninde) sådan en af de der aftener hvor jeg ville ønske tiden stod lidt stille eller i hvert fald gik lidt langsommere. Søndag pyntede vi til jul, var til juleoptog og fik gløgg og æbleskiver. Så man kan vist godt sige, at søndag var en af de der dage, hvor vi kom rundt om en masse traditioner, som vi forbinder med julen herhjemme. Det har altså for mit vedkommende været sådan en weekend fyldt med kærlighed og traditioner. En weekend hvor jeg lander på puden fyldt op med taknemmelighed søndag aften.

Julehygge 1. December 2019

I løbet af sidste uge var vi til møde i banken, med henblik på at afklare vores fremtidige samarbejde med dem, da vi jo bevarer et stort tilhørsforhold til Danmark. Efter at vi rejser vil Martin stadig være dansk ansat, betale dansk skat osv. Vi er således stadig helt og aldeles danske. Samtidig har vi forsøgt at danne et overblik over, hvilke praktiske foranstaltninger vi kan tage os af allerede nu, for jo tættere vi kommer på afrejse, jo mere travlt vil vi få. Det er således vigtigt for os, at rydde de ting vi kan af vejen nu, så vi undgår at lægge unødigt stort pres på familien senere i forløbet. Hold nu op et arbejde, det er ikke noget man lige får overblik over på en halv time. Der er selvfølgelig rigtig meget, som er oplagt, men der er bestemt også meget, som er knapt så oplagt. Tag bare noget så simpelt som pension og den forsikring der er med i det. Det havde ingen af os skænket en tanke. Det blev således synligt, at det er vigtigt, at vi lige tænker et par spadestik dybere, hver gang vi forholder os til noget. Det kan synes uoverskueligt, men vi får selvfølgelig overblik over det med tiden.

Jeg tror, at det som ramte mig i bilen til formiddag, var et sammensurium af taknemmelighed for det liv vi lever lige nu, kombineret med at jeg bliver overvældet af alt det, som venter på os. Alt det som vi lige nu slet ikke kan forstå omfanget af. Hverken arbejdsbyrden eller den lykke som forhåbentligt følger i kølvandet. Alt det ukendte som vi skal til at navigere i. Jeg er klar til det, men jeg er også klar over, at det kommer til at kræve mere af mig, end jeg forestiller mig. Alligevel glæder jeg mig.